Sådan bruger vi et Tufftray

Kan bideredskaber erstatte en sut?

Det er jeg blevet spurgt om nogle gange nu, og det er i forbindelse med, at et barn er ved at sutteafvænne, men har virkelig svært ved processen, eller begynder at bide og tygge i andre ting.

Der er lidt forskel på, hvad jeg anbefaler, at man bruger, alt efter barnets alder. Er barnet under 4 år, anbefales bidesmykker ikke af den årsag, at der er en snor om halsen, og selvom det er med sikkerhedslås, så er der bare en større risiko for, at et mindre barn kan komme til skade eller falde i søvn med det rundt om halsen i forhold til et barn over 4 år.

Er barnet under 4 år anbefaler jeg de håndholdte bideredskaber, men er barnet over 4 år, kan bidesmykkerne også bruges.

Et bideredskab kan være en rigtig god hjælp i processen, og da de fleste faconer ikke indbyder til at man sutter på dem, så vil de ikke være med til at skabe eller vedligeholde et evt. suttebid, hvis dette er årsagen til suttestop.

Bideredskabet kan være med til at gøre overgangen mere blid ved, at barnet stadig kan få en oralmotorisk stimulering, men uden at kunne sutte.

Når barnet sutter på sut, så frigives der velværehormoner i form af oxytocin. Når barnet skal afvænnes fra sutten, så er det altså både den oralmotoriske stimulering og oxytocinen, som pludselig mangler. Det mærkes især når barnet er træt, overstimuleret eller skal sove, hvilket mange forældre kan skrive under på.

Derfor kan det være en hjælp for barnet, at det ikke er begge dele, der fjernes på én gang.

Oxytocinen kan frigives gennem kram, massage og masser af nus og kærtegn direkte på huden, og et bideredskab kan give den oralmotoriske stimulering, når det er det, der er nødvendigt.

Er du i tvivl om, hvilket bideredskab, I skal vælge, så kan du læse mere i denne guide, og på denne side kan du få dig et overblik over farver og hårdheder på bidesmykkerne. Du er også velkommen til at skrive til mig via SoMe eller på info@vicca.dk.

Det kan nogle gange være lidt uoverskueligt med alle de farver på bidesmykkerne fra Ark, og dermed også at finde den rigtige.

Ark har farvekodet deres bideredskaber, så derfor vil kongeblå for eksempel altid være hård, uanset hvilket bideredskab, du vælger.

Herunder kan du se en oversigt over alle farverne og hvilken hårdhed, de repræsenterer.

Kender du de 10 H’er?

De 10 h’er kan være et rigtig godt redskab, når neurodivergente mennesker eller mennesker med nedsat forestillingevne pga. andre tilstande som hjerneskade eller psykisk sygdom skal forberedes på en begivenhed, der er ud over de sædvanlige hverdagsopgaver. Det kan dreje sig om besøg hos venner eller familie, lægebesøg, ekskursioner, ferieture, handleture eller nye opgaver for blot at nævne nogle få ting.

De 10 h’er består af ti spørgsmål, som man kan besvare som forberedelse til en begivenhed.

Når spørgsmålene skal besvares, er det en fordel at gøre det kort, konkret og præcist. Det kan variere meget fra person til person og situation til situation, hvor stor detaljerigdommen skal være, og om det er relevant at besvare alle spørgsmål.

Men hvad er de 10 spørgsmål så?

Dem får du herunder:

1. Hvad skal jeg lave?
2. Hvorfor skal jeg lave det?
3. Hvordan skal jeg lave det?
4. Hvor skal jeg lave det?
5. Hvornår skal jeg lave det?
6. Hvor længe skal jeg lave det?
7. Hvem skal jeg lave det med?
8. Hvor meget skal jeg lave?
9. Hvem kan jeg få hjælp af?
10. Hvad skal jeg lave bagefter?

Anne fra Overlevelsesguiden har lavet et stort arbejde med at sætte det overskueligt op i skema, og udover skemaet på dansk, så er der lavet en version på dansk for mennesker med PDA (du kan læse mere om PDA her), og det er oversat til færøsk, grønlandsk, norsk, engelsk, tysk, spansk, svensk og ukrainsk. De er lavet både med og uden spørgsmålsforklaring, så man kan vælge den version, der giver mest mening.

Kender du VALE® Designs?

VALE® Designs er et dansk brand, der tilbyder lækkert tøj til personer med nedsat mobilitet. De kombinerer kvalitet og funktion i moderigtige og bæredygtige designs. Her får du tøj, der både ser flot ud og er med praktiske løsninger, hvis dit barn for eksempel bruger sonde eller sidder i kørestol.

