Snack-pong - Sjov træning af øje-hånd koordination og visualiseringstræning

Dette blogindlæg beskriver, hvordan nedsat arbejdshukommelse kan påvirke forskellige områder af livet, herunder akademiske præstationer, professionelle funktioner, dagligdags aktiviteter, sansebearbejdning og følelsesmæssig regulering. Der gives også praktiske strategier til at håndtere disse udfordringer.

Hvad er nedsat arbejdshukommelse?

Nedsat arbejdshukommelse betyder, at hjernen har sværere ved at huske og bearbejde information i kort tid, mens man løser en opgave. Arbejdshukommelsen er afgørende for mange dagligdags aktiviteter, da den gør det muligt at holde flere informationer i tankerne samtidig og bruge dem til at løse problemer, træffe beslutninger og følge instruktioner.

Når arbejdshukommelsen er nedsat, kan det blandt andet føre til:

• Vanskeligheder med problemløsning: Det kan være svært at huske de trin, der skal følges for at løse et problem.
• Udfordringer med opmærksomhed og koncentration: Især i situationer, hvor man skal bearbejde flere informationer på én gang.
• Hukommelsesproblemer: Man kan have svært ved at huske og anvende information fra netop gennemførte opgaver, f.eks. følge mundtlige instruktioner eller huske detaljer fra en samtale.
• Reduceret læringsevne: Det kan være vanskeligt at forbinde nye informationer med tidligere viden, hvilket gør læring sværere.
• Problemer med multitasking: Hvis arbejdshukommelsen er overbelastet, bliver det svært at håndtere flere opgaver samtidig.

Nedsat arbejdshukommelse kan påvirke både akademiske og professionelle præstationer samt dagligdags funktioner, men der findes strategier og teknikker, der kan hjælpe med at kompensere for denne udfordring.

Hvordan viser nedsat arbejdshukommelse sig i hverdagen?

Akademiske præstationer

• Følge med i undervisningen: Når man skal lytte til en lærer og samtidig tage noter, kræver det, at man holder information i hovedet længe nok til at skrive den ned. Hvis arbejdshukommelsen er nedsat, kan det føre til, at man mister vigtige pointer undervejs.
• Håndtering af komplekse opgaver: Når man f.eks. læser en tekst og skal analysere dens indhold, kan det være svært at huske de centrale pointer, mens man skriver en opgave.
• Problemløsning og kritisk tænkning: At løse matematikopgaver eller skrive et essay kræver, at man jonglerer med flere idéer på én gang. En svag arbejdshukommelse kan gøre det vanskeligt at organisere sine tanker.

Professionelle præstationer

• Multitasking og prioritering: Mange job kræver, at man hurtigt skifter mellem forskellige opgaver. Hvis arbejdshukommelsen er svag, kan man let miste overblikket eller overse vigtige detaljer.
• Planlægning og beslutningstagning: Når man arbejder med komplekse projekter, skal man ofte holde styr på mange informationer samtidig. Hvis de hurtigt forsvinder fra hukommelsen, kan det være svært at tage velovervejede beslutninger.
• Kommunikation: Under møder kan det være svært at huske, hvad der lige er blevet sagt, og hvordan det relaterer til samtalen som helhed.

Dagligdags funktioner

• Planlægning af daglige aktiviteter: Det kan være svært at huske, hvad man skal købe i supermarkedet, selvom man lige har tænkt over det hjemmefra.
• Håndtering af uforudsete situationer: Når noget uventet sker, kræver det ofte, at man hurtigt omstrukturerer sine planer – det kan være udfordrende med en svag arbejdshukommelse.
• Kognitiv belastning og stress: Når man hele tiden skal kæmpe for at holde styr på information, kan det føre til træthed og øget stress.

Strategier til at kompensere for nedsat arbejdshukommelse

1. Eksterne hjælpemidler

• Noter og lister: Skriv vigtige punkter, opgaver og idéer ned – enten på papir eller i en digital app.
• Kalendere og påmindelser: Brug digitale værktøjer som alarmer, to-do-lister og planlægningsapps til at strukturere din dag.

2. Struktur og planlægning

• Opdel opgaver: Bryd større opgaver ned i mindre trin, så de bliver mere overskuelige.
• Rutiner: Skab faste vaner, så du ikke skal huske alting fra bunden hver dag.

