For spædbørn er læringen og udviklingen af bide- og tyggefunktionen en afgørende fase af spiseudviklingen. Cirka 5-6 måneder gammel begynder babyer at bruge fingre og mund til oral udforskning ved hjælp af et bide- og slipmønster. Udviklingen af bide- og tyggefunktion fortsætter herfra, hvor babyen forfiner bevægelserne i kæben, tungen og læberne. Hvis spædbørn ikke gennemgår en del af denne udviklingsproces, kan intervention være nødvendig for at udvikle evnen til at bide og tygge.
1. En måde, jeg kan lide at starte tyggeterapi for småbørn på, er at give dem mulighed for at tage oral-motoriske tyggeværktøjer i munden (Grabber, Y-Chew, Probe og/eller Animal Tips). Disse værktøjer er specielt designet til at øge oral opmærksomhed, give stimulation og taktilt input samt træne læber, kinder, tunge og kæbe. Gennem oral udforskning kan barnet måske begynde at bide selv, og derfra kan man gå videre til tyggefunktionen.
2. Demonstrer, hvordan man bider, så barnet kan se og lære, hvad ordet faktisk betyder. At barnet kender ord og betegnelser vil være en vigtig del af terapien, mens du opfordrer barnet til at bide og tygge. Overdriv bevægelsen for at hjælpe med at formidle konceptet. Brug gerne mad, når du illustrerer/viser. Du kan også bruge hånddukker med munde for at hjælpe med at illustrere bidning (og senere tygning). Tag ture med barnet for at fodre hånddukken. Gør det sjovt og legende. Lav en lyd eller en glottal /um/ lyd. Prøv at have barnet fodre dig.
3. Et vertikalt tyggemønster (en op-og-ned åbning og lukning af munden) vil begynde at udvikle sig først. Placer enten en Grabber eller Y-Chew mellem kindtænderne og hjælp kæben med at åbne og lukke. Brug ordet 'bid', mens du styrer kæben for at lukke på det værktøj, der bruges. Brug et spejl, så barnet kan se sig selv og dig demonstrere et bid. Hold op med at bruge spejlet, hvis det bliver for distraherende.
4. Når barnet kender ordet 'bid' og kan udføre færdigheden, tilføj da ordet 'tyg'. Få barnet til at placere sine hænder på din kæbe for at føle, at du bider og tygger. Dette er for at give visuel OG taktil feedback for bedre at forstå konceptet. Du skal muligvis lægge dine hænder over hans/hendes hænder for at hjælpe.
5. Når barnet forstår konceptet om at tygge, kan du begynde at øve det med ham/hende. Placer en Grabber eller Y-Chew mellem præmolarerne og instruer barnet i at tygge. Du skal måske guide kæben til at åbne og lukke. Lav op til 20-25 tyg på hver side af munden. For ekstra oral opmærksomhed gennem vibration kan du også bruge Z-Vibe med en Bite-n-Chew Tip.
6. Hvis du bruger en Grabber, så lad barnet bide og tygge i løkken også. Hvis du bruger en Y-Chew, skal du placere håndtaget sidelæns på tværs af fortænderne. Dette træner begge sider af munden på én gang for bilateral tygning, kæbestyrke og stabilitet.
7. Skift sider for at fremme udviklingen af et roterende tyggemønster. Få barnet til at bide og tygge 3-5 gange på den ene side af munden og skift derefter til den anden side. Husk at have tyggeværktøjerne placeret på siden af munden, mellem præmolæreområdet. Når barnets udvikling progradierer, så flyt Grabber eller Y-Chew tilbage til det bagerste molarområde, hvor tygning af fødevarer forekommer. Hvis barnet gispereller gagger, gå tilbage mod bicuspidområdet og bevæg dig langsomt med tiden mod molarområdet.
8. Når du er tryg ved barnets evne til at bide og tygge, dyppes tyggeværktøjerne i puré eller klæbrig mad, og øvelserne med at bide og tygge fortsætter. At parre disse værktøjer med rigtig mad hjælper med at lukke gabet mellem at øve tygning og faktisk tygning af rigtig mad. Hvis du bruger Z-Vibe, kan du også putte mad i en Bite Tube Tip (vist ovenfor) - når barnet bider ned, vil de blive 'belønnet' med en smag af mad, og dermed hjælpe med at forbinde konceptet tygning med at få mad.