Tøjskifte kan udløse overstimuli af barnet og derfor er tøjløsninger, hvor man f.eks. kan skifte en bluse, uden at skulle have barnet op af køreskolen en hjælp, både for barnet, men også for dig, der skal udføre opgaverne med tøjskiftet.

Godt til sansesensitive børn

At trække tøj hen over hovedet kan skabe frustration og udadreagerende adfærd hos sensitive børn. Derfor kan tøjet fra VALE®Designs tages af uden at skulle trækkes op over hovedet. Dette er også hensigtsmæssigt for de børn, der har nedsat mobilitet i arme og skuldre.

Supersensitive børn kan reagere på mærker der er syet i tøjet. Derfor har de trykt data i tøjet eller sørget for, at mærker let kan klippes helt af.

Børn med særlige behov har ofte sensitiv og følsom hud. Derfor er alle deres produkter naturligvis GOTS og OKO-TEX 100 certificerede.

Også til større børn

Når børn bliver større og stadig har brug for ble, så er det tungt for omsorgspersonerne at håndtere dem. Deres produkter letter arbejdet for omsorgspersonerne, så skiftesituationer går hurtigere, og lettere for alle parter.

Klassisk design - Høj kvalitet

Deres produkter er klassiske i udtryk, så de kan holde længe, men det betyder ikke, at farver og designs på produkterne er kedelige. Der er sørget for, at tøjet kan matches på kryds og tværs, da farverne er afstemte og passer til det meste. Derfor kan de nemt styles med lidt accessories, hvis barnet ønsker det.

Vi kan ikke ændre på de vilkår et barn har fået, men vi kan ændre på barnets livskvalitet med lækre åndbare produkter, der hindrer overstimuli og som samtidig gør hverdagen lettere for forældre og andre omsorgspersoner.   

Tøj fra VALE® Designs er designet til børn i alderen 3-12 år, og i løbet af efteråret 2024 kommer der også en produkter til voksne.

Du finder deres webshop lige her.

Hvad er sorteringslege?

Sorteringsleg er en pædagogisk aktivitet, der typisk bruges til at udvikle børns kognitive og motoriske færdigheder samt deres forståelse for organisering og kategorisering. Denne type leg indebærer normalt at gruppere genstande eller elementer efter visse kriterier såsom form, farve, størrelse eller funktion. 

Derudover synes rigtig mange børn, at sorteringslege er sjove, og mange børn kan bruge meget tid på at sortere efter farver og former, samt gruppere og stille op i forskellige mønstre. Ofte vil man se, at barnet bliver meget fordybet, og der falder en ro over det lille menneske, mens der sorteres, laves mønstre og udforskes.

Hvad kan sorteringslege?

Sorteringslege kan understøtte mange forskellige områder i udviklingen, som tilsammen giver barnet et godt fundament for finmotorik og matematisk tænkning. Sorteringslege giver også rig mulighed for at udvikle sprogforståelse, både gennem samtale, men også hvordan ting kan grupperes efter forskellige kritterier.

Udvikling af kognitive færdigheder:
Sorteringsleg hjælper børn med at udvikle deres evne til at genkende mønstre, sammenligne og kontrastere, samt at skabe forbindelser mellem ting. Dette understøtter deres tidlige matematiske og logiske tænkning.

Motorisk udvikling:
Ved at håndtere og placere genstande fremmer sorteringsleg også finmotoriske færdigheder såsom greb, hånd-øje-koordination og præcision i manipulation.

Forståelse af koncepter:
Børn lærer at identificere og forstå forskellige egenskaber ved genstande, såsom former, farver og størrelser. Dette kan være grundlæggende for senere læring, herunder læsning, matematik og videnskab.

Sociale færdigheder: 
Når børn deltager i sorteringsleg i grupper eller med en voksen, lærer de også at samarbejde, kommunikere og dele ressourcer.

Kreativitet og fantasi:
Sorteringsleg kan udvides til at inkludere fantasi og kreativitet ved at bruge forskellige genstande eller skabe historier baseret på sorteringskriterierne.

Forskellige niveauer:
Sorteringsleg kan tilpasses til forskellige aldre og færdighedsniveauer. For yngre børn kan det være simpelt, f.eks. at sortere efter farve, mens ældre børn kan udfordres med mere komplekse opgaver, f.eks. sortering af genstande efter flere egenskaber på én gang.