3. Visuelle hjælpemidler

• Mindmaps og diagrammer: Gør det lettere at forstå og huske komplekse sammenhænge.
• Checklister: Sørger for, at du ikke glemmer vigtige trin i en opgave.

4. Gentagelse og repetition

• Repetition: Gentag vigtig information højt eller skriv den ned flere gange for at styrke hukommelsen.
• Mnemoniske teknikker: Brug husketeknikker som akronymer, rim eller historier for at huske vigtige informationer.

5. Reducer forstyrrelser

• Fokuseret miljø: Arbejd i rolige omgivelser med færre distraktioner.
• Tidsblokering: Sæt specifikke tidsrum af til fokuseret arbejde og hold pauser for at undgå mental overbelastning.

6. Kognitiv træning

• Hukommelsestræningsøvelser: Apps som Cogmed, Lumosity eller Peak kan hjælpe med at træne arbejdshukommelsen.
• Mindfulness og meditation: Træning af opmærksomhed og fokus kan indirekte styrke arbejdshukommelsen.

Konklusion
Nedsat arbejdshukommelse kan have stor indflydelse på læring, arbejde og daglige aktiviteter, men der findes effektive strategier, der kan hjælpe. Ved at bruge eksterne hjælpemidler, strukturere opgaver og træne arbejdshukommelsen kan mange af udfordringerne afhjælpes. Hvis problemerne fortsætter, kan det være en god idé at søge vejledning hos en specialist, der kan give personlig rådgivning.

Ud over at påvirke hukommelsesrelaterede funktioner har arbejdshukommelsen også stor betydning for, hvordan vi håndterer og organiserer sanseindtryk. Nedsat arbejdshukommelse kan gøre det sværere for hjernen at filtrere og sortere sanseinput, hvilket kan føre til sanseoverbelastning og øget følsomhed over for stimuli.

Nedsat arbejdshukommelse og sansebearbejdning

Arbejdshukommelsen spiller en vigtig rolle i, hvordan hjernen håndterer og organiserer sanseindtryk. Når arbejdshukommelsen er nedsat, kan det påvirke sansebearbejdningen på flere måder, hvilket kan føre til udfordringer i dagligdagen.

Hvordan hænger arbejdshukommelse og sansebearbejdning sammen?

Sansebearbejdning handler om, hvordan hjernen modtager, fortolker og reagerer på sanseindtryk fra omgivelserne. Normalt hjælper arbejdshukommelsen med at filtrere, organisere og prioritere sanseindtryk, så vi kan fokusere på det vigtigste. Når arbejdshukommelsen er svækket, kan det betyde, at:

• Sanseindtryk bliver overvældende – hjernen har svært ved at sortere mellem relevante og irrelevante sanseindtryk, hvilket kan føre til sanseoverbelastning.
• Forstyrrelser føles mere påtrængende – baggrundsstøj, lys eller berøring kan være sværere at ignorere, fordi arbejdshukommelsen ikke hjælper med at undertrykke dem.
• Problemer med at skifte fokus – hvis der sker mange ting på én gang, kan det være svært at rette opmærksomheden mod det vigtigste.

Tegn på, at nedsat arbejdshukommelse påvirker sansebearbejdningen

Nedsat arbejdshukommelse kan påvirke sansebearbejdningen på forskellige måder:

1.      Lydfølsomhed og auditive udfordringer

• Problemer med at skelne mellem vigtige lyde og baggrundsstøj, fx i en samtale på en café.
• Besvær med at huske mundtlige instruktioner, især hvis de gives hurtigt eller i støjende omgivelser.
• Let afledelighed af lyde, som andre måske ikke bemærker.

2.      Visuelle udfordringer

• Overvældelse af visuel information, fx i rum med mange detaljer eller uro.
• Svært ved at organisere visuelle stimuli, hvilket kan gøre det besværligt at læse, navigere eller følge en opskrift.
• Problemer med at huske, hvad man lige har set, fx hvor man lagde sine nøgler.

3.      Taktil og kropslig bearbejdning

• Øget følsomhed over for berøring eller tøj, fordi hjernen ikke filtrerer sanseindtryk effektivt.
• Besvær med motorisk planlægning, fx at huske rækkefølgen af trin i en ny bevægelse.
• Problemer med at justere kropsposition eller håndtering af objekter i hænderne.