9. For at hjælpe med teksturoplevelsen, kan du begynde at bruge den glatte Grabber og progrediere til Textured Grabber. Dyp derefter Textured Grabber i puré eller klæbrig mad og fortsæt med bide- og tyggeøvelser. Hvis du bruger Z-Vibe, begynd at bruge Bite-n-Chew Tip og gå videre til Textured Bite-n-Chew Tip.
10. Hav en drik ved hånden, hvis barnet har brug for at tage en tår mellem øvelserne.
Det er vigtigt at bemærke, at nogle børn kan virke bange for at spise, fordi de ved, at de ikke har de orale motoriske færdigheder, der er nødvendige for at håndtere mad. Disse børn reagerer på en reel frygt og nægter ikke kun at spise. I dette tilfælde skal du måske arbejde med dannelse af en bolus, tungeopmærksomhed, tunge lateralisering osv. først.
Andre børn kan nægte at spise på grund af oral sensitivitet, der også skal adresseres. For at få mere at vide om madafvisning relateret til oralmotoriske- og/eller sensoriske problemer, klik her.
Det er også vigtigt at bemærke, at alle, der har direkte kontakt med barnet (omsorgspersoner, øvrige behandlere osv.), skal være med på at støtte op om interventionsstrategierne. De bedste resultater opnås, når terapien fortsættes derhjemme mellem sessionerne. Jo flere muligheder der præsenteres, jo bedre. Dog bør barnet aldrig tvinges til at have noget i munden, bide eller tygge. At lære disse færdigheder tager tid, masser af tålmodighed og kreativ tænkning.
Tal om værktøjerne og lad børn føle dem i deres hænder og på deres arme først. Gå derefter videre til ansigtet, kinderne, læberne og inde i mundhulen. Inddrag madleg i dine måltider.
Sidst men ikke mindst, husk at rose, rose, rose. Brug forstærkninger, der appellerer til barnets interesser. Bliv begejstret for fremskridt, uanset hvor store eller små de måtte synes.
Forfatter: Debra C. Lowsky, MS, CCC-SLP
Oversat af Camilla M. Olsen, fysioterapeut og indehaver af Vicca.dk
Camilla Mellergaard Olsen
Det kan nogle gange være lidt uoverskueligt med alle de farver på bidesmykkerne fra Ark, og dermed også at finde den rigtige.
Ark har farvekodet deres bideredskaber, så derfor vil kongeblå for eksempel altid være hård, uanset hvilket bideredskab, du vælger.
Herunder kan du se en oversigt over alle farverne og hvilken hårdhed, de repræsenterer.
Camilla Mellergaard Olsen
De 10 h’er kan være et rigtig godt redskab, når neurodivergente mennesker eller mennesker med nedsat forestillingevne pga. andre tilstande som hjerneskade eller psykisk sygdom skal forberedes på en begivenhed, der er ud over de sædvanlige hverdagsopgaver. Det kan dreje sig om besøg hos venner eller familie, lægebesøg, ekskursioner, ferieture, handleture eller nye opgaver for blot at nævne nogle få ting.
De 10 h’er består af ti spørgsmål, som man kan besvare som forberedelse til en begivenhed.
Når spørgsmålene skal besvares, er det en fordel at gøre det kort, konkret og præcist. Det kan variere meget fra person til person og situation til situation, hvor stor detaljerigdommen skal være, og om det er relevant at besvare alle spørgsmål.
Dem får du herunder:
Anne fra Overlevelsesguiden har lavet et stort arbejde med at sætte det overskueligt op i skema, og udover skemaet på dansk, så er der lavet en version på dansk for mennesker med PDA (du kan læse mere om PDA her), og det er oversat til færøsk, grønlandsk, norsk, engelsk, tysk, spansk, svensk og ukrainsk. De er lavet både med og uden spørgsmålsforklaring, så man kan vælge den version, der giver mest mening.