I praksis kan sorteringsleg udføres med en række materialer, herunder farverige blokke, perler, figurer, dyr, kort eller endda dagligdags objekter. Denne leg er ikke kun sjov, men også en værdifuld læringsmulighed, der kan styrke mange aspekter af barnets udvikling.

Til sorteringslege kan man tilføje yderligere en sanselig dimension ved at inddrage sand og vand i legen og lade dyrene gemme sig, eller bygge habitater til dem ud af ting, der bliver fundet i haven eller på ture ud i naturen. På den måde er det muligt at inddrage biologiundervisning i denne alsidige aktivitet også. Man kan også tilføje Slime eller Gelli fra Zimpli Kids, for at skabe afveksling.

Hos Vicca.dk har jeg gjort det nemt for jer at komme igang med sorteringslege, både derhjemme eller i institutionerne, ved at have sammensat forskellige sæt til sorteringslege i forskellige størrelser og med forskellige temaer. Samtidig er der penge at spare, når du køber sættene, og du sparer tid i forhold til selv at skulle finde det.

De mange figurer, der kan bruges til sorteringslege er alsidige og egner sig også rigtig godt til small world play, som er genialt at kombinere med sanselegebordet Tuff Tray. Læs mere i dette blogindlæg om, hvordan vi bruger bordet herhjemme.

Pathological Demand Avoidance (PDA) er en kompleks og relativt ny erkendt del af at have en autismespektrumforstyrrelse (ASF). Det er dog langt fra alle med autisme, der har PDA, og som oftest kan PDA være udløst eller forværret af længere tids stressbelastning. PDA er en tilstand, der er blevet anerkendt indenfor det seneste årti i udlandet, men det er stadig nyt for mange herhjemme, og der mangler derfor viden om PDA og hvordan det håndteres hos både fagfolk og pårørende. Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at viden om PDA udbredes da det kan være med til at hjælpe både personen selv, der har PDA, men også de mennesker der er omkring personen med PDA, så mange frustrationer og yderligere forværringer af tilstanden undgås.

Men hvad er PDA så for noget?

Karakteristika ved Pathological Demand Avoidance (PDA) er unikke og adskiller sig væsentligt fra mere typiske former for autismespektrumforstyrrelser (ASF). Herunder har jeg samlet nogle nøglepunkter om PDA for at hjælpe med at give et overblik og indblik i denne komplekse tilstand:

Intens modvilje mod krav og forventninger: 
En af de mest markante træk ved PDA er en vedvarende og intens modstand mod at adlyde almindelige krav og forventninger fra andre. Dette inkluderer opgaver, anmodninger, instruktioner og sociale forventninger. Personer med PDA kan aktivt undgå, ignorere eller nægte at følge sådanne krav.

Variation i adfærd: 
Adfærden hos personer med PDA kan være meget varieret og kan ændre sig afhængigt af konteksten. De kan udvise ekstreme udbrud, meltdowns eller manipulerende adfærdsmønstre som reaktion på krav, hvilket kan forveksles med oppositionel adfærdsforstyrrelse (ODD).

Forhandling og manipulation: 
Personer med PDA kan bruge strategier som manipulation, forhandling eller afledning for at undgå direkte krav eller opgaver. De kan vise høj verbal færdighed og evne til at diskutere eller argumentere for at undgå en situation.

Social udfordringer: 
Selvom personer med PDA kan have gode sociale færdigheder, kan de også have vanskeligheder med at etablere og opretholde relationer på grund af deres modvilje mod sociale forventninger og krav.

Angst og stress:
Modtagelse af krav og forventninger kan forårsage betydelig angst og stress hos personer med PDA. De kan opleve en følelse af tab af kontrol eller overvældelse, når de står over for situationer, der involverer krav.

Behov for kontrol og autonomi:
Personer med PDA har ofte et stærkt behov for kontrol og autonomi over deres omgivelser og aktiviteter. De foretrækker at initiere aktiviteter på deres egne betingelser snarere end at reagere på eksterne krav.

Interesser og styrker:
På trods af deres udfordringer kan personer med PDA have særlige interesser eller områder, hvor de viser styrke og engagement. Disse interesser kan være en kilde til motivation og engagement.

Samlet set udgør disse karakteristika komplekse udfordringer for personer med PDA såvel som deres familier og støttepersoner. Det er vigtigt at udvikle individuelle og tilpassede støttetilgange, der respekterer personens behov for autonomi samtidig med at man tilbyder passende struktur og støtte. I rigtig mange tilfælde forværres PDA'en, når vedkommende føler et tab af kontrol over situationer, så det er essentielt at der gives så meget kontrol som muligt.

