Blog

Dette blogindlæg beskriver, hvordan nedsat arbejdshukommelse kan påvirke forskellige områder af livet, herunder akademiske præstationer, professionelle funktioner, dagligdags aktiviteter, sansebearbejdning og følelsesmæssig regulering. Der gives også praktiske strategier til at håndtere disse udfordringer.

Hvad er nedsat arbejdshukommelse?

Nedsat arbejdshukommelse betyder, at hjernen har sværere ved at huske og bearbejde information i kort tid, mens man løser en opgave. Arbejdshukommelsen er afgørende for mange dagligdags aktiviteter, da den gør det muligt at holde flere informationer i tankerne samtidig og bruge dem til at løse problemer, træffe beslutninger og følge instruktioner.

Når arbejdshukommelsen er nedsat, kan det blandt andet føre til:

• Vanskeligheder med problemløsning: Det kan være svært at huske de trin, der skal følges for at løse et problem.
• Udfordringer med opmærksomhed og koncentration: Især i situationer, hvor man skal bearbejde flere informationer på én gang.
• Hukommelsesproblemer: Man kan have svært ved at huske og anvende information fra netop gennemførte opgaver, f.eks. følge mundtlige instruktioner eller huske detaljer fra en samtale.
• Reduceret læringsevne: Det kan være vanskeligt at forbinde nye informationer med tidligere viden, hvilket gør læring sværere.
• Problemer med multitasking: Hvis arbejdshukommelsen er overbelastet, bliver det svært at håndtere flere opgaver samtidig.

Nedsat arbejdshukommelse kan påvirke både akademiske og professionelle præstationer samt dagligdags funktioner, men der findes strategier og teknikker, der kan hjælpe med at kompensere for denne udfordring.

Hvordan viser nedsat arbejdshukommelse sig i hverdagen?

Akademiske præstationer

• Følge med i undervisningen: Når man skal lytte til en lærer og samtidig tage noter, kræver det, at man holder information i hovedet længe nok til at skrive den ned. Hvis arbejdshukommelsen er nedsat, kan det føre til, at man mister vigtige pointer undervejs.
• Håndtering af komplekse opgaver: Når man f.eks. læser en tekst og skal analysere dens indhold, kan det være svært at huske de centrale pointer, mens man skriver en opgave.
• Problemløsning og kritisk tænkning: At løse matematikopgaver eller skrive et essay kræver, at man jonglerer med flere idéer på én gang. En svag arbejdshukommelse kan gøre det vanskeligt at organisere sine tanker.

Professionelle præstationer

• Multitasking og prioritering: Mange job kræver, at man hurtigt skifter mellem forskellige opgaver. Hvis arbejdshukommelsen er svag, kan man let miste overblikket eller overse vigtige detaljer.
• Planlægning og beslutningstagning: Når man arbejder med komplekse projekter, skal man ofte holde styr på mange informationer samtidig. Hvis de hurtigt forsvinder fra hukommelsen, kan det være svært at tage velovervejede beslutninger.
• Kommunikation: Under møder kan det være svært at huske, hvad der lige er blevet sagt, og hvordan det relaterer til samtalen som helhed.

Dagligdags funktioner

• Planlægning af daglige aktiviteter: Det kan være svært at huske, hvad man skal købe i supermarkedet, selvom man lige har tænkt over det hjemmefra.
• Håndtering af uforudsete situationer: Når noget uventet sker, kræver det ofte, at man hurtigt omstrukturerer sine planer – det kan være udfordrende med en svag arbejdshukommelse.
• Kognitiv belastning og stress: Når man hele tiden skal kæmpe for at holde styr på information, kan det føre til træthed og øget stress.

Strategier til at kompensere for nedsat arbejdshukommelse

1. Eksterne hjælpemidler

• Noter og lister: Skriv vigtige punkter, opgaver og idéer ned – enten på papir eller i en digital app.
• Kalendere og påmindelser: Brug digitale værktøjer som alarmer, to-do-lister og planlægningsapps til at strukturere din dag.

2. Struktur og planlægning

• Opdel opgaver: Bryd større opgaver ned i mindre trin, så de bliver mere overskuelige.
• Rutiner: Skab faste vaner, så du ikke skal huske alting fra bunden hver dag.

3. Visuelle hjælpemidler

• Mindmaps og diagrammer: Gør det lettere at forstå og huske komplekse sammenhænge.
• Checklister: Sørger for, at du ikke glemmer vigtige trin i en opgave.

4. Gentagelse og repetition

• Repetition: Gentag vigtig information højt eller skriv den ned flere gange for at styrke hukommelsen.
• Mnemoniske teknikker: Brug husketeknikker som akronymer, rim eller historier for at huske vigtige informationer.

5. Reducer forstyrrelser

• Fokuseret miljø: Arbejd i rolige omgivelser med færre distraktioner.
• Tidsblokering: Sæt specifikke tidsrum af til fokuseret arbejde og hold pauser for at undgå mental overbelastning.

6. Kognitiv træning

• Hukommelsestræningsøvelser: Apps som Cogmed, Lumosity eller Peak kan hjælpe med at træne arbejdshukommelsen.
• Mindfulness og meditation: Træning af opmærksomhed og fokus kan indirekte styrke arbejdshukommelsen.

Konklusion
Nedsat arbejdshukommelse kan have stor indflydelse på læring, arbejde og daglige aktiviteter, men der findes effektive strategier, der kan hjælpe. Ved at bruge eksterne hjælpemidler, strukturere opgaver og træne arbejdshukommelsen kan mange af udfordringerne afhjælpes. Hvis problemerne fortsætter, kan det være en god idé at søge vejledning hos en specialist, der kan give personlig rådgivning.

Ud over at påvirke hukommelsesrelaterede funktioner har arbejdshukommelsen også stor betydning for, hvordan vi håndterer og organiserer sanseindtryk. Nedsat arbejdshukommelse kan gøre det sværere for hjernen at filtrere og sortere sanseinput, hvilket kan føre til sanseoverbelastning og øget følsomhed over for stimuli.

Nedsat arbejdshukommelse og sansebearbejdning

Arbejdshukommelsen spiller en vigtig rolle i, hvordan hjernen håndterer og organiserer sanseindtryk. Når arbejdshukommelsen er nedsat, kan det påvirke sansebearbejdningen på flere måder, hvilket kan føre til udfordringer i dagligdagen.

Hvordan hænger arbejdshukommelse og sansebearbejdning sammen?

Sansebearbejdning handler om, hvordan hjernen modtager, fortolker og reagerer på sanseindtryk fra omgivelserne. Normalt hjælper arbejdshukommelsen med at filtrere, organisere og prioritere sanseindtryk, så vi kan fokusere på det vigtigste. Når arbejdshukommelsen er svækket, kan det betyde, at:

• Sanseindtryk bliver overvældende – hjernen har svært ved at sortere mellem relevante og irrelevante sanseindtryk, hvilket kan føre til sanseoverbelastning.
• Forstyrrelser føles mere påtrængende – baggrundsstøj, lys eller berøring kan være sværere at ignorere, fordi arbejdshukommelsen ikke hjælper med at undertrykke dem.
• Problemer med at skifte fokus – hvis der sker mange ting på én gang, kan det være svært at rette opmærksomheden mod det vigtigste.

Tegn på, at nedsat arbejdshukommelse påvirker sansebearbejdningen

Nedsat arbejdshukommelse kan påvirke sansebearbejdningen på forskellige måder:

1.      Lydfølsomhed og auditive udfordringer

• Problemer med at skelne mellem vigtige lyde og baggrundsstøj, fx i en samtale på en café.
• Besvær med at huske mundtlige instruktioner, især hvis de gives hurtigt eller i støjende omgivelser.
• Let afledelighed af lyde, som andre måske ikke bemærker.

2.      Visuelle udfordringer

• Overvældelse af visuel information, fx i rum med mange detaljer eller uro.
• Svært ved at organisere visuelle stimuli, hvilket kan gøre det besværligt at læse, navigere eller følge en opskrift.
• Problemer med at huske, hvad man lige har set, fx hvor man lagde sine nøgler.

3.      Taktil og kropslig bearbejdning

• Øget følsomhed over for berøring eller tøj, fordi hjernen ikke filtrerer sanseindtryk effektivt.
• Besvær med motorisk planlægning, fx at huske rækkefølgen af trin i en ny bevægelse.
• Problemer med at justere kropsposition eller håndtering af objekter i hænderne.

4.      Sanseintegrationsudfordringer

• Vanskeligheder med at samle information fra flere sanser på én gang, fx at lytte til en forklaring, mens man følger en visuel demonstration.
• Udfordringer med at skifte mellem forskellige sanseopgaver, fx at gå fra at læse en tekst til at skrive noter om den.

Strategier til at støtte sansebearbejdningen ved nedsat arbejdshukommelse

• Reducér sanseindtryk ved at skabe rolige omgivelser, bruge støjreducerende høretelefoner eller dæmpe belysning.
• Brug visuelle og auditive hjælpemidler som farvekodede noter, huskelister eller optagede instruktioner.
• Giv ekstra tid til at bearbejde sanseindtryk, fx ved at lave pauser i komplekse opgaver.
• Styrk kropsbevidstheden gennem bevægelse, vægtede produkter eller dybe tryk for at understøtte sanseregulering.

Ud over at påvirke hukommelsesrelaterede funktioner har arbejdshukommelsen også stor betydning for, hvordan vi håndterer og organiserer sanseindtryk. Nedsat arbejdshukommelse kan gøre det sværere for hjernen at filtrere og sortere sanseinput, hvilket kan føre til sanseoverbelastning og øget følsomhed over for stimuli.

Nedsat arbejdshukommelse og sansebearbejdning

Arbejdshukommelsen spiller en vigtig rolle i, hvordan hjernen håndterer og organiserer sanseindtryk. Når arbejdshukommelsen er nedsat, kan det påvirke sansebearbejdningen på flere måder, hvilket kan føre til udfordringer i dagligdagen.

Hvordan hænger arbejdshukommelse og sansebearbejdning sammen?