Camilla Mellergaard Olsen
VALE® Designs er et dansk brand, der tilbyder lækkert tøj til personer med nedsat mobilitet. De kombinerer kvalitet og funktion i moderigtige og bæredygtige designs. Her får du tøj, der både ser flot ud og er med praktiske løsninger, hvis dit barn for eksempel bruger sonde eller sidder i kørestol.
Tøjskifte kan udløse overstimuli af barnet og derfor er tøjløsninger, hvor man f.eks. kan skifte en bluse, uden at skulle have barnet op af køreskolen en hjælp, både for barnet, men også for dig, der skal udføre opgaverne med tøjskiftet.
At trække tøj hen over hovedet kan skabe frustration og udadreagerende adfærd hos sensitive børn. Derfor kan tøjet fra VALE®Designs tages af uden at skulle trækkes op over hovedet. Dette er også hensigtsmæssigt for de børn, der har nedsat mobilitet i arme og skuldre.
Supersensitive børn kan reagere på mærker der er syet i tøjet. Derfor har de trykt data i tøjet eller sørget for, at mærker let kan klippes helt af.
Børn med særlige behov har ofte sensitiv og følsom hud. Derfor er alle deres produkter naturligvis GOTS og OKO-TEX 100 certificerede.
Når børn bliver større og stadig har brug for ble, så er det tungt for omsorgspersonerne at håndtere dem. Deres produkter letter arbejdet for omsorgspersonerne, så skiftesituationer går hurtigere, og lettere for alle parter.
Deres produkter er klassiske i udtryk, så de kan holde længe, men det betyder ikke, at farver og designs på produkterne er kedelige. Der er sørget for, at tøjet kan matches på kryds og tværs, da farverne er afstemte og passer til det meste. Derfor kan de nemt styles med lidt accessories, hvis barnet ønsker det.
Vi kan ikke ændre på de vilkår et barn har fået, men vi kan ændre på barnets livskvalitet med lækre åndbare produkter, der hindrer overstimuli og som samtidig gør hverdagen lettere for forældre og andre omsorgspersoner.
Tøj fra VALE® Designs er designet til børn i alderen 3-12 år, og i løbet af efteråret 2024 kommer der også en produkter til voksne.
Camilla Mellergaard Olsen
Sorteringsleg er en pædagogisk aktivitet, der typisk bruges til at udvikle børns kognitive og motoriske færdigheder samt deres forståelse for organisering og kategorisering. Denne type leg indebærer normalt at gruppere genstande eller elementer efter visse kriterier såsom form, farve, størrelse eller funktion.
Derudover synes rigtig mange børn, at sorteringslege er sjove, og mange børn kan bruge meget tid på at sortere efter farver og former, samt gruppere og stille op i forskellige mønstre. Ofte vil man se, at barnet bliver meget fordybet, og der falder en ro over det lille menneske, mens der sorteres, laves mønstre og udforskes.
Sorteringslege kan understøtte mange forskellige områder i udviklingen, som tilsammen giver barnet et godt fundament for finmotorik og matematisk tænkning. Sorteringslege giver også rig mulighed for at udvikle sprogforståelse, både gennem samtale, men også hvordan ting kan grupperes efter forskellige kritterier.
Udvikling af kognitive færdigheder:
Sorteringsleg hjælper børn med at udvikle deres evne til at genkende mønstre, sammenligne og kontrastere, samt at skabe forbindelser mellem ting. Dette understøtter deres tidlige matematiske og logiske tænkning.
Motorisk udvikling:
Ved at håndtere og placere genstande fremmer sorteringsleg også finmotoriske færdigheder såsom greb, hånd-øje-koordination og præcision i manipulation.
Forståelse af koncepter:
Børn lærer at identificere og forstå forskellige egenskaber ved genstande, såsom former, farver og størrelser. Dette kan være grundlæggende for senere læring, herunder læsning, matematik og videnskab.
Sociale færdigheder:
Når børn deltager i sorteringsleg i grupper eller med en voksen, lærer de også at samarbejde, kommunikere og dele ressourcer.
Kreativitet og fantasi:
Sorteringsleg kan udvides til at inkludere fantasi og kreativitet ved at bruge forskellige genstande eller skabe historier baseret på sorteringskriterierne.
