

I denne sjove og lærerige godnatbog kan man følge med i, når Fantus skal i seng og sove. Men først skal have bare lige finde noget... Fantus mangler sin bamse og sin sut, som skal med i seng - og suttekluden selvfølgelig. Og så lige bolden, men også cykelhjelmen og gummistøvlerne. Og til sidst er der slet ikke plads til Fantus i sengen.
Bogen er fuld af hverdagssituationer, som de mindste vil genkende, og bogen er fyldt med ting, som er sjove at finde, pege på, navngive og tale om.
En sjov og hyggelig bog med skinnende stjerner til at runde dagen af med.
Fantus er kendt fra Minibørnene på Minisjang.
Lektørudtalelse:
"Den søde, lille Fantus, der har mere travlt med at finde ting end af komme i seng, er en genkendelig situation for mange forældre omkring sengetid. En kær godnathistorie for de mindste, som samtidig understøtter begrebslæring."
Line Hoffgaard, DBC