Sansebearbejdning handler om, hvordan hjernen modtager, fortolker og reagerer på sanseindtryk fra omgivelserne. Normalt hjælper arbejdshukommelsen med at filtrere, organisere og prioritere sanseindtryk, så vi kan fokusere på det vigtigste. Når arbejdshukommelsen er svækket, kan det betyde, at:

• Sanseindtryk bliver overvældende – hjernen har svært ved at sortere mellem relevante og irrelevante sanseindtryk, hvilket kan føre til sanseoverbelastning.
• Forstyrrelser føles mere påtrængende – baggrundsstøj, lys eller berøring kan være sværere at ignorere, fordi arbejdshukommelsen ikke hjælper med at undertrykke dem.
• Problemer med at skifte fokus – hvis der sker mange ting på én gang, kan det være svært at rette opmærksomheden mod det vigtigste.

Tegn på, at nedsat arbejdshukommelse påvirker sansebearbejdningen

Nedsat arbejdshukommelse kan påvirke sansebearbejdningen på forskellige måder:

1. Lydfølsomhed og auditive udfordringer
• Problemer med at skelne mellem vigtige lyde og baggrundsstøj, fx i en samtale på en café.
• Besvær med at huske mundtlige instruktioner, især hvis de gives hurtigt eller i støjende omgivelser.
• Let afledelighed af lyde, som andre måske ikke bemærker.
2. Visuelle udfordringer
• Overvældelse af visuel information, fx i rum med mange detaljer eller uro.
• Svært ved at organisere visuelle stimuli, hvilket kan gøre det besværligt at læse, navigere eller følge en opskrift.
• Problemer med at huske, hvad man lige har set, fx hvor man lagde sine nøgler.
3. Taktil og kropslig bearbejdning
• Øget følsomhed over for berøring eller tøj, fordi hjernen ikke filtrerer sanseindtryk effektivt.
• Besvær med motorisk planlægning, fx at huske rækkefølgen af trin i en ny bevægelse.
• Problemer med at justere kropsposition eller håndtering af objekter i hænderne.
4. Sanseintegrationsudfordringer
• Vanskeligheder med at samle information fra flere sanser på én gang, fx at lytte til en forklaring, mens man følger en visuel demonstration.
• Udfordringer med at skifte mellem forskellige sanseopgaver, fx at gå fra at læse en tekst til at skrive noter om den.

Strategier til at støtte sansebearbejdningen ved nedsat arbejdshukommelse

• Reducér sanseindtryk ved at skabe rolige omgivelser, bruge støjreducerende høretelefoner eller dæmpe belysning.
• Brug visuelle og auditive hjælpemidler som farvekodede noter, huskelister eller optagede instruktioner.
• Giv ekstra tid til at bearbejde sanseindtryk, fx ved at lave pauser i komplekse opgaver.
• Styrk kropsbevidstheden gennem bevægelse, vægtede produkter eller dybe tryk for at understøtte sanseregulering.

Ud over at påvirke hukommelsesrelaterede funktioner har arbejdshukommelsen også stor betydning for, hvordan vi håndterer og organiserer sanseindtryk. Nedsat arbejdshukommelse kan gøre det sværere for hjernen at filtrere og sortere sanseinput, hvilket kan føre til sanseoverbelastning og øget følsomhed over for stimuli.

Konklusion: Nedsat arbejdshukommelse og sansebearbejdning

Nedsat arbejdshukommelse kan have en betydelig indflydelse på sansebearbejdningen, da hjernen får sværere ved at filtrere, organisere og prioritere sanseindtryk. Dette kan resultere i sanseoverbelastning, øget følsomhed over for stimuli og vanskeligheder med at holde fokus i miljøer med mange sanseindtryk. Personer med nedsat arbejdshukommelse kan derfor opleve, at sansemæssige oplevelser bliver mere overvældende og forstyrrende, hvilket kan påvirke dagligdagen og evnen til at fungere optimalt i sociale og arbejdsmæssige sammenhænge.

For at reducere sanseoverbelastning kan det være gavnligt at skabe strukturerede og rolige omgivelser, benytte eksterne hjælpemidler såsom visuelle og auditive støtteværktøjer samt give ekstra tid til at bearbejde sanseindtryk. Ved at tilpasse miljøet og anvende strategier, der støtter sanseintegration, kan mange af de udfordringer, som nedsat arbejdshukommelse medfører i forhold til sansebearbejdning, afhjælpes og håndteres mere effektivt.

Ud over sansebearbejdning har arbejdshukommelsen også en afgørende rolle i følelsesmæssig regulering. Når arbejdshukommelsen er svækket, kan det være sværere at bearbejde og regulere følelser, hvilket kan føre til impulsive reaktioner, øget stress og hurtigere følelsesmæssig overbelastning.

Nedsat arbejdshukommelse og følelsesmæssig bearbejdning

Arbejdshukommelsen spiller en vigtig rolle i, hvordan vi forstår, regulerer og reagerer på følelser. Når arbejdshukommelsen er nedsat, kan det påvirke evnen til at håndtere følelsesmæssige oplevelser, hvilket kan føre til øget frustration, impulsivitet og stress.

Hvordan hænger arbejdshukommelse og følelsesmæssig bearbejdning sammen?

Følelsesmæssig bearbejdning kræver, at vi kan:

• Genkende og forstå vores egne følelser i øjeblikket.
• Tænke over og regulere følelsesmæssige reaktioner, så de passer til situationen.
• Lære af tidligere følelsesmæssige oplevelser, så vi bedre kan håndtere lignende situationer i fremtiden.

Arbejdshukommelsen hjælper os med at holde disse informationer aktive i vores bevidsthed og bearbejde dem på en hensigtsmæssig måde. Når arbejdshukommelsen er nedsat, kan det føre til, at:

• Følelsesmæssige reaktioner bliver mere intense og sværere at regulere, fordi hjernen har svært ved at bearbejde og perspektivere oplevelsen i øjeblikket.
• Tidligere erfaringer ikke bliver trukket aktivt frem, hvilket kan gøre det svært at lære af tidligere følelsesmæssige situationer.
• Overvældelse og stress opstår hurtigere, da evnen til at sortere og organisere tanker omkring en følelsesmæssig oplevelse er begrænset.

Tegn på, at nedsat arbejdshukommelse påvirker følelsesmæssig bearbejdning

1. Hurtigere følelsesmæssig overbelastning
• Bliver let frustreret eller ked af det, når situationer bliver komplekse eller uoverskuelige.
• Har svært ved at skifte fokus fra en følelsesmæssig oplevelse til en ny opgave eller situation.

For eksempel kan en mindre irritation hurtigt eskalere til stor frustration, fordi hjernen ikke fastholder information, der kunne hjælpe med at sætte situationen i perspektiv.

2. Impulsivitet og følelsesmæssig reaktivitet
• Har svært ved at "holde en følelse i tankerne" længe nok til at reflektere over den, før man reagerer.
• Handler hurtigt på følelser uden at tage sig tid til at vurdere konsekvenserne.
3. Problemer med følelsesmæssig hukommelse
• Glemmer, hvordan man håndterede lignende situationer tidligere, og gentager uhensigtsmæssige reaktionsmønstre.
• Har svært ved at huske, hvad der hjalp i tidligere situationer med stress eller frustration.
4. Øget sensitivitet over for stress
• Oplever stress stærkere, da hjernen ikke effektivt kan holde flere aspekter af en situation i bevidstheden og finde løsninger.
• Føler sig let overvældet i sociale situationer, hvor mange følelser og indtryk skal bearbejdes på én gang.

Strategier til at understøtte følelsesmæssig bearbejdning ved nedsat arbejdshukommelse

• Brug eksterne støtteværktøjer, som følelseskort eller skriftlige strategier, der kan hjælpe med at strukturere tanker og følelser.
• Skab pauser i følelsesmæssigt krævende situationer, så hjernen får tid til at bearbejde oplevelsen uden at blive overvældet.
• Brug visuelle og skriftlige strategier til refleksion, fx dagbogsskrivning eller følelsesregistre, der kan hjælpe med at huske, hvad der tidligere har virket.
• Træn følelsesmæssig regulering gennem kropslige teknikker, fx vejrtrækningsøvelser eller mindfulness, der hjælper med at berolige nervesystemet.
• Arbejd med forventningsafstemning, så der er en forudsigelighed i sociale og følelsesmæssige situationer, hvilket reducerer den kognitive belastning.

Ud over sansebearbejdning har arbejdshukommelsen også en afgørende rolle i følelsesmæssig regulering. Når arbejdshukommelsen er svækket, kan det være sværere at bearbejde og regulere følelser, hvilket kan føre til impulsive reaktioner, øget stress og hurtigere følelsesmæssig overbelastning.

Konklusion: Nedsat arbejdshukommelse og følelsesmæssig bearbejdning

Følelsesmæssig bearbejdning kræver evnen til at fastholde og organisere tanker om ens egne følelser, hvilket kan være vanskeligt ved nedsat arbejdshukommelse. Dette kan føre til hurtigere følelsesmæssig overbelastning, impulsive reaktioner og problemer med at regulere og forstå egne følelser i øjeblikket. Når hjernen har svært ved at fastholde følelsesmæssige erfaringer fra tidligere situationer, kan det også gøre det sværere at lære af tidligere oplevelser og anvende strategier til følelsesregulering.

For at understøtte følelsesmæssig bearbejdning kan det være hjælpsomt at anvende eksterne støtteværktøjer som følelseskort, skriftlige refleksioner eller visuelle strategier, der hjælper med at skabe struktur i følelsesmæssige oplevelser. Derudover kan teknikker såsom mindfulness, vejrtrækningsøvelser og forudsigelige rutiner være med til at reducere følelsesmæssig overbelastning. Med de rette redskaber og en bevidst tilgang kan personer med nedsat arbejdshukommelse udvikle strategier, der styrker deres evne til at håndtere og regulere følelser mere hensigtsmæssigt.

Hurtig oversigt over strategier

🔹 Brug eksterne hjælpemidler som noter og kalendere.

🔹 Skab struktur og rutiner for at mindske mental belastning.

🔹 Begræns sansemæssige forstyrrelser med et roligt miljø.

🔹 Anvend visuelle strategier såsom farvekodede noter.

🔹 Træn følelsesmæssig regulering med mindfulness og vejrtrækning.

Halloween er over os, og det betyder, at det er tid til heksebryg, troldesnot, slik eller ballade og masser af hyggeligt uhygge.

Her finder du lidt super-duper spooky lege-idéer til at gøre halloween lidt ekstra klam og creepy med de pragtfulde produkter fra Zimpli Kids.

