Camilla Mellergaard Olsen
Når hjernen har 27 faner åbne – mange tanker på én gang ved ADHD
Når hjernen har 27 faner åbne – mange tanker på én gang ved ADHD
Du sidder stille. Måske ligger du endda på sofaen og forsøger at slappe af. Men inde i hovedet er der alt andet end stille.
Du tænker på, hvad I skal have til aftensmad.
Så kommer du i tanke om en mail, du mangler at svare på.
Det minder dig om en samtale fra i går.
Pludselig får du en idé til et nyt projekt.
Og midt i det hele spiller omkvædet fra en sang, du hørte tidligere på dagen.
Du har egentlig bare sat dig for at holde pause.
Men hjernen har tilsyneladende andre planer.
For mange mennesker med ADHD er det genkendeligt at opleve, at tankerne konstant er i bevægelse. Nogle beskriver det som at have mange tanker samtidig. Andre som en radio, der skifter kanal, eller en browser med 27 åbne faner, og du aner ikke, hvor musikken kommer fra.
Men hvad sker der egentlig? Og hvorfor kan det både være inspirerende og udmattende?
Når hyperaktiviteten foregår inde i hovedet
Når vi taler om hyperaktivitet ved ADHD, tænker mange på fysisk uro.
Et barn, der løber rundt.
En person, der vipper med benet.
Eller én, der har svært ved at sidde stille.
Men rastløshed behøver ikke være synlig.
Nogle mennesker oplever først og fremmest en indre uro, hvor tankerne bevæger sig hurtigt fra det ene emne til det næste.
Man kan altså se fuldstændig rolig ud – og samtidig opleve en konstant strøm af tanker, idéer og associationer.
Denne oplevelse kaldes ofte mental rastløshed.
Det er ikke alle mennesker med ADHD, der oplever den. Og mange tanker er heller ikke i sig selv et tegn på ADHD.
Men forskning peger på, at overdreven tankevandring og hurtige, myldrende tanker forekommer hos en del voksne med ADHD.
Tænker hjernen virkelig på flere ting samtidig?
Mange beskriver oplevelsen som parallel processing – altså at flere tankeprocesser foregår på én gang.
Det er en god beskrivelse af, hvordan det kan føles.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at hjernen behandler flere komplekse opgaver parallelt.
Vores bevidste opmærksomhed har begrænset kapacitet. Når vi forsøger at forholde os til flere krævende ting, vil opmærksomheden ofte skifte mellem dem.
Og disse skift kan ske så hurtigt, at det føles, som om tankerne foregår samtidig.
Andre gange kan en tanke blive ved med at fylde i baggrunden, mens vi forsøger at koncentrere os om noget andet.
Man kan eksempelvis sidde og læse en bog, mens tankerne bliver ved med at vende tilbage til en samtale fra tidligere på dagen.
Resultatet kan være, at man læser den samme side tre gange uden rigtigt at få fat i indholdet.
Det er altså ikke nødvendigvis et spørgsmål om at have en hjerne, der kan mere på én gang.
Nogle gange handler det om, at det er svært at bestemme, hvilken tanke der skal have opmærksomheden.
Mind wandering – når tankerne går deres egne veje
Et af de begreber, forskere bruger om dette, er mind wandering eller tankevandring.
Det sker, når opmærksomheden bevæger sig væk fra det, vi egentlig er i gang med, og over på indre tanker.
Forestil dig, at du sidder til et møde.
En kollega fortæller om næste måneds plan.
Et enkelt ord minder dig om en ferie.
Du begynder at tænke på, hvor I skal rejse hen næste sommer.
Det får dig til at tænke på flybilletter.
Og pludselig opdager du, at du ikke har hørt de sidste fem minutter af mødet.
Du var ikke nødvendigvis uinteresseret.
Men din opmærksomhed blev fanget af en indre tankekæde.
Tankevandring er almindeligt og sker for alle mennesker. Den kan både være spontan og bevidst.