4.      Sanseintegrationsudfordringer

• Vanskeligheder med at samle information fra flere sanser på én gang, fx at lytte til en forklaring, mens man følger en visuel demonstration.
• Udfordringer med at skifte mellem forskellige sanseopgaver, fx at gå fra at læse en tekst til at skrive noter om den.

Strategier til at støtte sansebearbejdningen ved nedsat arbejdshukommelse

• Reducér sanseindtryk ved at skabe rolige omgivelser, bruge støjreducerende høretelefoner eller dæmpe belysning.
• Brug visuelle og auditive hjælpemidler som farvekodede noter, huskelister eller optagede instruktioner.
• Giv ekstra tid til at bearbejde sanseindtryk, fx ved at lave pauser i komplekse opgaver.
• Styrk kropsbevidstheden gennem bevægelse, vægtede produkter eller dybe tryk for at understøtte sanseregulering.

Ud over at påvirke hukommelsesrelaterede funktioner har arbejdshukommelsen også stor betydning for, hvordan vi håndterer og organiserer sanseindtryk. Nedsat arbejdshukommelse kan gøre det sværere for hjernen at filtrere og sortere sanseinput, hvilket kan føre til sanseoverbelastning og øget følsomhed over for stimuli.

Nedsat arbejdshukommelse og sansebearbejdning

Arbejdshukommelsen spiller en vigtig rolle i, hvordan hjernen håndterer og organiserer sanseindtryk. Når arbejdshukommelsen er nedsat, kan det påvirke sansebearbejdningen på flere måder, hvilket kan føre til udfordringer i dagligdagen.

Hvordan hænger arbejdshukommelse og sansebearbejdning sammen?

Sansebearbejdning handler om, hvordan hjernen modtager, fortolker og reagerer på sanseindtryk fra omgivelserne. Normalt hjælper arbejdshukommelsen med at filtrere, organisere og prioritere sanseindtryk, så vi kan fokusere på det vigtigste. Når arbejdshukommelsen er svækket, kan det betyde, at:

• Sanseindtryk bliver overvældende – hjernen har svært ved at sortere mellem relevante og irrelevante sanseindtryk, hvilket kan føre til sanseoverbelastning.
• Forstyrrelser føles mere påtrængende – baggrundsstøj, lys eller berøring kan være sværere at ignorere, fordi arbejdshukommelsen ikke hjælper med at undertrykke dem.
• Problemer med at skifte fokus – hvis der sker mange ting på én gang, kan det være svært at rette opmærksomheden mod det vigtigste.

Tegn på, at nedsat arbejdshukommelse påvirker sansebearbejdningen

Nedsat arbejdshukommelse kan påvirke sansebearbejdningen på forskellige måder:

1. Lydfølsomhed og auditive udfordringer
• Problemer med at skelne mellem vigtige lyde og baggrundsstøj, fx i en samtale på en café.
• Besvær med at huske mundtlige instruktioner, især hvis de gives hurtigt eller i støjende omgivelser.
• Let afledelighed af lyde, som andre måske ikke bemærker.
2. Visuelle udfordringer
• Overvældelse af visuel information, fx i rum med mange detaljer eller uro.
• Svært ved at organisere visuelle stimuli, hvilket kan gøre det besværligt at læse, navigere eller følge en opskrift.
• Problemer med at huske, hvad man lige har set, fx hvor man lagde sine nøgler.
3. Taktil og kropslig bearbejdning
• Øget følsomhed over for berøring eller tøj, fordi hjernen ikke filtrerer sanseindtryk effektivt.
• Besvær med motorisk planlægning, fx at huske rækkefølgen af trin i en ny bevægelse.
• Problemer med at justere kropsposition eller håndtering af objekter i hænderne.
4. Sanseintegrationsudfordringer
• Vanskeligheder med at samle information fra flere sanser på én gang, fx at lytte til en forklaring, mens man følger en visuel demonstration.
• Udfordringer med at skifte mellem forskellige sanseopgaver, fx at gå fra at læse en tekst til at skrive noter om den.