Et skelets blodbad

Her er hvad du skal bruge:
Slime Baff eller Slime Play Rød
En skål eller et badekar
Falske edderkopper
Falske skeletter eller kranier
Sådan kan du lave det:
Grib din skål og fyld den op med vand og din røde Slime Baff.
Når det er blandet til en klistret konsistens, tilsæt dine falske edderkopper og kranier

Et dårligt græskars værste mareridt

Her er hvad du skal bruge:
Et græskar eller to (du vil gerne beholde græskarets indmad for at gøre det mere realistisk)
Slime Baff eller Slime Play i grøn
En bakke
Stearinlys
Sådan kan du lave det:
Åbn et græskar (tag indmaden ud og læg det til side til senere brug).
Skær et ansigt i græskarret.
Bland noget grønt slim med kernerne fra græskarret.
Sørg for at sætte en bakke under græskarret.
Hæld slimet i toppen af ​​græskarret og se det kaste op! EEEEEEWWWW.......

En forheksende kedel, der ikke er lavet til sarte sjæle

Her er hvad du skal bruge:
Gelli Baff eller Gelli Play (i hvilken farve, du foretrækker).
En kedel (eller hvis du ikke kan finde en, brug bare en STOR skål eller en spand)
Tiloversblevne græskarindvolde fra aktiviteterne ovenfor.
Falske spind og edderkopper.
Falske øjenæbler.
Du kan tilføje poppen, knitren og sus ved at bruge noget Crackle Baff Colours, for den ultimative eliksir, klar til  besværgelser!

Æbledykning på egen risiko!

Her er hvad du skal bruge:
Slime Baff (i hvilken farve du foretrækker).
Æbler
Googly øjne
Falske insekter
Falske edderkopper
Sådan kan du lave det:
Grib en bakke og tilsæt dit vand med Gelli eller Slime.
Tilsæt æbler og alle de falske krible-krable dyr, du har fundet.
Prøv at få fat i æblerne på skift! Den første person, der får flest, vinder!

Slik eller ballede eftersøgningsudfordring!

Her er hvad du skal bruge:
En STOR skål (eller du kan bruge din vask!)
Gelli Baff eller Gelli Play i grøn eller orange.
Falske insekter og edderkopper.
Slik og mere slik i plastikindpakning.
Bind til øjnene.
Hvem kan nu samle mest slik på tid?

Kan bideredskaber erstatte en sut?

Det er jeg blevet spurgt om nogle gange nu, og det er i forbindelse med, at et barn er ved at sutteafvænne, men har virkelig svært ved processen, eller begynder at bide og tygge i andre ting.

Der er lidt forskel på, hvad jeg anbefaler, at man bruger, alt efter barnets alder. Er barnet under 4 år, anbefales bidesmykker ikke af den årsag, at der er en snor om halsen, og selvom det er med sikkerhedslås, så er der bare en større risiko for, at et mindre barn kan komme til skade eller falde i søvn med det rundt om halsen i forhold til et barn over 4 år.

Er barnet under 4 år anbefaler jeg de håndholdte bideredskaber, men er barnet over 4 år, kan bidesmykkerne også bruges.

Et bideredskab kan være en rigtig god hjælp i processen, og da de fleste faconer ikke indbyder til at man sutter på dem, så vil de ikke være med til at skabe eller vedligeholde et evt. suttebid, hvis dette er årsagen til suttestop.

Bideredskabet kan være med til at gøre overgangen mere blid ved, at barnet stadig kan få en oralmotorisk stimulering, men uden at kunne sutte.

Når barnet sutter på sut, så frigives der velværehormoner i form af oxytocin. Når barnet skal afvænnes fra sutten, så er det altså både den oralmotoriske stimulering og oxytocinen, som pludselig mangler. Det mærkes især når barnet er træt, overstimuleret eller skal sove, hvilket mange forældre kan skrive under på.

Derfor kan det være en hjælp for barnet, at det ikke er begge dele, der fjernes på én gang.

Oxytocinen kan frigives gennem kram, massage og masser af nus og kærtegn direkte på huden, og et bideredskab kan give den oralmotoriske stimulering, når det er det, der er nødvendigt.

Er du i tvivl om, hvilket bideredskab, I skal vælge, så kan du læse mere i denne guide, og på denne side kan du få dig et overblik over farver og hårdheder på bidesmykkerne. Du er også velkommen til at skrive til mig via SoMe eller på info@vicca.dk.

Det kan nogle gange være lidt uoverskueligt med alle de farver på bidesmykkerne fra Ark, og dermed også at finde den rigtige.

Ark har farvekodet deres bideredskaber, så derfor vil kongeblå for eksempel altid være hård, uanset hvilket bideredskab, du vælger.

Herunder kan du se en oversigt over alle farverne og hvilken hårdhed, de repræsenterer.

Kender du de 10 H’er?

De 10 h’er kan være et rigtig godt redskab, når neurodivergente mennesker eller mennesker med nedsat forestillingevne pga. andre tilstande som hjerneskade eller psykisk sygdom skal forberedes på en begivenhed, der er ud over de sædvanlige hverdagsopgaver. Det kan dreje sig om besøg hos venner eller familie, lægebesøg, ekskursioner, ferieture, handleture eller nye opgaver for blot at nævne nogle få ting.

De 10 h’er består af ti spørgsmål, som man kan besvare som forberedelse til en begivenhed.

Når spørgsmålene skal besvares, er det en fordel at gøre det kort, konkret og præcist. Det kan variere meget fra person til person og situation til situation, hvor stor detaljerigdommen skal være, og om det er relevant at besvare alle spørgsmål.

Men hvad er de 10 spørgsmål så?

Dem får du herunder:

1. Hvad skal jeg lave?
2. Hvorfor skal jeg lave det?
3. Hvordan skal jeg lave det?
4. Hvor skal jeg lave det?
5. Hvornår skal jeg lave det?
6. Hvor længe skal jeg lave det?
7. Hvem skal jeg lave det med?
8. Hvor meget skal jeg lave?
9. Hvem kan jeg få hjælp af?
10. Hvad skal jeg lave bagefter?

Anne fra Overlevelsesguiden har lavet et stort arbejde med at sætte det overskueligt op i skema, og udover skemaet på dansk, så er der lavet en version på dansk for mennesker med PDA (du kan læse mere om PDA her), og det er oversat til færøsk, grønlandsk, norsk, engelsk, tysk, spansk, svensk og ukrainsk. De er lavet både med og uden spørgsmålsforklaring, så man kan vælge den version, der giver mest mening.

Kender du VALE® Designs?

VALE® Designs er et dansk brand, der tilbyder lækkert tøj til personer med nedsat mobilitet. De kombinerer kvalitet og funktion i moderigtige og bæredygtige designs. Her får du tøj, der både ser flot ud og er med praktiske løsninger, hvis dit barn for eksempel bruger sonde eller sidder i kørestol.

Tøjskifte kan udløse overstimuli af barnet og derfor er tøjløsninger, hvor man f.eks. kan skifte en bluse, uden at skulle have barnet op af køreskolen en hjælp, både for barnet, men også for dig, der skal udføre opgaverne med tøjskiftet.

Godt til sansesensitive børn

At trække tøj hen over hovedet kan skabe frustration og udadreagerende adfærd hos sensitive børn. Derfor kan tøjet fra VALE®Designs tages af uden at skulle trækkes op over hovedet. Dette er også hensigtsmæssigt for de børn, der har nedsat mobilitet i arme og skuldre.

Supersensitive børn kan reagere på mærker der er syet i tøjet. Derfor har de trykt data i tøjet eller sørget for, at mærker let kan klippes helt af.

Børn med særlige behov har ofte sensitiv og følsom hud. Derfor er alle deres produkter naturligvis GOTS og OKO-TEX 100 certificerede.

Også til større børn

Når børn bliver større og stadig har brug for ble, så er det tungt for omsorgspersonerne at håndtere dem. Deres produkter letter arbejdet for omsorgspersonerne, så skiftesituationer går hurtigere, og lettere for alle parter.

Klassisk design - Høj kvalitet

Deres produkter er klassiske i udtryk, så de kan holde længe, men det betyder ikke, at farver og designs på produkterne er kedelige. Der er sørget for, at tøjet kan matches på kryds og tværs, da farverne er afstemte og passer til det meste. Derfor kan de nemt styles med lidt accessories, hvis barnet ønsker det.

Vi kan ikke ændre på de vilkår et barn har fået, men vi kan ændre på barnets livskvalitet med lækre åndbare produkter, der hindrer overstimuli og som samtidig gør hverdagen lettere for forældre og andre omsorgspersoner.   

Tøj fra VALE® Designs er designet til børn i alderen 3-12 år, og i løbet af efteråret 2024 kommer der også en produkter til voksne.

Du finder deres webshop lige her.

Hvad er sorteringslege?

Sorteringsleg er en pædagogisk aktivitet, der typisk bruges til at udvikle børns kognitive og motoriske færdigheder samt deres forståelse for organisering og kategorisering. Denne type leg indebærer normalt at gruppere genstande eller elementer efter visse kriterier såsom form, farve, størrelse eller funktion. 

Derudover synes rigtig mange børn, at sorteringslege er sjove, og mange børn kan bruge meget tid på at sortere efter farver og former, samt gruppere og stille op i forskellige mønstre. Ofte vil man se, at barnet bliver meget fordybet, og der falder en ro over det lille menneske, mens der sorteres, laves mønstre og udforskes.

Hvad kan sorteringslege?

Sorteringslege kan understøtte mange forskellige områder i udviklingen, som tilsammen giver barnet et godt fundament for finmotorik og matematisk tænkning. Sorteringslege giver også rig mulighed for at udvikle sprogforståelse, både gennem samtale, men også hvordan ting kan grupperes efter forskellige kritterier.

Udvikling af kognitive færdigheder:
Sorteringsleg hjælper børn med at udvikle deres evne til at genkende mønstre, sammenligne og kontrastere, samt at skabe forbindelser mellem ting. Dette understøtter deres tidlige matematiske og logiske tænkning.

Motorisk udvikling:
Ved at håndtere og placere genstande fremmer sorteringsleg også finmotoriske færdigheder såsom greb, hånd-øje-koordination og præcision i manipulation.