Men forskning har fundet en sammenhæng mellem ADHD og hyppigere spontan tankevandring, som kan gøre det sværere at fastholde opmærksomheden på en opgave.
Racing thoughts – når tankerne myldrer
En anden oplevelse er racing thoughts – hurtige eller myldrende tanker.
Her kan tankerne komme i et tempo, der føles svært at følge med i.
Den ene tanke afløser hurtigt den næste.
Nogle gange er tankerne forbundne, som en lang kæde af associationer.
Andre gange springer de mellem helt forskellige emner.
Det kan føles spændende og kreativt, hvis tankerne er positive og inspirerende.
Men det kan også være udmattende.
Særligt hvis man ikke kan få tankerne til at falde til ro, når man har brug for hvile.
Det er vigtigt at understrege, at hurtige tanker ikke kun forekommer ved ADHD. De kan også optræde ved blandt andet stress, angst og andre psykiske tilstande.
Og en markant, ny ændring i tankernes hastighed – især sammen med meget lidt søvn og usædvanligt højt energiniveau – bør ikke automatisk forklares med ADHD.
Når én tanke bliver til ti
Noget af det, der kan gøre tankemylder særligt genkendeligt, er den måde, tanker skaber nye associationer på.
Forestil dig denne tankekæde:
"Jeg skal huske at købe mælk."
Det minder dig om, at I snart skal have gæster.
Så kommer du i tanke om, at du mangler at svare på invitationen til en fødselsdag.
Fødselsdagen minder dig om en gave, du så på nettet.
Og pludselig er du i gang med at undersøge, om du kan lære at lave keramik.
Ti minutter senere står du med telefonen i hånden.
Du har fundet tre keramikkurser.
Men du har stadig ikke skrevet mælk på indkøbslisten.
Det kan virke komisk.
Men hvis det sker mange gange om dagen, kan det også være frustrerende.
Hver ny association kan flytte opmærksomheden længere væk fra den oprindelige intention.
Hvorfor bliver det særligt tydeligt, når vi skal sove?
Måske kender du oplevelsen af at være træt hele aftenen. Det gør jeg i hvert fald.
Du glæder dig til at komme i seng.
Men så snart du lægger hovedet på puden, vågner tankerne til live.
Nu skal du pludselig gennemgå dagens samtaler.
Planlægge morgendagen.
Overveje, om du fik sagt noget forkert.
Tænke på en opgave, du har glemt.
Og måske får du pludselig en idé, der er så god, at du absolut ikke må glemme den.
Så du begynder selvfølgelig lige at undersøge den nærmere.
Og vupti! Nu har du fået en ny hobby, som du bare MÅ købe ind til, så du kan komme i gang allerede i morgen.
Eller også er du blevet ekspert i den rødbrune kolibris cirkulære trækrute og har undersøgt, hvornår du kan rejse til Alaska for at opleve fuglen og studere dens ynglevaner.
Klokken er nu 01.37.
Du skulle egentlig bare sove.
Og tænker du nu: "Camilla, har du nu også prøvet det?"
Ja, det har jeg!
Og vil du vide noget om den rødbrune kolibris livscyklus, så spørger du bare.
For dét kan jeg stadig huske, selvom det er flere år siden.
Men min madpakke i morgen?
Den glemmer jeg sikkert.
Når der bliver stille omkring os
Når omgivelserne bliver stille, er der færre ydre indtryk, der konkurrerer om opmærksomheden.
For nogle kan det gøre de indre tanker mere fremtrædende.
Samtidig kan bekymringer, stress og vanskeligheder med at slippe dagens aktiviteter bidrage til, at tankerne fortsætter.
Det er dog forskelligt, hvad der holder den enkelte vågen.
For nogle handler det mest om tankemylder.
For andre spiller døgnrytme, søvnvaner eller andre forhold en større rolle.
Det, der virker for mig
Mit bedste trick til at få skruet lidt ned for tankemylderet er at høre lydbog.