Strategier til at støtte sansebearbejdningen ved nedsat arbejdshukommelse

• Reducér sanseindtryk ved at skabe rolige omgivelser, bruge støjreducerende høretelefoner eller dæmpe belysning.
• Brug visuelle og auditive hjælpemidler som farvekodede noter, huskelister eller optagede instruktioner.
• Giv ekstra tid til at bearbejde sanseindtryk, fx ved at lave pauser i komplekse opgaver.
• Styrk kropsbevidstheden gennem bevægelse, vægtede produkter eller dybe tryk for at understøtte sanseregulering.

Ud over at påvirke hukommelsesrelaterede funktioner har arbejdshukommelsen også stor betydning for, hvordan vi håndterer og organiserer sanseindtryk. Nedsat arbejdshukommelse kan gøre det sværere for hjernen at filtrere og sortere sanseinput, hvilket kan føre til sanseoverbelastning og øget følsomhed over for stimuli.

Konklusion: Nedsat arbejdshukommelse og sansebearbejdning

Nedsat arbejdshukommelse kan have en betydelig indflydelse på sansebearbejdningen, da hjernen får sværere ved at filtrere, organisere og prioritere sanseindtryk. Dette kan resultere i sanseoverbelastning, øget følsomhed over for stimuli og vanskeligheder med at holde fokus i miljøer med mange sanseindtryk. Personer med nedsat arbejdshukommelse kan derfor opleve, at sansemæssige oplevelser bliver mere overvældende og forstyrrende, hvilket kan påvirke dagligdagen og evnen til at fungere optimalt i sociale og arbejdsmæssige sammenhænge.

For at reducere sanseoverbelastning kan det være gavnligt at skabe strukturerede og rolige omgivelser, benytte eksterne hjælpemidler såsom visuelle og auditive støtteværktøjer samt give ekstra tid til at bearbejde sanseindtryk. Ved at tilpasse miljøet og anvende strategier, der støtter sanseintegration, kan mange af de udfordringer, som nedsat arbejdshukommelse medfører i forhold til sansebearbejdning, afhjælpes og håndteres mere effektivt.

Ud over sansebearbejdning har arbejdshukommelsen også en afgørende rolle i følelsesmæssig regulering. Når arbejdshukommelsen er svækket, kan det være sværere at bearbejde og regulere følelser, hvilket kan føre til impulsive reaktioner, øget stress og hurtigere følelsesmæssig overbelastning.

Nedsat arbejdshukommelse og følelsesmæssig bearbejdning

Arbejdshukommelsen spiller en vigtig rolle i, hvordan vi forstår, regulerer og reagerer på følelser. Når arbejdshukommelsen er nedsat, kan det påvirke evnen til at håndtere følelsesmæssige oplevelser, hvilket kan føre til øget frustration, impulsivitet og stress.

Hvordan hænger arbejdshukommelse og følelsesmæssig bearbejdning sammen?

Følelsesmæssig bearbejdning kræver, at vi kan:

• Genkende og forstå vores egne følelser i øjeblikket.
• Tænke over og regulere følelsesmæssige reaktioner, så de passer til situationen.
• Lære af tidligere følelsesmæssige oplevelser, så vi bedre kan håndtere lignende situationer i fremtiden.

Arbejdshukommelsen hjælper os med at holde disse informationer aktive i vores bevidsthed og bearbejde dem på en hensigtsmæssig måde. Når arbejdshukommelsen er nedsat, kan det føre til, at:

• Følelsesmæssige reaktioner bliver mere intense og sværere at regulere, fordi hjernen har svært ved at bearbejde og perspektivere oplevelsen i øjeblikket.
• Tidligere erfaringer ikke bliver trukket aktivt frem, hvilket kan gøre det svært at lære af tidligere følelsesmæssige situationer.
• Overvældelse og stress opstår hurtigere, da evnen til at sortere og organisere tanker omkring en følelsesmæssig oplevelse er begrænset.

Tegn på, at nedsat arbejdshukommelse påvirker følelsesmæssig bearbejdning

1. Hurtigere følelsesmæssig overbelastning
• Bliver let frustreret eller ked af det, når situationer bliver komplekse eller uoverskuelige.
• Har svært ved at skifte fokus fra en følelsesmæssig oplevelse til en ny opgave eller situation.

For eksempel kan en mindre irritation hurtigt eskalere til stor frustration, fordi hjernen ikke fastholder information, der kunne hjælpe med at sætte situationen i perspektiv.