Forståelse af koncepter:
Børn lærer at identificere og forstå forskellige egenskaber ved genstande, såsom former, farver og størrelser. Dette kan være grundlæggende for senere læring, herunder læsning, matematik og videnskab.

Sociale færdigheder: 
Når børn deltager i sorteringsleg i grupper eller med en voksen, lærer de også at samarbejde, kommunikere og dele ressourcer.

Kreativitet og fantasi:
Sorteringsleg kan udvides til at inkludere fantasi og kreativitet ved at bruge forskellige genstande eller skabe historier baseret på sorteringskriterierne.

Forskellige niveauer:
Sorteringsleg kan tilpasses til forskellige aldre og færdighedsniveauer. For yngre børn kan det være simpelt, f.eks. at sortere efter farve, mens ældre børn kan udfordres med mere komplekse opgaver, f.eks. sortering af genstande efter flere egenskaber på én gang.

I praksis kan sorteringsleg udføres med en række materialer, herunder farverige blokke, perler, figurer, dyr, kort eller endda dagligdags objekter. Denne leg er ikke kun sjov, men også en værdifuld læringsmulighed, der kan styrke mange aspekter af barnets udvikling.

Til sorteringslege kan man tilføje yderligere en sanselig dimension ved at inddrage sand og vand i legen og lade dyrene gemme sig, eller bygge habitater til dem ud af ting, der bliver fundet i haven eller på ture ud i naturen. På den måde er det muligt at inddrage biologiundervisning i denne alsidige aktivitet også. Man kan også tilføje Slime eller Gelli fra Zimpli Kids, for at skabe afveksling.

Hos Vicca.dk har jeg gjort det nemt for jer at komme igang med sorteringslege, både derhjemme eller i institutionerne, ved at have sammensat forskellige sæt til sorteringslege i forskellige størrelser og med forskellige temaer. Samtidig er der penge at spare, når du køber sættene, og du sparer tid i forhold til selv at skulle finde det.

De mange figurer, der kan bruges til sorteringslege er alsidige og egner sig også rigtig godt til small world play, som er genialt at kombinere med sanselegebordet Tuff Tray. Læs mere i dette blogindlæg om, hvordan vi bruger bordet herhjemme.

Pathological Demand Avoidance (PDA) er en kompleks og relativt ny erkendt del af at have en autismespektrumforstyrrelse (ASF). Det er dog langt fra alle med autisme, der har PDA, og som oftest kan PDA være udløst eller forværret af længere tids stressbelastning. PDA er en tilstand, der er blevet anerkendt indenfor det seneste årti i udlandet, men det er stadig nyt for mange herhjemme, og der mangler derfor viden om PDA og hvordan det håndteres hos både fagfolk og pårørende. Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at viden om PDA udbredes da det kan være med til at hjælpe både personen selv, der har PDA, men også de mennesker der er omkring personen med PDA, så mange frustrationer og yderligere forværringer af tilstanden undgås.

Men hvad er PDA så for noget?

Karakteristika ved Pathological Demand Avoidance (PDA) er unikke og adskiller sig væsentligt fra mere typiske former for autismespektrumforstyrrelser (ASF). Herunder har jeg samlet nogle nøglepunkter om PDA for at hjælpe med at give et overblik og indblik i denne komplekse tilstand:

Intens modvilje mod krav og forventninger: 
En af de mest markante træk ved PDA er en vedvarende og intens modstand mod at adlyde almindelige krav og forventninger fra andre. Dette inkluderer opgaver, anmodninger, instruktioner og sociale forventninger. Personer med PDA kan aktivt undgå, ignorere eller nægte at følge sådanne krav.

Variation i adfærd: 
Adfærden hos personer med PDA kan være meget varieret og kan ændre sig afhængigt af konteksten. De kan udvise ekstreme udbrud, meltdowns eller manipulerende adfærdsmønstre som reaktion på krav, hvilket kan forveksles med oppositionel adfærdsforstyrrelse (ODD).

Forhandling og manipulation: 
Personer med PDA kan bruge strategier som manipulation, forhandling eller afledning for at undgå direkte krav eller opgaver. De kan vise høj verbal færdighed og evne til at diskutere eller argumentere for at undgå en situation.

Social udfordringer: 
Selvom personer med PDA kan have gode sociale færdigheder, kan de også have vanskeligheder med at etablere og opretholde relationer på grund af deres modvilje mod sociale forventninger og krav.

Angst og stress:
Modtagelse af krav og forventninger kan forårsage betydelig angst og stress hos personer med PDA. De kan opleve en følelse af tab af kontrol eller overvældelse, når de står over for situationer, der involverer krav.

Behov for kontrol og autonomi:
Personer med PDA har ofte et stærkt behov for kontrol og autonomi over deres omgivelser og aktiviteter. De foretrækker at initiere aktiviteter på deres egne betingelser snarere end at reagere på eksterne krav.

Interesser og styrker:
På trods af deres udfordringer kan personer med PDA have særlige interesser eller områder, hvor de viser styrke og engagement. Disse interesser kan være en kilde til motivation og engagement.

Samlet set udgør disse karakteristika komplekse udfordringer for personer med PDA såvel som deres familier og støttepersoner. Det er vigtigt at udvikle individuelle og tilpassede støttetilgange, der respekterer personens behov for autonomi samtidig med at man tilbyder passende struktur og støtte. I rigtig mange tilfælde forværres PDA'en, når vedkommende føler et tab af kontrol over situationer, så det er essentielt at der gives så meget kontrol som muligt.

Hvad kendetegner PDA?

Karakteristika:
PDA er kendetegnet ved en intens modvilje mod at adlyde almindelige forventninger og anmodninger fra andre mennesker, hvilket kan manifestere sig som en form for ekstrem modstand eller afvisning. Dette adskiller sig fra mere typiske former for autisme, hvor personer ofte kan have svært ved sociale interaktioner og kommunikation, men ikke nødvendigvis udviser sådan en modvilje.

Diagnostiske udfordringer: 
Diagnosen af PDA kan være udfordrende, da det kan ligne andre former for autisme eller adfærdsmæssige lidelser. Det er vigtigt med en grundig vurdering af barnets eller individets adfærd og reaktioner på forskellige krav og forventninger.

Hvad kan man gøre ved PDA?

Behandlingsstrategier:
Traditionelle tilgange til autismeintervention kan være mindre effektive for personer med PDA på grund af deres modvilje mod struktur og direkte krav. Fleksible, forhandlingsprægede tilgange, der respekterer individets autonomi og behov, har vist sig at være mere vellykkede.

Forvaltning og støtte:
PDA kræver ofte en differentieret tilgang til støtte, der kan omfatte skræddersyede læringsmiljøer, støtte til social interaktion og kommunikation, samt strategier til at håndtere stress og angst relateret til modtagne krav.

Anerkendelse og forskning:
Der er stadig meget at lære om PDA, og det anerkendes gradvist mere bredt inden for det faglige og pædagogiske samfund. Øget forskning og forståelse bidrager til bedre behandlingsmuligheder og støtteinitiativer.

Samlet set er PDA en kompleks tilstand, der kræver individuelle tilgange til støtte og interventioner for at optimere livskvaliteten for dem, der lever med denne tilstand.

Kan PDA forveksles med andre tilstande?

Når man overvejer differentialdiagnoser til Pathological Demand Avoidance (PDA), er det vigtigt at differentiere det fra andre tilstande og forstyrrelser på autismespektrummet samt fra andre relaterede adfærdsforstyrrelser. Her er nogle af de vigtigste differentialdiagnoser:

Autismespektrumforstyrrelser (ASF):
PDA er en delmængde af autismespektrumforstyrrelser, men adskiller sig fra mere typiske former for autisme ved dets særlige karakteristika som intens modvilje mod krav og forventninger. Det kan være vanskeligt at skelne PDA fra andre former for ASF, især når der er et stort fokus på at undgå krav.

Oppositionel adfærdsforstyrrelse (ODD):
ODD er karakteriseret ved en vedvarende mønster af uopmærksomhed, tilsidesættelse af regler og krav samt vrede og trodsreaktioner mod autoritetsfigurer. Det kan overlappe med PDA, især når der er en tendens til at undgå krav, men ODD er ikke begrænset til specifikke typer af krav som i tilfældet med PDA.

Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse (borderline):
Borderline personlighedsforstyrrelse kan have nogle ligheder med PDA i form af impulsivitet, intense relationelle problemer og følelsesmæssig ustabilitet. Dog er modviljen mod krav ikke en typisk karakteristika ved borderline personlighedsforstyrrelse.

Generaliseret angstlidelse (GAD):
Personer med GAD kan udvise en overdreven angst og bekymring over en række situationer og begivenheder. De kan også undgå situationer eller krav, men dette er mere relateret til angst og frygt frem for en specifik modvilje mod krav som ved PDA.

Tvangslidelse (OCD):
OCD indebærer gentagne tvangstanker og tvangshandlinger. Nogle gange kan tvangstanker om at undgå bestemte krav eller situationer ligne modviljen mod krav ved PDA, men forskellen ligger i den obsessive karakter af OCD-symptomerne.

Det er vigtigt at differentiere PDA fra disse differentialdiagnoser gennem en grundig vurdering og diagnosticeringsproces, der tager hensyn til de unikke karakteristika ved hver tilstand. En tidlig og præcis diagnose kan hjælpe med at sikre, at personen får den rette støtte og interventioner til at håndtere deres særlige behov.

Herhjemme i Danmark er vi dog stadig udfordrede af, at PDA ikke er en anerkendt tilstand eller diagnose endnu, hvilket også gør, at mange oplever, at det er svært at få den rette hjælp, samt at der i det hele taget mangler viden på området hos de fagpersoner, mange familier møder, når de har et barn eller pårørende, der er i mistrivsel.

Så blev det sommerferie for de fleste, og vanen tro, så viser det danske sommervejr sig fra sin helt klassiske side, for nu at formulere det diplomatisk.

De fleste kommer nok helt uundgåeligt til at opleve disse klassiske sommerdage i deres ferie, men hvad kan man så gå i gang med i sådan et pragtfuldt regnvejr?

Jeg er stor fortaler for, at lade børnene komme ud og lave masser af mudderkager, men det kan måske også blive lidt trættende i længden.

Det kan også være et vildt fedt sommerminde at få lov til at hoppe i vandpytterne i bare tæer og mærke det kølige vand og lækre mudder mellem tæerne. Lav en konkurrence om, hvem der kan lave det største plask i vandpytten.