Forskellige niveauer:
Sorteringsleg kan tilpasses til forskellige aldre og færdighedsniveauer. For yngre børn kan det være simpelt, f.eks. at sortere efter farve, mens ældre børn kan udfordres med mere komplekse opgaver, f.eks. sortering af genstande efter flere egenskaber på én gang.
I praksis kan sorteringsleg udføres med en række materialer, herunder farverige blokke, perler, figurer, dyr, kort eller endda dagligdags objekter. Denne leg er ikke kun sjov, men også en værdifuld læringsmulighed, der kan styrke mange aspekter af barnets udvikling.
Til sorteringslege kan man tilføje yderligere en sanselig dimension ved at inddrage sand og vand i legen og lade dyrene gemme sig, eller bygge habitater til dem ud af ting, der bliver fundet i haven eller på ture ud i naturen. På den måde er det muligt at inddrage biologiundervisning i denne alsidige aktivitet også. Man kan også tilføje Slime eller Gelli fra Zimpli Kids, for at skabe afveksling.
Hos Vicca.dk har jeg gjort det nemt for jer at komme igang med sorteringslege, både derhjemme eller i institutionerne, ved at have sammensat forskellige sæt til sorteringslege i forskellige størrelser og med forskellige temaer. Samtidig er der penge at spare, når du køber sættene, og du sparer tid i forhold til selv at skulle finde det.
De mange figurer, der kan bruges til sorteringslege er alsidige og egner sig også rigtig godt til small world play, som er genialt at kombinere med sanselegebordet Tuff Tray. Læs mere i dette blogindlæg om, hvordan vi bruger bordet herhjemme.
Camilla Mellergaard Olsen
Pathological Demand Avoidance (PDA) er en kompleks og relativt ny erkendt del af at have en autismespektrumforstyrrelse (ASF). Det er dog langt fra alle med autisme, der har PDA, og som oftest kan PDA være udløst eller forværret af længere tids stressbelastning. PDA er en tilstand, der er blevet anerkendt indenfor det seneste årti i udlandet, men det er stadig nyt for mange herhjemme, og der mangler derfor viden om PDA og hvordan det håndteres hos både fagfolk og pårørende. Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at viden om PDA udbredes da det kan være med til at hjælpe både personen selv, der har PDA, men også de mennesker der er omkring personen med PDA, så mange frustrationer og yderligere forværringer af tilstanden undgås.
Karakteristika ved Pathological Demand Avoidance (PDA) er unikke og adskiller sig væsentligt fra mere typiske former for autismespektrumforstyrrelser (ASF). Herunder har jeg samlet nogle nøglepunkter om PDA for at hjælpe med at give et overblik og indblik i denne komplekse tilstand:
Intens modvilje mod krav og forventninger:
En af de mest markante træk ved PDA er en vedvarende og intens modstand mod at adlyde almindelige krav og forventninger fra andre. Dette inkluderer opgaver, anmodninger, instruktioner og sociale forventninger. Personer med PDA kan aktivt undgå, ignorere eller nægte at følge sådanne krav.
Variation i adfærd:
Adfærden hos personer med PDA kan være meget varieret og kan ændre sig afhængigt af konteksten. De kan udvise ekstreme udbrud, meltdowns eller manipulerende adfærdsmønstre som reaktion på krav, hvilket kan forveksles med oppositionel adfærdsforstyrrelse (ODD).
Forhandling og manipulation:
Personer med PDA kan bruge strategier som manipulation, forhandling eller afledning for at undgå direkte krav eller opgaver. De kan vise høj verbal færdighed og evne til at diskutere eller argumentere for at undgå en situation.
Social udfordringer:
Selvom personer med PDA kan have gode sociale færdigheder, kan de også have vanskeligheder med at etablere og opretholde relationer på grund af deres modvilje mod sociale forventninger og krav.
Angst og stress:
Modtagelse af krav og forventninger kan forårsage betydelig angst og stress hos personer med PDA. De kan opleve en følelse af tab af kontrol eller overvældelse, når de står over for situationer, der involverer krav.
Behov for kontrol og autonomi:
Personer med PDA har ofte et stærkt behov for kontrol og autonomi over deres omgivelser og aktiviteter. De foretrækker at initiere aktiviteter på deres egne betingelser snarere end at reagere på eksterne krav.
