Sponsorater


 Hos vicca.dk vil vi rigtig gerne støtte organisationer der har børn i fokus og som gør et stort arbejde for børn og deres trivsel.

Derudover går vi meget op i miljøet, blandt andet ved at sætte høje krav til vores produkter og måden de bliver produceret på - vi går nu skridtet videre og gør noget aktivt for verdens miljø:

 

Red Orangutangen

Viccadk har adopteret Hope, en lille orangutang fra 2016 - vores månedlige bidrag er med til at sørge for at Hope og hendes venner kan vokse sig store og stærke, med det formål at de skal tilbage til regnskoven.

 

Red Regnskoven

For at være med til at sikre at der faktisk er en regnskov til Hope at komme tilbage til - donerer viccadk 25 kr hver gang vi sælger en skoletaske i butikken eller på vicca.dk,  til genoprettelse og redning af regnskoven. Hvert år forsvinder tropisk skov, der svarer til to en halv gange DK's areal! Halvdelen af verdens plante- og dyrearter lever i de tropiske skove og ca. 40% af alle landlevende dyr er forsvundet siden 1970. Regnskoven er også yderst nødvendig for os mennesker og det er den fordi, den består af millioner af planter og træer som indgår i fotosyntesen. Fotosyntesen er grundlaget for alt liv og det er den, der sørger for at der er ilt i atmosfæren, som vi mennesker kan indånde - det er vores allesammens livsnødvendige ilt vi snakker om her!

 

Danske Hospitalsklovne

De dejlige klovne gør et fantastisk arbejde, med at give varme og glæde, til rigtig mange indlagte børn på børneafdelinger rundt om i Danmark. De giver børnene et øjeblik af magi og nærvær i en svær situation - et lille pusterum. Deres vigtige arbejde er helt afhængig af støtte fra privatpersoner, virksomheder og fonde. Status lige nu er at klovnene når ca. halvdelen af alle indlagte børn i Danmark og målet er at nå alle - det mål vil vicca.dk gerne hjælpe med til at nå og støtter derfor Danske Hospitalsklovne. Du kan læse om Danske Hospitalsklovne lige her.

 

Cyklistforbundet - Alle Børn Cykler

Cyklistforbundet arrangerer hvert år en kampagne i samarbejde med Trygfonden, der skal få flere børn til at cykle i skole - det foregår ved at hele klassen bliver tilmeldt og får derefter tilsendt undervisnings materiale, diverse inspiration og infofoldere til hjemmet. Børnene skal sætte kryds hver gang de cykler til og fra skole og hver gang de har husket hjelmen. Der bliver trukket lod blandt alle deltagende klasser, om hvem der vinder de fine præmier. Vicca.dk giver 3 heldige klasser valgfrie Nalgene Drikkedunke. Bevægelse er så vigtig iforhold til optimal læring - så det er lige i vores ånd. Se mere om Alle Børn Cykler kampagnen her.

 

SOS Børnebyerne - ECCO Walkathon

SOS Børnebyerne er en del af ECCO Walkathon og står bl.a. for børneaktiviteterne og præmier til børnene. Her har man mulighed for at få en dejlig gåtur i godt selskab, samtidig med at der bliver samlet ind til Hjerteforeningen og SOS Børnebyerne. Motion og socialt samvær - det støtter vicca.dk med præmier til børneaktiviteterne. Læs mere om hvor og hvornår her.

[PIC4]

 

Derudover støtter vi også ADHD-foreningen og Hjallerup Håndbold. Når vi har muligheden, støtter vi arrangementer med sponsorgaver.

 

csr-maerket logo    Miljøvenligpakning