Når legen med vand og mudder er ovre, er det pragtfuldt at komme ind og få et varmt bad... Det vil de fleste i hvert fald synes... Og alle de voksne vil nok foretrække det, så der ikke kommer mudder på gulve og møbler. Skal du bruge lidt ekstra motivation for at få dine muddertrolde i bad, så kan en badebombe være en rigtig god motivator, der endda kan forlænge den tid, barnet har lyst til at sidde i badekaret. Skal det være ekstra spændende, så kan en badebombe med en overraskelse i form af enhjørning eller dino være det perfekte stykke badesjov for en snavset eventyrer.

Men hvad nu når man har hoppet i mudderpøl nr. 100 og bagt de første 500 mudderkager, og man faktisk bare vil hygge sig inde?

Så er der flere sjove muligheder for store og små. Skal kreativiteten flyde, så har Zimpli Kids lavet Doodle 'n' Dip, hvor du kan lave flydende kunstværker, eller dine helt egne tatoveringer.

En klassiker er også, at lege biograf. Lad børnene lave billetter og indrette stuen til en hyggelig biograf med puder, tæpper og yndlingsbamser. Rul alle gardiner ned, så regnvejret forsvinder og det bliver mørkt og hyggeligt. Lav lækre drinks af juice, saft eller sodavand med skiver af frugt og sugerør, som kan sælges i biografens kiosk. Find forskellige snacks frem fra gemmerne og skær frugt og grønt ud. lav evt. små anretninger med lidt blandet af det hele, som kan købes med ind til filmen. Lav en plakat eller program med 3 forskellige film, der kan vælges imellem, eller lav måske et helt film marathon med hver af børnenes favoritfilm. Man kan også vælge et antal afsnit fra børnenes yndlingsserie, hvis det er svært at skulle sidde i 1-2 timer og koncentrere sig om den samme film.

Er det hjernecellerne der trænger til analog motion, så har Smart Games et bredt udvalg af rejsevenlige spil, der er egnet fra 5 år og op. Alle spillene indeholder adskillige udfordringer, der stiger i sværhedsgrad, så et spil kan udfordre hele familien. Fordelen ved Smart Games er, at de er nemme at have med på tur, man kan spille dem sammen eller individuelt, og de er gode til de børn (og voksne) der har det svært med at tabe.

Jeg håber, at det kan give lidt inspiration til at lave nogle sommerminder i regnvejret, som ikke koster en formue, og hvor det det meste kan skaffes i et almindeligt supermarked, hvis man ikke allerede har det i skabene. Og så selvfølgelig her hos Vicca.dk

De bedste sommerhilsner fra

Camilla

Hvad er oral stimming?

Oral stimming, også kendt som orale selvstimulerende adfærd eller orale stereotypier, refererer til gentagne og stereotype mundbevægelser eller -vaner. Dette kan omfatte at bide, slikke, sutte, tygge, gnave, sige lyde eller børste tænderne gentagne gange uden et specifikt formål eller behov.

Du har helt sikkert set billedet af Homuncolus mennesket i din eller dine børns biologibog. Homunculusmodellen er en repræsentation af den menneskelige krops sensoriske og motoriske områder i hjernen. I modellen er kropsdelene proportionelle i størrelse baseret på deres repræsentation i hjernen. De dele af kroppen, der har størst repræsentation, som f.eks. hænder og ansigt, herunder særligt munden og tungen, vises større i modellen, mens mindre repræsenterede dele, som f.eks. albuer og knæ, vises mindre. Den sensoriske homunculus illustrerer, hvor følsomme forskellige kropsdele er, mens den motoriske homunculus viser, hvor meget hjerneareal der er tildelt til at styre bevægelserne i forskellige dele af kroppen.

Munden er en af vores mest alsidige og følsomme sanseorganer, hvor det er muligt at få en masse sanseindtryk fra med stor variation og forskellig effekt på vores nervesystem. Udover at kunne smage, så er tungen og munden også særligt følsom overfor teksturer og bevægelse, da spise- og synkefunktion er en kompliceret og nøje koordineret proces, som kræver stor præcission og samarbejde mellem tunge, kinder og synkemuskulatur. Desuden kan munden og svælget bruges til at frembringe lyde, som dels giver input til høresansen, men som også giver sensoriske input på grund af mundens bevægelser og de vibrationer, lyden fremkalder. Lyde kan også være enormt beroligende og stimulere Nervus Vagus, som er med til at give ro i vores nervesystem. Det er særligt den dybe Ohm-lyd, der er kendt fra meditationens verden, der er effektiv, da den dybe lyd skaber masser af vibration i truncus, som er en effektiv måde at stimulere Nervus Vagus på.

Så munden er altså et virkelig alsidigt redskab til en bred vifte af sensorisk stimulering.

Hvorfor forekommer oral stimming?

Oral stimming ses ofte hos personer med neurodivergens, udviklingsforstyrrelser, angst, stress eller sensoriske forstyrrelser. Det kan fungere som en selvregulerende mekanisme for at reducere angst, stress, sensorisk overbelastning eller ved sansesult. Nogle mennesker med oral stimming kan have en sensorisk søgen efter beroligende fornemmelser via munden.

Hvordan kan oral stimming se ud?

Oral stimming kan komme til udtryk på rigtig mange måder:

• Bide i sine fingre
• Bide i huden omkring neglene
• Bide negle
• Bide og tygge skriveredskaber, ofte til de går i stykker.
• Have behov for at tygge tyggegumme ofte.
• Bide i lynlåsen i trøjer, jakker og flyverdragter.
• Slikke eller sutte på fingre.
• Slikke sig om læberne i et omfang, så huden tager skade.
• Sutte tommelfinger.
• Sutte på sit tøj.
• Sutte på sit hår.
• Have behov for at snacke hele tiden for at have noget at tygge på. 
• Spise pastiller med kraftige smage.
• Rygning.

Dette er langt fra en udtømmende liste, men er blot eksempler på adfærd, der kan skyldes oral stimming hos børn og voksne. Det er vigtigt at sige, at oral stimming ikke nødvendigvis er negativt eller skadelig, det afhænger af mange faktorer. 

Betydningen af oral stimming:

For nogle mennesker kan oral stimming være en beroligende og lindrende adfærd, der hjælper med at regulere følelser og sensoriske input. Det kan også tjene som en form for selvstimulering eller måde at udforske og forstå verden omkring sig på. Oral stimming kan også tjene som en markør for, om stressbelastningen er ved at være for høj, enten på grund af for meget eller for lidt sensorisk stimuli.

Er oral stimming godt eller skidt?

Overdreven oral stimming kan sommetider være problematisk, især hvis det fører til skade på ting eller egen krop, social isolation eller forstyrrelse af daglige aktiviteter. Her bør man kigge på, om der kan tilbydes et alternativ til at bide og tygge i sig selv eller sine ting ved f. eks. at sætte en bideredskab i stedet for. Bruger man bideredskaber til større børn og voksne, så er bideredskaber til babyer ofte ikke robuste nok, og det er heller ikke sikkert, det er det fedeste at bruge, når man ikke er baby mere. Her hos Vicca.dk finder du også bideredskaber i enkle designs og dæmpede farver til unge og voksne.

Stimming er som udgangspunkt ikke en adfærd, der skal stoppes, og det vil også være meget vanskeligt, da det er en måde at regulere nervesystemet på, så stimmingen vil stadig ske, men i det skjulte eller på en anden måde. Men det kan være, at det er nødvendigt at finde alternative strategier, hvis det gør skade på ting eller personer, eller hvis det griber forstyrrende ind i egen eller andres tilværelse. Det kan f.eks. være at bruge et bideredskab, hvis det er den orale stimulering, der er behov for. tyggegummi kan også anvendes, eller halspastiller med en smag, der giver den rette stimuli. En overdrevet forbrug af tyggegummi eller pastiller kan dog også være uhensigtsmæssigt, og det kan derfor være nødvendigt med andre måder at få den nødvendige orale stimuli.

Strategier til håndtering af oral stimming:

• Identificer triggers: Prøv at observere, hvad der udløser oral stimming, og søg efter mønstre eller tendenser.
• Tilbyd alternative stimuleringsredskaber: Introducer bideredskaber, oral motoriske redskaber eller sensoriske hjælpemidler som et alternativ til uhensigtsmæssig, oral stimulering.
• Implementer beroligende strategier: Undersøg teknikker som dyb vejrtrækning, beroligende berøring eller sensorisk integration for at hjælpe med at regulere angst og stress.
• Konsultér en specialist: Tal med en læge, psykolog eller terapeut med erfaring inden for neurodivergens eller sanseintegration for at få rådgivning og vejledning om håndtering af oral stimming.

Det kan desuden være svært at stoppe en stimmingadfærd, hvis man ikke tilbyder et alternativ.

Afsluttende tanker:

Oral stimming er en kompleks og individuel adfærd, der påvirker mennesker på forskellige måder. Det er vigtigt at forstå, at oral stimming kan have forskellige årsager og betydninger for forskellige personer, og at en positiv og støttende tilgang til håndtering af denne adfærd er afgørende. Ved at tilbyde alternativer og støtte kan man hjælpe enkeltpersoner med at trives og opnå bedre livskvalitet.

For spædbørn er læringen og udviklingen af bide- og tyggefunktionen en afgørende fase af spiseudviklingen. Cirka 5-6 måneder gammel begynder babyer at bruge fingre og mund til oral udforskning ved hjælp af et bide- og slipmønster. Udviklingen af bide- og tyggefunktion fortsætter herfra, hvor babyen forfiner bevægelserne i kæben, tungen og læberne. Hvis spædbørn ikke gennemgår en del af denne udviklingsproces, kan intervention være nødvendig for at udvikle evnen til at bide og tygge.

1.      En måde, jeg kan lide at starte tyggeterapi for småbørn på, er at give dem mulighed for at tage oral-motoriske tyggeværktøjer i munden (Grabber, Y-Chew, Probe og/eller Animal Tips). Disse værktøjer er specielt designet til at øge oral opmærksomhed, give stimulation og taktilt input samt træne læber, kinder, tunge og kæbe. Gennem oral udforskning kan barnet måske begynde at bide selv, og derfra kan man gå videre til tyggefunktionen.