Interesser og styrker:
På trods af deres udfordringer kan personer med PDA have særlige interesser eller områder, hvor de viser styrke og engagement. Disse interesser kan være en kilde til motivation og engagement.
Samlet set udgør disse karakteristika komplekse udfordringer for personer med PDA såvel som deres familier og støttepersoner. Det er vigtigt at udvikle individuelle og tilpassede støttetilgange, der respekterer personens behov for autonomi samtidig med at man tilbyder passende struktur og støtte. I rigtig mange tilfælde forværres PDA'en, når vedkommende føler et tab af kontrol over situationer, så det er essentielt at der gives så meget kontrol som muligt.
Karakteristika:
PDA er kendetegnet ved en intens modvilje mod at adlyde almindelige forventninger og anmodninger fra andre mennesker, hvilket kan manifestere sig som en form for ekstrem modstand eller afvisning. Dette adskiller sig fra mere typiske former for autisme, hvor personer ofte kan have svært ved sociale interaktioner og kommunikation, men ikke nødvendigvis udviser sådan en modvilje.
Diagnostiske udfordringer:
Diagnosen af PDA kan være udfordrende, da det kan ligne andre former for autisme eller adfærdsmæssige lidelser. Det er vigtigt med en grundig vurdering af barnets eller individets adfærd og reaktioner på forskellige krav og forventninger.
Behandlingsstrategier:
Traditionelle tilgange til autismeintervention kan være mindre effektive for personer med PDA på grund af deres modvilje mod struktur og direkte krav. Fleksible, forhandlingsprægede tilgange, der respekterer individets autonomi og behov, har vist sig at være mere vellykkede.
Forvaltning og støtte:
PDA kræver ofte en differentieret tilgang til støtte, der kan omfatte skræddersyede læringsmiljøer, støtte til social interaktion og kommunikation, samt strategier til at håndtere stress og angst relateret til modtagne krav.
Anerkendelse og forskning:
Der er stadig meget at lære om PDA, og det anerkendes gradvist mere bredt inden for det faglige og pædagogiske samfund. Øget forskning og forståelse bidrager til bedre behandlingsmuligheder og støtteinitiativer.
Samlet set er PDA en kompleks tilstand, der kræver individuelle tilgange til støtte og interventioner for at optimere livskvaliteten for dem, der lever med denne tilstand.
Når man overvejer differentialdiagnoser til Pathological Demand Avoidance (PDA), er det vigtigt at differentiere det fra andre tilstande og forstyrrelser på autismespektrummet samt fra andre relaterede adfærdsforstyrrelser. Her er nogle af de vigtigste differentialdiagnoser:
Autismespektrumforstyrrelser (ASF):
PDA er en delmængde af autismespektrumforstyrrelser, men adskiller sig fra mere typiske former for autisme ved dets særlige karakteristika som intens modvilje mod krav og forventninger. Det kan være vanskeligt at skelne PDA fra andre former for ASF, især når der er et stort fokus på at undgå krav.
Oppositionel adfærdsforstyrrelse (ODD):
ODD er karakteriseret ved en vedvarende mønster af uopmærksomhed, tilsidesættelse af regler og krav samt vrede og trodsreaktioner mod autoritetsfigurer. Det kan overlappe med PDA, især når der er en tendens til at undgå krav, men ODD er ikke begrænset til specifikke typer af krav som i tilfældet med PDA.
Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse (borderline):
Borderline personlighedsforstyrrelse kan have nogle ligheder med PDA i form af impulsivitet, intense relationelle problemer og følelsesmæssig ustabilitet. Dog er modviljen mod krav ikke en typisk karakteristika ved borderline personlighedsforstyrrelse.
Generaliseret angstlidelse (GAD):
Personer med GAD kan udvise en overdreven angst og bekymring over en række situationer og begivenheder. De kan også undgå situationer eller krav, men dette er mere relateret til angst og frygt frem for en specifik modvilje mod krav som ved PDA.
Tvangslidelse (OCD):
OCD indebærer gentagne tvangstanker og tvangshandlinger. Nogle gange kan tvangstanker om at undgå bestemte krav eller situationer ligne modviljen mod krav ved PDA, men forskellen ligger i den obsessive karakter af OCD-symptomerne.