Hvad kendetegner PDA?

Karakteristika:
PDA er kendetegnet ved en intens modvilje mod at adlyde almindelige forventninger og anmodninger fra andre mennesker, hvilket kan manifestere sig som en form for ekstrem modstand eller afvisning. Dette adskiller sig fra mere typiske former for autisme, hvor personer ofte kan have svært ved sociale interaktioner og kommunikation, men ikke nødvendigvis udviser sådan en modvilje.

Diagnostiske udfordringer: 
Diagnosen af PDA kan være udfordrende, da det kan ligne andre former for autisme eller adfærdsmæssige lidelser. Det er vigtigt med en grundig vurdering af barnets eller individets adfærd og reaktioner på forskellige krav og forventninger.

Hvad kan man gøre ved PDA?

Behandlingsstrategier:
Traditionelle tilgange til autismeintervention kan være mindre effektive for personer med PDA på grund af deres modvilje mod struktur og direkte krav. Fleksible, forhandlingsprægede tilgange, der respekterer individets autonomi og behov, har vist sig at være mere vellykkede.

Forvaltning og støtte:
PDA kræver ofte en differentieret tilgang til støtte, der kan omfatte skræddersyede læringsmiljøer, støtte til social interaktion og kommunikation, samt strategier til at håndtere stress og angst relateret til modtagne krav.

Anerkendelse og forskning:
Der er stadig meget at lære om PDA, og det anerkendes gradvist mere bredt inden for det faglige og pædagogiske samfund. Øget forskning og forståelse bidrager til bedre behandlingsmuligheder og støtteinitiativer.

Samlet set er PDA en kompleks tilstand, der kræver individuelle tilgange til støtte og interventioner for at optimere livskvaliteten for dem, der lever med denne tilstand.

Kan PDA forveksles med andre tilstande?

Når man overvejer differentialdiagnoser til Pathological Demand Avoidance (PDA), er det vigtigt at differentiere det fra andre tilstande og forstyrrelser på autismespektrummet samt fra andre relaterede adfærdsforstyrrelser. Her er nogle af de vigtigste differentialdiagnoser:

Autismespektrumforstyrrelser (ASF):
PDA er en delmængde af autismespektrumforstyrrelser, men adskiller sig fra mere typiske former for autisme ved dets særlige karakteristika som intens modvilje mod krav og forventninger. Det kan være vanskeligt at skelne PDA fra andre former for ASF, især når der er et stort fokus på at undgå krav.

Oppositionel adfærdsforstyrrelse (ODD):
ODD er karakteriseret ved en vedvarende mønster af uopmærksomhed, tilsidesættelse af regler og krav samt vrede og trodsreaktioner mod autoritetsfigurer. Det kan overlappe med PDA, især når der er en tendens til at undgå krav, men ODD er ikke begrænset til specifikke typer af krav som i tilfældet med PDA.

Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse (borderline):
Borderline personlighedsforstyrrelse kan have nogle ligheder med PDA i form af impulsivitet, intense relationelle problemer og følelsesmæssig ustabilitet. Dog er modviljen mod krav ikke en typisk karakteristika ved borderline personlighedsforstyrrelse.

Generaliseret angstlidelse (GAD):
Personer med GAD kan udvise en overdreven angst og bekymring over en række situationer og begivenheder. De kan også undgå situationer eller krav, men dette er mere relateret til angst og frygt frem for en specifik modvilje mod krav som ved PDA.

Tvangslidelse (OCD):
OCD indebærer gentagne tvangstanker og tvangshandlinger. Nogle gange kan tvangstanker om at undgå bestemte krav eller situationer ligne modviljen mod krav ved PDA, men forskellen ligger i den obsessive karakter af OCD-symptomerne.

Det er vigtigt at differentiere PDA fra disse differentialdiagnoser gennem en grundig vurdering og diagnosticeringsproces, der tager hensyn til de unikke karakteristika ved hver tilstand. En tidlig og præcis diagnose kan hjælpe med at sikre, at personen får den rette støtte og interventioner til at håndtere deres særlige behov.

Herhjemme i Danmark er vi dog stadig udfordrede af, at PDA ikke er en anerkendt tilstand eller diagnose endnu, hvilket også gør, at mange oplever, at det er svært at få den rette hjælp, samt at der i det hele taget mangler viden på området hos de fagpersoner, mange familier møder, når de har et barn eller pårørende, der er i mistrivsel.