2.      Demonstrer, hvordan man bider, så barnet kan se og lære, hvad ordet faktisk betyder. At barnet kender ord og betegnelser vil være en vigtig del af terapien, mens du opfordrer barnet til at bide og tygge. Overdriv bevægelsen for at hjælpe med at formidle konceptet. Brug gerne mad, når du illustrerer/viser. Du kan også bruge hånddukker med munde for at hjælpe med at illustrere bidning (og senere tygning). Tag ture med barnet for at fodre hånddukken. Gør det sjovt og legende. Lav en lyd eller en glottal /um/ lyd. Prøv at have barnet fodre dig.

3.      Et vertikalt tyggemønster (en op-og-ned åbning og lukning af munden) vil begynde at udvikle sig først. Placer enten en Grabber eller Y-Chew mellem kindtænderne og hjælp kæben med at åbne og lukke. Brug ordet 'bid', mens du styrer kæben for at lukke på det værktøj, der bruges. Brug et spejl, så barnet kan se sig selv og dig demonstrere et bid. Hold op med at bruge spejlet, hvis det bliver for distraherende.

4.      Når barnet kender ordet 'bid' og kan udføre færdigheden, tilføj da ordet 'tyg'. Få barnet til at placere sine hænder på din kæbe for at føle, at du bider og tygger. Dette er for at give visuel OG taktil feedback for bedre at forstå konceptet. Du skal muligvis lægge dine hænder over hans/hendes hænder for at hjælpe.

5.      Når barnet forstår konceptet om at tygge, kan du begynde at øve det med ham/hende. Placer en Grabber eller Y-Chew mellem præmolarerne og instruer barnet i at tygge. Du skal måske guide kæben til at åbne og lukke. Lav op til 20-25 tyg på hver side af munden. For ekstra oral opmærksomhed gennem vibration kan du også bruge Z-Vibe med en Bite-n-Chew Tip.

6.      Hvis du bruger en Grabber, så lad barnet bide og tygge i løkken også. Hvis du bruger en Y-Chew, skal du placere håndtaget sidelæns på tværs af fortænderne. Dette træner begge sider af munden på én gang for bilateral tygning, kæbestyrke og stabilitet.

7.      Skift sider for at fremme udviklingen af et roterende tyggemønster. Få barnet til at bide og tygge 3-5 gange på den ene side af munden og skift derefter til den anden side. Husk at have tyggeværktøjerne placeret på siden af munden, mellem præmolæreområdet. Når barnets udvikling progradierer, så flyt Grabber eller Y-Chew tilbage til det bagerste molarområde, hvor tygning af fødevarer forekommer. Hvis barnet gispereller gagger, gå tilbage mod bicuspidområdet og bevæg dig langsomt med tiden mod molarområdet.

8.      Når du er tryg ved barnets evne til at bide og tygge, dyppes tyggeværktøjerne i puré eller klæbrig mad, og øvelserne med at bide og tygge fortsætter. At parre disse værktøjer med rigtig mad hjælper med at lukke gabet mellem at øve tygning og faktisk tygning af rigtig mad. Hvis du bruger Z-Vibe, kan du også putte mad i en Bite Tube Tip (vist ovenfor) - når barnet bider ned, vil de blive 'belønnet' med en smag af mad, og dermed hjælpe med at forbinde konceptet tygning med at få mad.

9.      For at hjælpe med teksturoplevelsen, kan du begynde at bruge den glatte Grabber og progrediere til Textured Grabber. Dyp derefter Textured Grabber i puré eller klæbrig mad og fortsæt med bide- og tyggeøvelser. Hvis du bruger Z-Vibe, begynd at bruge Bite-n-Chew Tip og gå videre til Textured Bite-n-Chew Tip.

10.  Hav en drik ved hånden, hvis barnet har brug for at tage en tår mellem øvelserne.

Det er vigtigt at bemærke, at nogle børn kan virke bange for at spise, fordi de ved, at de ikke har de orale motoriske færdigheder, der er nødvendige for at håndtere mad. Disse børn reagerer på en reel frygt og nægter ikke kun at spise. I dette tilfælde skal du måske arbejde med dannelse af en bolus, tungeopmærksomhed, tunge lateralisering osv. først.

Andre børn kan nægte at spise på grund af oral sensitivitet, der også skal adresseres. For at få mere at vide om madafvisning relateret til oralmotoriske- og/eller sensoriske problemer, klik her.

Det er også vigtigt at bemærke, at alle, der har direkte kontakt med barnet (omsorgspersoner, øvrige behandlere osv.), skal være med på at støtte op om interventionsstrategierne. De bedste resultater opnås, når terapien fortsættes derhjemme mellem sessionerne. Jo flere muligheder der præsenteres, jo bedre. Dog bør barnet aldrig tvinges til at have noget i munden, bide eller tygge. At lære disse færdigheder tager tid, masser af tålmodighed og kreativ tænkning.

Tal om værktøjerne og lad børn føle dem i deres hænder og på deres arme først. Gå derefter videre til ansigtet, kinderne, læberne og inde i mundhulen. Inddrag madleg i dine måltider.

Sidst men ikke mindst, husk at rose, rose, rose. Brug forstærkninger, der appellerer til barnets interesser. Bliv begejstret for fremskridt, uanset hvor store eller små de måtte synes.

Forfatter: Debra C. Lowsky, MS, CCC-SLP

Oversat af Camilla M. Olsen, fysioterapeut og indehaver af Vicca.dk

Jeg skal være helt ærlig og sige, at jeg så en video på Facebook, hvor jeg fandt inspirationen, og tænkte, at det skal vi da prøve, det er overskueligt at stille op. Om titlen på legen - snack-pong - er helt politisk korrekt ved jeg ikke, men det giver en idé om, hvordan det foregår.

Aktiviteten er rimelig enkel: Find nogle forskellige krus, glas kopper, små skåle eller lignende. put lidt snacks i hver af dem. find en lille, let bold. Vi brugte en antistressbold i skum, men det vigtigste er, at den er let og kan falde ned i beholderne.

Jeg satte krusene på en bakke for at gøre det nemt at finde frem og rydde op.

Hvilke snacks kan man bruge:

Jeg brugte bare hvad vi lige havde: Små saltkiks, mini müslibarer, gulerødder og halverede frugtstænger. Men man kan jo bruge alt muligt andet også: Grøntsager skåret i mindre stykker, nødder, rosiner, croutoner, osv.

Tilpasning af legen

Der er masser af muligheder for at graduere sværhedsgraden. jo større åbningen er på beholderen, jo nemmere er den at ramme. Afstanden mellem beholderne kan der også justeres på, og jo større den samlede overflade er, jo lettere bliver det. Der kan justeres på, hvor langt væk fra, barnet skal kaste. jo mere afstand, der er, jo sværere er det at justere kraft og vinkel på kastet, så bolden bliver nede i bøtten og ikke bare hopper ud igen. Det giver lidt sig selv, at jo flere beholdere, der er, jo lettere er det at ramme i en af dem. Synes man ikke lige, at barnet skal have 30 snacks, så kan man eksempelvis sige, at blå udløser gulerødder, grøn udløser müslibarer og orange udløser frugtstang. Her kan man så bestemme et maks antal snacks, hvis det er nødvendigt. Her er det vigtigt, at barnet får en succes med aktiviteten, så lad det ikke trække længere ud end hvad barnet kan bevare fokus til. Har barnet ikke fået alle sine snacks, så er der ingen skam i at samle de sidste i en af beholderne og bare give det til barnet for at have været med.

Hvad kan man træne med snack-pong

Snack-pong træner først og fremmest øje-håndkoordination, men det træner også hjenens evne til at forudsige et udfald og efterfølgende justere sin handling. Alt efter barnets modenhed, så er det også muligt at arbejde med at ræssonere over sit kast og efterfølgende, hvordan det kan justeres. Det er muligt at tale om kraft, vinkler og buer når man kaster, og hvordan man kan justere på de forskellige parametre for at øge chancen for at ramme rigtigt. Det mindre barn kan hjælpes ved at man markerer, hvor bolden skal ramme ned i bordet for at der er bedst chance for, at bolden rammer i én af beholderne.

Udforskning af mad gennem legen

Hvis barnet er med på den, og hvis barnet bliver motiveret af gamificering, så kan spillet også bruges til at udforske og udfordre madmodet. Her skal man dog hele tiden sikre sig, at barnet ikke føler sig presset, og man skal til enhver tid kunne sige nej tak og sige fra. Men der er alligevel masser af muligheder for at graduere legen. 

Fyld de fleste krus med ting barnet godt kan lide, og så nogle få at dem med fødevarer, som kan være udfordrende for barnet. Chancen for succes øges af, at barnet er med til at vælge de udfordrende fødevarer. Det må selvfølgelig ikke være ting, der kan være meget ubehagelige, såsom meget stærke fødevarer, eller ting, som barnet måske har en negativ erfaring med. 

Når barnet under legen får en af de udfordrende fødevarer, så bør der ikke være krav om at det skal spises. For barnet kan der være rigelig udfordring i at røre ved det, lugte til det eller lade det berøre læberne, hvor børn også har smagsløg. Har barnet modet til at putte maden i munden, så skal der ikke være krav om at sluge det, men at det er helt ok at spytte ud.

Vælger man at bruge snack-pong som en aktivitet til at udforske mad, så er det vigtigt at gøre det, når barnet er frisk og veloplagt, og at man ikke forventer og regner med, at nu blev der smagt på kål i legen, så smager barnet også på kål til aftensmaden. Men det betyder ikke, at det ikke har nogen effekt, for barnet har gjort sig en erfaring med, at der er mange måder at udforske mad på.

God fornøjelse :)

Hej alle sammen, og velkommen til Vicca.dk's fantastiske verden af leg og læring! I dag vil jeg dykke ned i et spændende emne, der handler om at styrke finmotorik, øje-hånd-koordination og blyantsgreb på den sjoveste mulige måde. Vi skal snakke om sorteringslege, store pincetter og Mad Mattr som kan bruges til at udvikle og styrke disse vigtige færdigheder hos børn (og voksne, der stadig elsker at lege!).

Finmotorik - Skab det grundlag, der er nødvendigt

Men hvad er det lige, finmotorik egentlig er? Finmotorik handler om at koordinere og kontrollere små muskelbevægelser i hænderne og fingrene. Det er afgørende for aktiviteter som at skrive, tegne, klippe, knappe tøj og meget mere. At udvikle stærk finmotorik er som at bygge fundamentet for en skyskraber - det er nøglen til at udføre komplekse opgaver senere i livet. 