For tiden foretrækker jeg lange bogserier som Arnulf-sagaen. Der er nemlig rigtig mange, lange bøger, og det betyder, at der går lang tid, før jeg skal forholde mig til en ny forfatter, en ny skrivestil og et helt nyt persongalleri.
Og så bruger jeg Paint by Numbers på telefonen.
Ja, jeg ved det godt. Skærmbrug inden sengetid er ikke ligefrem det første, man finder på listen over gode søvnvaner.
Men for mig fungerer kombinationen af lydbog og en enkel, gentagende aktivitet som en måde at give tankerne noget konkret at samle sig om.
Jeg bruger blålysfilter og skruer helt ned for lysstyrken for at begrænse lyspåvirkningen.
Det er ikke nødvendigvis den rigtige løsning for alle, og skærmbrug kan også forstyrre søvnen. Men indtil jeg finder en anden strategi, der fungerer bedre for mig, er det den løsning, jeg bruger.
Og nogle gange handler regulering netop om at finde ud af, hvad der fungerer for ens eget nervesystem.
Er der også styrker ved en hjerne med mange tanker?
Det er vigtigt ikke kun at fokusere på udfordringerne.
Hurtige associationer og mange idéer kan også opleves som en ressource.
Nogle beskriver, at de hurtigt får øje på forbindelser mellem ting, som andre ikke umiddelbart ser.
Andre oplever, at én idé hurtigt fører til fem nye.
Det kan være værdifuldt ved brainstorming, kreativ problemløsning og opgaver, hvor det er en fordel at tænke i flere retninger.
Men vi skal passe på med at gøre det til en generel ADHD-superkraft.
Ikke alle med ADHD oplever øget kreativitet, og mange tanker er ikke automatisk det samme som gode idéer eller en særlig evne til problemløsning.
Det interessante er snarere, at den samme oplevelse kan være både hjælpsom og belastende afhængigt af situationen.
En strøm af idéer kan være fantastisk, når man udvikler et nyt projekt.
Men mindre fantastisk, når man forsøger at falde i søvn.
6 strategier, der kan skabe mere plads i hovedet
Målet er ikke nødvendigvis at få hjernen til at holde helt op med at tænke.
Det handler om at få bedre mulighed for at styre, hvor opmærksomheden skal være – og hvornår.
1. Få tankerne ud af hovedet
Hvis du hele tiden forsøger at huske idéer, opgaver og ting, du skal gøre senere, kan det skabe ekstra mental belastning.
Prøv at have en notesbog eller en digital note, hvor du hurtigt kan skrive tankerne ned.
Det behøver ikke være pænt eller organiseret.
Formålet er bare at gemme tanken et sted, så du ikke skal blive ved med at holde fast i den.
Du kan sortere og prioritere senere.
2. Giv tankemylderet et tidspunkt
Hvis der konstant dukker idéer op, kan det hjælpe at afsætte tid til at samle dem.
Det kan være ti minutter om eftermiddagen, hvor du gennemgår dine noter.
På den måde behøver hver ny idé ikke blive undersøgt med det samme.
Du kan i stedet sige til dig selv:
"Den er skrevet ned. Jeg vender tilbage til den senere."
Det virker ikke for alle, men kan gøre det lettere at slippe tanken midlertidigt.
3. Brug kroppen som anker
For nogle kan en konkret, sanselig aktivitet hjælpe med at samle opmærksomheden.
Det kan være at gå en tur, strikke, tegne eller bruge en fidget.
Små, gentagne bevægelser kan give kroppen noget forudsigeligt at arbejde med.
En antistressbold, fidgetring eller et andet taktilt redskab kan derfor være en støtte for nogle.
For andre vil det være mere hjælpsomt at bevæge hele kroppen.
Det vigtigste er at finde noget, der ikke skaber endnu flere krav eller forstyrrelser.
4. Skab én tydelig opgave ad gangen
Hvis du forsøger at holde styr på fem ting samtidig, kan det være svært at vide, hvad du skal rette opmærksomheden mod.