2. Impulsivitet og følelsesmæssig reaktivitet
• Har svært ved at "holde en følelse i tankerne" længe nok til at reflektere over den, før man reagerer.
• Handler hurtigt på følelser uden at tage sig tid til at vurdere konsekvenserne.
3. Problemer med følelsesmæssig hukommelse
• Glemmer, hvordan man håndterede lignende situationer tidligere, og gentager uhensigtsmæssige reaktionsmønstre.
• Har svært ved at huske, hvad der hjalp i tidligere situationer med stress eller frustration.
4. Øget sensitivitet over for stress
• Oplever stress stærkere, da hjernen ikke effektivt kan holde flere aspekter af en situation i bevidstheden og finde løsninger.
• Føler sig let overvældet i sociale situationer, hvor mange følelser og indtryk skal bearbejdes på én gang.

Strategier til at understøtte følelsesmæssig bearbejdning ved nedsat arbejdshukommelse

• Brug eksterne støtteværktøjer, som følelseskort eller skriftlige strategier, der kan hjælpe med at strukturere tanker og følelser.
• Skab pauser i følelsesmæssigt krævende situationer, så hjernen får tid til at bearbejde oplevelsen uden at blive overvældet.
• Brug visuelle og skriftlige strategier til refleksion, fx dagbogsskrivning eller følelsesregistre, der kan hjælpe med at huske, hvad der tidligere har virket.
• Træn følelsesmæssig regulering gennem kropslige teknikker, fx vejrtrækningsøvelser eller mindfulness, der hjælper med at berolige nervesystemet.
• Arbejd med forventningsafstemning, så der er en forudsigelighed i sociale og følelsesmæssige situationer, hvilket reducerer den kognitive belastning.

Ud over sansebearbejdning har arbejdshukommelsen også en afgørende rolle i følelsesmæssig regulering. Når arbejdshukommelsen er svækket, kan det være sværere at bearbejde og regulere følelser, hvilket kan føre til impulsive reaktioner, øget stress og hurtigere følelsesmæssig overbelastning.

Konklusion: Nedsat arbejdshukommelse og følelsesmæssig bearbejdning

Følelsesmæssig bearbejdning kræver evnen til at fastholde og organisere tanker om ens egne følelser, hvilket kan være vanskeligt ved nedsat arbejdshukommelse. Dette kan føre til hurtigere følelsesmæssig overbelastning, impulsive reaktioner og problemer med at regulere og forstå egne følelser i øjeblikket. Når hjernen har svært ved at fastholde følelsesmæssige erfaringer fra tidligere situationer, kan det også gøre det sværere at lære af tidligere oplevelser og anvende strategier til følelsesregulering.

For at understøtte følelsesmæssig bearbejdning kan det være hjælpsomt at anvende eksterne støtteværktøjer som følelseskort, skriftlige refleksioner eller visuelle strategier, der hjælper med at skabe struktur i følelsesmæssige oplevelser. Derudover kan teknikker såsom mindfulness, vejrtrækningsøvelser og forudsigelige rutiner være med til at reducere følelsesmæssig overbelastning. Med de rette redskaber og en bevidst tilgang kan personer med nedsat arbejdshukommelse udvikle strategier, der styrker deres evne til at håndtere og regulere følelser mere hensigtsmæssigt.

Hurtig oversigt over strategier

🔹 Brug eksterne hjælpemidler som noter og kalendere.

🔹 Skab struktur og rutiner for at mindske mental belastning.

🔹 Begræns sansemæssige forstyrrelser med et roligt miljø.

🔹 Anvend visuelle strategier såsom farvekodede noter.

🔹 Træn følelsesmæssig regulering med mindfulness og vejrtrækning.

Halloween er over os, og det betyder, at det er tid til heksebryg, troldesnot, slik eller ballade og masser af hyggeligt uhygge.

Her finder du lidt super-duper spooky lege-idéer til at gøre halloween lidt ekstra klam og creepy med de pragtfulde produkter fra Zimpli Kids.