Mestring af de små detaljer

Finmotoriske færdigheder giver os mulighed for at udføre præcise bevægelser med vores hænder og fingre, som er afgørende for at mestre mange daglige opgaver. Forestil dig at binde dine sko, knappe en skjorte eller endda blot spise med kniv og gaffel. Alle disse handlinger kræver præcise finmotoriske bevægelser. 

Men det stopper ikke der. Når det kommer til læring, spiller finmotorik en central rolle i at lære at skrive og tegne. At kunne skrive tydeligt og præcist er en nøglefærdighed i skolen og senere i livet. Når børn har stærk finmotorik, er de bedre rustet til at udtrykke deres tanker og ideer på papir og tackle mere komplekse opgaver.

Blyantsgreb - Nøglen til at mestre skrivekunsten

Nu, lad os snakke om blyantsgreb. Et korrekt blyantsgreb er ikke kun vigtigt for at skrive pænt, det hjælper også med at reducere træthed og ubehag ved længere skriveopgaver. Et godt blyantsgreb er resultatet af stærke håndmuskler og fingerfærdighed samt også neurologisk og sensorisk modenhed. 

Forberedelse til livet - Finmotorik som en nøgle til succes

Derudover er finmotorik også en forberedelse til mange erhvervsmæssige færdigheder. Fra kirurger, der udfører præcise operationer, til ingeniører, der arbejder med mikroskopiske komponenter og til håndværkeruddannelserne da håndværk udført med præcision og omhyggelighed bare bliver smukkere og mere holdbart. 

Derfor er finmotorik grundlaget for mange erhverv, og dermed en færdighed, der er vigtig at styrke tidligt i livet.

Øje-hånd-koordination - Samspillet mellem syn og bevægelse

Øje-hånd-koordination er en anden vigtig komponent i børns udvikling. Det handler om evnen til at koordinere, hvad vi ser med, hvad vi gør med vores hænder. En stærk øje-hånd-koordination er afgørende for præcis bevægelse og handling, og det er en færdighed, der forbereder os til opgaver som at gribe en bold, klippe med saks eller tegne en smuk tegning.

Sorteringslege og store pincetter som værktøjer

Sorteringslegetøj og store pincetter, som du kan finde på Vicca.dk, er som skræddersyede værktøjer til at udvikle finmotorik. Når børn sorterer objekter efter form, farve eller størrelse, træner de deres fingre til at koordinere og kontrollere bevægelserne præcist. Dette giver deres hænder en træning, der både forbedrer styrke og udholdenhed i de små muskler, samt øje-hånd-koordinationen der er nødvendig for en stærk finmotorik.

De store pincetter er fantastiske til at forbedre greb og præcision. Ved at gribe små genstande og flytte dem fra sted til sted, opbygger børn styrke og kontrol i deres fingre, hvilket er afgørende for at kunne skrive og udføre detaljerede opgaver senere i livet.

De store pincetter er som små tryllestave, der lader børn gribe og flytte objekter med præcision. Dette er en fantastisk måde at øve sig på det korrekte blyantsgreb, da det træner håndens muskelstyrke og udholdenhed.

Pipetter - bland og eksperimenter med farver og temperaturer

Pipetter er en rigtig sjov tilføjelse, der både kan bruges til hyggelige lege i køkkenvasken, hvor glas med farvet vand giver mulighed for at eksperimentere med farvelære samtidig med, at håndens styrke trænes, når væskerne skal suges op i pipetten ved at trykke på den bløde bold i enden, og når væskerne skal ned i nye glas. Det træner desuden øjehånd-koordination og præcision, når man skal passe på, at beholderne ikke flyder over.

Der kan også eksperimenteres med at befri legedyrene, der er frosset inde i en isblok. Kan de hurtigst blive befriet med koldt vand eller varmt vand? Og hvad med saltvand? Kan det rede dyrene?

Pipetter og badebomber er en populær kombination herhjemme. Man får en badebombe med i karbad, som børnene lægger i en lille bøtte med vand, så den langsomt opløses, og så eksperimenteres der med farvekoncentrationer og blanding af farver ved at bytte  badebombevand med hinanden. 

Ælte og forme med modellervoks eller sansesand

Hvad med at krydre legen endnu mere? Vicca.dk tilbyder også Mad Mattr, et magisk blødt sansesand, der kan æltes, formes og pyntes med de små dele i sorteringsættene. Dette er en kreativ måde at forbedre finmotorik og samtidig lade fantasien flyde frit. Børn kan skabe deres egne mesterværker og udvikle deres finmotorik og koncentration uden at føle, at de træner.

Alle de samme, vigtige færdigheder trænes ved at ælte og forme, og det kan både være Mad Mattr, traditionel modellervoks, dej til boller eller trylledej.

Fordelen ved Mad Mattr er, at det tørrer ikke ud selvom man skulle glemme at pakke det væk (heller ikke når det efterlades i en 45 grader varm udestue i flere dage, hvilket er testet nogle gange nu), og det kan støvsuges op, hvis det ryger på gulvet. Det klistrer ikke fast på hverken glat gulv eller gulvtæpper. Det er også nemt at rense af det legetøj, man bruger sammen med.

Pipetter giver altså mulighed for at træne finmotorik og øje-hånd-kordination i kombination med læring om farver eller fysik.

Det hele handler om læring og træning gennem leg

Så næste gang du ser dit barn engageret i en af disse sjove aktiviteter, så husk, at de ikke kun leger, de lærer også. De er på vej til at mestre finmotorik og udvikle vigtige færdigheder, der vil gøre dem bedre rustet til at tackle livets udfordringer. Så lad legen fortsætte, og vær en del af dette spændende eventyr med Vicca.dk!

Gå ind på Vicca.dk i dag for at udforske vores udvalg af legesæt og udstyr, der hjælper med at opbygge stærk finmotorik og giver dine børn de bedste forudsætninger for succes!

Som en dejlig bonus, så træner sorteringslege også koncentrationen, overblikket og planlægning, men det er nogle færdigheder, der kræver sit helt eget skriv, da de er utroligt spændende og omfattende.

Afsluttende tanker

Så lad os opsummere det hele! At styrke finmotorik, øje-hånd-koordination og blyantsgreb er afgørende for børns udvikling. Og det bedste er, at det kan gøres på en sjov og legende måde med sorteringslege, store pincetter og Mad Mattr fra Vicca.dk. Så hvorfor vente? Lad legen begynde, og lad os sammen bygge et solidt fundament for vores børns fremtidige succes!

Gå ind på Vicca.dk i dag og udforsk vores spændende udvalg af legesæt og udstyr, der vil hjælpe med at udvikle finmotorik, øje-hånd-koordination og blyantsgreb på den sjoveste måde muligt. Vi glæder os til at være en del af jeres legende rejse mod læring og udvikling!

Har du brug for hjælp til at vælge det rigtige bideredskab? Så er du kommet til det rigtige sted. Herunder får du en indgående forklaring på de forskellige hårdheder, hvad den bedste anbefaling er og andre gode tips.

Hvor gammel er personen?

For babyer og tumlinger op til 2,5 år anbefales ARKs’ Baby Grabber®, Baby Guitar, Bidering, Bidehjerte eller Rensdyr Bidering. Særligt er Baby Grabber® populær, da halsen er lang nok til at nå de bagerste kindtænder, men ikke så lang, at barnet risikerer at få den for langt ned i halsen. Baby guitar har en lignende facon, men med ekstra tekstur på halsen for ekstra sensorisk input. Begge er nemme for små hænder at gribe fat i.

For børn fra 2,5 år og op anbefales ARKs’ Grabber®, Textured Grabber®, Guitar Chew eller Y-chew®. De har alle en længere hals, der passer bedre til større børn og voksne.

For børn fra 5 år og op er halskæderne og armbåndene også en mulighed.

For børn fra 6 år og op kan der yderligere suppleres med bidetoppene til blyanter, som er en god måde at forebygge, at barnet bider direkte i blyanten.

Hvordan tygger personen?

Tygger personen med deres kindtænder, fortænder eller begge dele?

Hvis personen mest tygger med kindtænderne, så skal du gå efter et bideredskab med en lang og slank facon, der kan nå ind til kindtænderne (ARKs’ Grabber®, Textured Grabber®, Guitar, Chew Y-chew®, Tetra Bite®, Krypto-Bite®, Brick Stick™ eller Bite-Saber®)

Tygges der mest med fortænderne, så er udvalget meget større, idet alle modellerne fra ARK kan tygges i med fortænderne.

Er du ikke sikker på, om personen foretrækker at tygge med fortænder eller kindtænder, så gå efter en model, der anbefales til kindtænder, da disse også kan tygges i med fortænderne.

Tygger personen igennem ting eller gør skade på det, der pt. bruges til at tygge på?

ARKs’ bideredskaber kommer i 3 farvekodede hårdheder: Blød, medium og hård.

Den bløde er eftergivelig, og man kan mærke, at tænderne synker ned i bideredskabet. Denne anbefales til personer med et mildt til moderat tyggebehov, hvor andre ting, der tygges på, ikke tygges i stykker.

Medium er mere fast men stadig eftergivelig, og anbefales til moderat tyggebehov, hvor der af og til tygges andre ting i stykker, eller hvis den bløde model bliver tygget i stykker.

Hård er den mest robuste og kun med lidt eftergivelighed, men stadig ikke fuldstændig hårde at tygge i. Ingen af bideredskaberne umulige at ødelægge, men de hårde modeller er dem, der holder længst, og anbefales ved et stort tyggebehov, hvor andre ting ofte bides i stykker.

Hvad skal man starte med?

ARK anbefaler altid at starte med den helt bløde, og er man i tvivl, så skal man også gå med den blødeste model, da det er de færreste, der fravælger et bideredskab fordi det er for blødt, hvorimod det oftere sker, at det bliver fravalgt fordi det var for hårdt.
Jeg anbefaler, at man ser på, hvor stort tyggebehovet er, om ting bliver tygget i stykker, hvad bliver typisk tygget i stykker, og hvor gammel personen er, da det også har noget at sige for bidstyrken.