Prøv at skrive den aktuelle opgave ned, så den er synlig.
Ikke hele dagens liste.
Bare det, du arbejder med lige nu.
Når nye tanker dukker op, kan du skrive dem på en separat liste og vende tilbage til den oprindelige opgave.
Det kan hjælpe med at begrænse, hvor mange gange du skal starte forfra.
5. Skab en overgang til ro
Hvis tankerne især myldrer om aftenen, kan det være en hjælp at skabe en tydelig overgang mellem dagens aktiviteter og sengetid.
Det kan for eksempel være at dæmpe lyset, lægge dagens løse tanker i en notesbog eller lave en rolig, genkendelig aktivitet.
For nogle virker en lydbog eller anden rolig lyd godt, fordi opmærksomheden får noget konkret at følge.
For andre fungerer stilhed bedre.
Det handler om at finde en rutine, der støtter netop dit behov.
6. Accepter, at tanker godt må dukke op
Jo mere vi forsøger at tvinge os selv til ikke at tænke på noget, desto mere opmærksomhed kan vi nogle gange komme til at give tanken.
Prøv i stedet at registrere, at tanken er dukket op, uden nødvendigvis at handle på den.
"Nå, der kom endnu en idé."
Skriv den eventuelt ned.
Og vend tilbage til det, du var i gang med.
Målet er ikke at kontrollere hver eneste tanke.
Det er at få større frihed til at vælge, hvilke tanker der skal have din opmærksomhed.
Når børn har mange tanker
Hos børn kan mental rastløshed være sværere at få øje på.
Et barn kan sidde stille i klasselokalet og se ud, som om det lytter.
Men inde i hovedet kan tankerne være et helt andet sted.
Det kan også være barnet, der stiller mange spørgsmål, springer mellem emner eller bliver ved med at tale, fordi den ene tanke fører til den næste.
Her kan det hjælpe at give barnet mulighed for at samle idéer op undervejs.
Det kan være gennem tegninger, små noter, en idébog eller korte pauser, hvor barnet får mulighed for at fortælle, hvad det tænker på.
Samtidig er det vigtigt at være nysgerrig.
Et barn, der ikke har hørt en besked, har ikke nødvendigvis valgt ikke at lytte.
Og et barn, der stiller mange spørgsmål, forsøger måske at følge med i en strøm af tanker, som det endnu ikke har lært at organisere.
Målet er ikke en tom hjerne
Der er ikke noget galt med at have mange tanker.
Og det er heller ikke nødvendigvis et problem, at tankerne bevæger sig hurtigt.
Det bliver først en udfordring, når tankerne står i vejen for det, man gerne vil.
Når man mister tråden i en samtale.
Når man ikke kan koncentrere sig om en opgave.
Eller når kroppen er træt, men hovedet ikke kan finde hvile.
For nogle handler støtten om at skabe mere struktur.
For andre om at få tankerne ned på papir, bruge kroppen eller mindske belastningen omkring sig.
Og nogle gange handler det ganske enkelt om at forstå, hvorfor hjernen føles så travl.
For man kan godt sidde helt stille – og samtidig have brug for en pause fra alt det, der foregår indeni.
Hos Vicca.dk finder du blandt andet fidgets, antistressbolde, tyngdeprodukter og redskaber til struktur og hverdag, som kan støtte nogle børn og voksne i at finde passende sanseinput og skabe mere overskuelige rammer omkring opmærksomhed og regulering.
De vigtigste forskningskilder bag artiklen er:
-
Disentangling racing thoughts from mind wandering in adult ADHD (2023). Undersøger forskellene mellem hurtige tanker og tankevandring.
PubMed Central (PMC) -
Hyperactive ADHD symptoms and variability in thought content (2025). Undersøger sammenhængen mellem ADHD-symptomer og skiftende tankeindhold.
PubMed Central (PMC) -
Mind wandering perspective on ADHD (2018). Gennemgår forskning om spontan tankevandring ved ADHD.
PubMed Central (PMC)