Et skelets blodbad

Her er hvad du skal bruge:
Slime Baff eller Slime Play Rød
En skål eller et badekar
Falske edderkopper
Falske skeletter eller kranier
Sådan kan du lave det:
Grib din skål og fyld den op med vand og din røde Slime Baff.
Når det er blandet til en klistret konsistens, tilsæt dine falske edderkopper og kranier

Et dårligt græskars værste mareridt

Her er hvad du skal bruge:
Et græskar eller to (du vil gerne beholde græskarets indmad for at gøre det mere realistisk)
Slime Baff eller Slime Play i grøn
En bakke
Stearinlys
Sådan kan du lave det:
Åbn et græskar (tag indmaden ud og læg det til side til senere brug).
Skær et ansigt i græskarret.
Bland noget grønt slim med kernerne fra græskarret.
Sørg for at sætte en bakke under græskarret.
Hæld slimet i toppen af ​​græskarret og se det kaste op! EEEEEEWWWW.......

En forheksende kedel, der ikke er lavet til sarte sjæle

Her er hvad du skal bruge:
Gelli Baff eller Gelli Play (i hvilken farve, du foretrækker).
En kedel (eller hvis du ikke kan finde en, brug bare en STOR skål eller en spand)
Tiloversblevne græskarindvolde fra aktiviteterne ovenfor.
Falske spind og edderkopper.
Falske øjenæbler.
Du kan tilføje poppen, knitren og sus ved at bruge noget Crackle Baff Colours, for den ultimative eliksir, klar til  besværgelser!

Æbledykning på egen risiko!

Her er hvad du skal bruge:
Slime Baff (i hvilken farve du foretrækker).
Æbler
Googly øjne
Falske insekter
Falske edderkopper
Sådan kan du lave det:
Grib en bakke og tilsæt dit vand med Gelli eller Slime.
Tilsæt æbler og alle de falske krible-krable dyr, du har fundet.
Prøv at få fat i æblerne på skift! Den første person, der får flest, vinder!

Slik eller ballede eftersøgningsudfordring!

Her er hvad du skal bruge:
En STOR skål (eller du kan bruge din vask!)
Gelli Baff eller Gelli Play i grøn eller orange.
Falske insekter og edderkopper.
Slik og mere slik i plastikindpakning.
Bind til øjnene.
Hvem kan nu samle mest slik på tid?

Kan bideredskaber erstatte en sut?

Det er jeg blevet spurgt om nogle gange nu, og det er i forbindelse med, at et barn er ved at sutteafvænne, men har virkelig svært ved processen, eller begynder at bide og tygge i andre ting.

Der er lidt forskel på, hvad jeg anbefaler, at man bruger, alt efter barnets alder. Er barnet under 4 år, anbefales bidesmykker ikke af den årsag, at der er en snor om halsen, og selvom det er med sikkerhedslås, så er der bare en større risiko for, at et mindre barn kan komme til skade eller falde i søvn med det rundt om halsen i forhold til et barn over 4 år.

Er barnet under 4 år anbefaler jeg de håndholdte bideredskaber, men er barnet over 4 år, kan bidesmykkerne også bruges.

Et bideredskab kan være en rigtig god hjælp i processen, og da de fleste faconer ikke indbyder til at man sutter på dem, så vil de ikke være med til at skabe eller vedligeholde et evt. suttebid, hvis dette er årsagen til suttestop.

Bideredskabet kan være med til at gøre overgangen mere blid ved, at barnet stadig kan få en oralmotorisk stimulering, men uden at kunne sutte.

Når barnet sutter på sut, så frigives der velværehormoner i form af oxytocin. Når barnet skal afvænnes fra sutten, så er det altså både den oralmotoriske stimulering og oxytocinen, som pludselig mangler. Det mærkes især når barnet er træt, overstimuleret eller skal sove, hvilket mange forældre kan skrive under på.

Derfor kan det være en hjælp for barnet, at det ikke er begge dele, der fjernes på én gang.

Oxytocinen kan frigives gennem kram, massage og masser af nus og kærtegn direkte på huden, og et bideredskab kan give den oralmotoriske stimulering, når det er det, der er nødvendigt.

Er du i tvivl om, hvilket bideredskab, I skal vælge, så kan du læse mere i denne guide, og på denne side kan du få dig et overblik over farver og hårdheder på bidesmykkerne. Du er også velkommen til at skrive til mig via SoMe eller på info@vicca.dk.

Det kan nogle gange være lidt uoverskueligt med alle de farver på bidesmykkerne fra Ark, og dermed også at finde den rigtige.