Er der tidligere tygget bideredskaber i stykker, og der også ryger hårde ting såsom legoklodser, trælegetøj og legetøj i hård plastik, så kan man ofte med succes gå direkte til en hård model.

Så er det relevant at kigge på, om det primært er fortænder, kindtænder eller begge dele, der typisk bliver tygget med. Det har indflydelse på, hvilken facon, man skal vælge.

Hvad skal jeg så vælge?

At vælge mellem de håndholdte bideredskaber handler mest om præference. Både Grabber® og Guitar Chew har begge et loop-håndtag, som nogle måske vil foretrække.
Y-chew® har tre forskellige arme med forskellig facon og tekstur til at tygge på, og Tetra Bite® har fire forskellige arme.

Med hensyn til bidesmykkerne, så skal man kigge på, om det bides med kindtænderne, da det så anbefales at vælge en lang og slank model såsom Krypto-Bite®, Brick Stick™ eller Bite-Saber®. Hvilken man skal vælge af dem handler mest om præference. Tygges der primært med fortænderne, så kan hvilket som helst af smykkerne bruges. Her handler det i sidste ende om at finde den rigtige hårdhed, og så er det bare at vælge den facon eller figur, der foretrækkes.

Bidearmbåndene kan være et rigtig godt valg for dem, der ikke bryder som om at have noget omkring halsen, eller som bider og sutter i det nederste af ærmerne.

Blyantstoppene er en god idé til dem, der bider og tygger i blyanterne.

Hvis personen foretrækker at bide i noget tyndt, såsom neglene, så kan det være en idé at gå efter de fladeste modeller af bidesmykkerne såsom Chew Tag, Arrowhead, bogmærkerne eller regnbuen.

Dino-Bite®, Super Star, Basketball, Ring og Pirate Coin er nogle af de tykkeste smykkevedhæng, og derfor også nogle af dem, der ofte holder længst tid.

Nogle bideredskaber er glatte og andre har tekstur, der kan være knopper eller riller. For de sansesøgende er det ofte at foretrække, at bideredskabet har masser af tekstur. Andre bryder sig ikke om tekstur, og er man i tvivl, så vælg en glat model.

Bruger du ARKs’ Bideredskaber til at træne oralmotoriske færdigheder, så er Grabber® og Y-chew® de bedste valg. Start med de blødeste modeller og progredier til medium hårdhed efterhånden som kæbestyrken øges.

Godt at vide

Nogle personer ønsker at have et udvalg af forskellige bideredskaber med forskellig facon, overflade og hårdhed. Præferencer for sansestimulation kan variere fra dag til dag og endda fra time til time. Nogle gange er det meget bløde modeller, der foretrækkes, og på andre tidspunkter foretrækkes et mere rigidt bideredskab, der giver mere modstand og et større proprioceptivt feedback i kæben.

Hårhederne er ikke nødvendigvis helt ens fra model til model, da en tykkere og bredere model naturligt vil føles hårdere end en tyndere og slankere model.
Derfor kan hårdheden også føles forskellig på det samme bidesmykke, hvor der en facon, der ender i en spids, såsom Arrowhead og Saber Tooth, som derfor heller ikke kan anbefales ved et stort tyggebehov.

Husk på, at alle har forskellige præferencer. Nogle forældre kan føle, at de hårde modeller er for hårde, men barnet er vild med den. For nogle er de hårde modeller for rigid for deres kæber, og for andre er det helt perfekt. Vi har alle forskellige sensoriske behov, og nogle gange stemmer teori og virkelighed ikke overens.

Det sker også, at en person tygger så voldsomt, at det egentlig burde være hård model, der vælges, men personen foretrækker bløde bideredskaber. Her må man overveje, om det er at foretrække, at der bliver forbrugt flere bideredskaber, kontra hvad der ellers ville blive bidt i stykker, og måske kan man lave en gradvis tilvænning til et hårdere og mere robust bideredskab over tid, hvor man starter med en blød model, der gradvis vælges i en tykkere type, hvorefter man skifter til næste hårdhed i den tyndeste model, og derefter gradvis skifter til tykkere og mere robuste modeller.

Som supplement til bideredskaber kan andre sansemotoriske aktiviteter og interventioner være gavnlige. Du kan konsultere en ergoterapeut eller fysioterapeut med relevant erfaring indenfor området, hvis der er brug for yderligere test og behandling. Jeg giver også gerne idéer og input til supplerende aktiviteter, og kan også lave en sanseprofil på barnet.

I forhold til halskæderne, så er snoren og låsen ikke beregnet til at blive bidt i. Nogle personer vil i starten tiltrækkes af låsen, og her er det vigtigt at guide tilbage til vedhænget hver gang. Det kan kræve tålmodighed og vedholdenhed. Det kan være godt at få hjælp fra andre omsorgspersoner såsom bedsteforældre, lærere, pædagoger eller søskende. Hvis det slet ikke lykkes at guide tilbage til vedhænget, eller hvis personen slet ikke bryder sig om at have noget om halsen, Så kan man prøve at binde bidesmykket fast på en lynlås eller i et knaphul i stedet. Armbåndene kan også være et godt alternativ til bidesmykkerne. Ligeledes kan de håndholdte bideredskaber være et godt alternativ.

Af alle modellerne fra Ark, så er Y-Chew®, Sidekick® og Mega Brick i hård typisk de mest robuste modeller.

Er du stadig i tvivl om, hvilken model, der er den helt rigtige, så kan du altid skrive til info@vicca.dk for yderligere vejledning.

Kilde: Oversat artikel, der er skrevet af Debbie Lowsky, MS, CCC-SLP fra ARK Therapeutic

 

Hjemme hos os har vi et sanse-legebord, der også kaldes Tuff Tray. Det er helt uundværligt, og det er i brug hver dag til alt fra sanselege, lego og til madlavning.

Tuff Trays er enormt populære i USA og Storbritannien, og der er store communities på Facebook og Instagram, der kun omhandler Tuff Tray play. Jeg har fulgt flere af grupperne i de sidste par år, og det er vildt inspirerende at se, hvad der findes på af lege og aktiviteter. Der er også en hel del private skoler, børnehaver og dagplejer, der viser deres idéer og legeinvitationer frem derinde, og der er nærmest ingen grænser for, hvad de kan finde på. Fokus er open-end play, hvilket betyder, at der bliver sat nogle ting frem, som en invitation til at starte en leg, og så får børnene selv lov til at bestemme retning og udvikling i legen.

Der bliver også lavet flotte og fantasifulde opsætninger, der lægger op til at lære om tal, bogstaver, matematik, årets gang, naturen eller et hvilket som helst andet tema, der er aktuelt og som barnet finder interessant på det givne tidspunkt.

Herunder kan I se eksempler på de seneste aktiviteter, vi har haft gang i med aktivitetsbordet.

Small World Play

Her skaber man en lille miniature-verden, hvor fantasien kan få lov til at få frit spil, og hvor der er rig mulighed for at flette sjove sanselege ind.
Jeg lavede en legeinvitation med en bunke sand med strandsten omkring, og gemte en masse små dinosaurer i sandet. Jo yngre barnet eller børnene er, jo flere skal man gemme, for at det ikke bliver for svært. Så tog jeg nogle af min søns små gravemaskiner og satte på sandbjerget og tilføjede to spande med vand med gratis refill.
Jeg gav ingen regler, men lod børnene selv gå i gang og gøre det på deres måde.
Har man et barn, som har det stramt med at få beskidte fingre, så kan man tilføje redskaber i form af små skovle, pincetter eller saksen fra det finmotoriske legesæt eller sættet til sand og vand. Pipetterne i legesættene kan bruges til at skylle dinosaurerne rene med. Brugen af pipetter, pincetter og lignende småredskaber styrker desuden håndens muskulatur og træner også øje-hånd-koordinationen. Har barnet problemer med udholdenheden, når det skal holde en blyant, så er leg med store pincetter en god måde at træne styrke og udholdenhed gennem sjove aktiviteter.

Small World Play og sanseleg med små dinoer, små gravemaskiner, sand og vand.

Tælle- og sorteringsleg

En leg, der kan foregå både inde og ude er denne, som jeg satte op på en lidt ustadig sommerdag. Så kunne vi hurtigt rykke indenfor, hvis det skulle blive regn. Bordpladen kan nemlig bare løftes af og flyttes ind med det hele på, og er det ikke noget, der er for tungt, så kan man gøre det alene. Og så kan stellet let flyttes ind bagefter, da det ikke er særlig tungt og nemt passer gennem en døråbning, når det står på højkant.

Jeg fandt sættet med sorteringsskåle og diamanter frem, ekstra diamanter samt det lille Bilibo sorteringssæt og regnbue-sten.

Her satte jeg det ikke op som jeg gjorde med deres Small World Play, jeg satte bare tingene frem på bordet, og så gik de selv i gang.
I over én time var de fordybet i, hvor mange forskellige måder der kunne sorteres, tælle, kombinere farverne, bytte farver og sikkert mange flere ting, som man som voksen slet ikke har forstand på.

Sorteringsleg på sanselegebord med skåle, diamanter og pincetter.

Senere havde jeg taget bakken med ting ind, og efter aftensmaden tilføjede de selv Mad Mattr og lavede kager og figurer med inddragelse af de forskellige sten og knapper fra Bilibo Mini.

Det praktiske…

Bordpladen er lavet ud af det samme plast som de sorte murerbaljer, vi alle kender. Det betyder, at de er robuste, slidstærke, og kan holde til både vind og vejr, hvilket betyder, at har man ikke plads til opbevaring indenfor, så kan den være udenfor. Pladen har desuden et øje til ophæng, så den kan hænges op ude i garagen eller carporten, når den ikke er i brug.

Stellet til bordet er i pulverlakeret stål, og kan indstilles i 3 forskellige højder, så det passer børn fra vuggestuealderen og op til de yngre skoleelever. Bordets højde kan justeres mens det er samlet og uden brug af værktøj. Hele stellet kan nemt samles og skilles ad uden brug af værktøj, og det fylder minimalt, når det er pakket sammen. Det kan sagtens være inde på en hylde i et almindeligt skab.

Aktivitetsbordet har en høj kant som gør, at ting bliver inde på bordet, og børnene bliver ikke snavsede og snaskede på maven, fordi de bruger kroppen til at holde tingene på bordet.

Så udover at det har en enorm lege- og aktivitetsværdi, så er det også praktisk.