Det er vigtigt at differentiere PDA fra disse differentialdiagnoser gennem en grundig vurdering og diagnosticeringsproces, der tager hensyn til de unikke karakteristika ved hver tilstand. En tidlig og præcis diagnose kan hjælpe med at sikre, at personen får den rette støtte og interventioner til at håndtere deres særlige behov.
Herhjemme i Danmark er vi dog stadig udfordrede af, at PDA ikke er en anerkendt tilstand eller diagnose endnu, hvilket også gør, at mange oplever, at det er svært at få den rette hjælp, samt at der i det hele taget mangler viden på området hos de fagpersoner, mange familier møder, når de har et barn eller pårørende, der er i mistrivsel.
Camilla Mellergaard Olsen
Så blev det sommerferie for de fleste, og vanen tro, så viser det danske sommervejr sig fra sin helt klassiske side, for nu at formulere det diplomatisk.
De fleste kommer nok helt uundgåeligt til at opleve disse klassiske sommerdage i deres ferie, men hvad kan man så gå i gang med i sådan et pragtfuldt regnvejr?
Jeg er stor fortaler for, at lade børnene komme ud og lave masser af mudderkager, men det kan måske også blive lidt trættende i længden.
Det kan også være et vildt fedt sommerminde at få lov til at hoppe i vandpytterne i bare tæer og mærke det kølige vand og lækre mudder mellem tæerne. Lav en konkurrence om, hvem der kan lave det største plask i vandpytten.
Når legen med vand og mudder er ovre, er det pragtfuldt at komme ind og få et varmt bad... Det vil de fleste i hvert fald synes... Og alle de voksne vil nok foretrække det, så der ikke kommer mudder på gulve og møbler. Skal du bruge lidt ekstra motivation for at få dine muddertrolde i bad, så kan en badebombe være en rigtig god motivator, der endda kan forlænge den tid, barnet har lyst til at sidde i badekaret. Skal det være ekstra spændende, så kan en badebombe med en overraskelse i form af enhjørning eller dino være det perfekte stykke badesjov for en snavset eventyrer.
Men hvad nu når man har hoppet i mudderpøl nr. 100 og bagt de første 500 mudderkager, og man faktisk bare vil hygge sig inde?
Så er der flere sjove muligheder for store og små. Skal kreativiteten flyde, så har Zimpli Kids lavet Doodle 'n' Dip, hvor du kan lave flydende kunstværker, eller dine helt egne tatoveringer.
En klassiker er også, at lege biograf. Lad børnene lave billetter og indrette stuen til en hyggelig biograf med puder, tæpper og yndlingsbamser. Rul alle gardiner ned, så regnvejret forsvinder og det bliver mørkt og hyggeligt. Lav lækre drinks af juice, saft eller sodavand med skiver af frugt og sugerør, som kan sælges i biografens kiosk. Find forskellige snacks frem fra gemmerne og skær frugt og grønt ud. lav evt. små anretninger med lidt blandet af det hele, som kan købes med ind til filmen. Lav en plakat eller program med 3 forskellige film, der kan vælges imellem, eller lav måske et helt film marathon med hver af børnenes favoritfilm. Man kan også vælge et antal afsnit fra børnenes yndlingsserie, hvis det er svært at skulle sidde i 1-2 timer og koncentrere sig om den samme film.
Er det hjernecellerne der trænger til analog motion, så har Smart Games et bredt udvalg af rejsevenlige spil, der er egnet fra 5 år og op. Alle spillene indeholder adskillige udfordringer, der stiger i sværhedsgrad, så et spil kan udfordre hele familien. Fordelen ved Smart Games er, at de er nemme at have med på tur, man kan spille dem sammen eller individuelt, og de er gode til de børn (og voksne) der har det svært med at tabe.
Jeg håber, at det kan give lidt inspiration til at lave nogle sommerminder i regnvejret, som ikke koster en formue, og hvor det det meste kan skaffes i et almindeligt supermarked, hvis man ikke allerede har det i skabene. Og så selvfølgelig her hos Vicca.dk
De bedste sommerhilsner fra
Camilla