Ark har farvekodet deres bideredskaber, så derfor vil kongeblå for eksempel altid være hård, uanset hvilket bideredskab, du vælger.

Herunder kan du se en oversigt over alle farverne og hvilken hårdhed, de repræsenterer.

Kender du de 10 H’er?

De 10 h’er kan være et rigtig godt redskab, når neurodivergente mennesker eller mennesker med nedsat forestillingevne pga. andre tilstande som hjerneskade eller psykisk sygdom skal forberedes på en begivenhed, der er ud over de sædvanlige hverdagsopgaver. Det kan dreje sig om besøg hos venner eller familie, lægebesøg, ekskursioner, ferieture, handleture eller nye opgaver for blot at nævne nogle få ting.

De 10 h’er består af ti spørgsmål, som man kan besvare som forberedelse til en begivenhed.

Når spørgsmålene skal besvares, er det en fordel at gøre det kort, konkret og præcist. Det kan variere meget fra person til person og situation til situation, hvor stor detaljerigdommen skal være, og om det er relevant at besvare alle spørgsmål.

Men hvad er de 10 spørgsmål så?

Dem får du herunder:

1. Hvad skal jeg lave?
2. Hvorfor skal jeg lave det?
3. Hvordan skal jeg lave det?
4. Hvor skal jeg lave det?
5. Hvornår skal jeg lave det?
6. Hvor længe skal jeg lave det?
7. Hvem skal jeg lave det med?
8. Hvor meget skal jeg lave?
9. Hvem kan jeg få hjælp af?
10. Hvad skal jeg lave bagefter?

Anne fra Overlevelsesguiden har lavet et stort arbejde med at sætte det overskueligt op i skema, og udover skemaet på dansk, så er der lavet en version på dansk for mennesker med PDA (du kan læse mere om PDA her), og det er oversat til færøsk, grønlandsk, norsk, engelsk, tysk, spansk, svensk og ukrainsk. De er lavet både med og uden spørgsmålsforklaring, så man kan vælge den version, der giver mest mening.

Kender du VALE® Designs?

VALE® Designs er et dansk brand, der tilbyder lækkert tøj til personer med nedsat mobilitet. De kombinerer kvalitet og funktion i moderigtige og bæredygtige designs. Her får du tøj, der både ser flot ud og er med praktiske løsninger, hvis dit barn for eksempel bruger sonde eller sidder i kørestol.

Tøjskifte kan udløse overstimuli af barnet og derfor er tøjløsninger, hvor man f.eks. kan skifte en bluse, uden at skulle have barnet op af køreskolen en hjælp, både for barnet, men også for dig, der skal udføre opgaverne med tøjskiftet.

Godt til sansesensitive børn

At trække tøj hen over hovedet kan skabe frustration og udadreagerende adfærd hos sensitive børn. Derfor kan tøjet fra VALE®Designs tages af uden at skulle trækkes op over hovedet. Dette er også hensigtsmæssigt for de børn, der har nedsat mobilitet i arme og skuldre.

Supersensitive børn kan reagere på mærker der er syet i tøjet. Derfor har de trykt data i tøjet eller sørget for, at mærker let kan klippes helt af.

Børn med særlige behov har ofte sensitiv og følsom hud. Derfor er alle deres produkter naturligvis GOTS og OKO-TEX 100 certificerede.

Også til større børn

Når børn bliver større og stadig har brug for ble, så er det tungt for omsorgspersonerne at håndtere dem. Deres produkter letter arbejdet for omsorgspersonerne, så skiftesituationer går hurtigere, og lettere for alle parter.

Klassisk design - Høj kvalitet

Deres produkter er klassiske i udtryk, så de kan holde længe, men det betyder ikke, at farver og designs på produkterne er kedelige. Der er sørget for, at tøjet kan matches på kryds og tværs, da farverne er afstemte og passer til det meste. Derfor kan de nemt styles med lidt accessories, hvis barnet ønsker det.

Vi kan ikke ændre på de vilkår et barn har fået, men vi kan ændre på barnets livskvalitet med lækre åndbare produkter, der hindrer overstimuli og som samtidig gør hverdagen lettere for forældre og andre omsorgspersoner.   

Tøj fra VALE® Designs er designet til børn i alderen 3-12 år, og i løbet af efteråret 2024 kommer der også en produkter til voksne.

Du finder deres webshop lige her.