Spring til hovedindhold (tryk på Enter)

En guide til at vælge det rigtige ARK bideredskab

Har du brug for hjælp til at vælge det rigtige bideredskab? Så er du kommet til det rigtige sted. Herunder får du en indgående forklaring på de forskellige hårdheder, hvad den bedste anbefaling er og andre gode tips.

Hvor gammel er personen?

For babyer og tumlinger op til 3 år anbefales ARKs’ Baby Grabber®, Baby Guitar, eller Ark Donut bidering. Særligt er Baby Grabber® populær, da halsen er lang nok til at nå de bagerste kindtænder, men ikke så lang, at barnet risikerer at få den for langt ned i halsen. Baby guitar har en lignende facon, men med ekstra tekstur på halsen for ekstra sensorisk input. Begge er nemme for små hænder at gribe fat i.

For børn fra 3 år og op anbefales ARKs’ Grabber®, Textured Grabber®, Guitar Chew eller Y-chew®. De har alle en længere hals, der passer bedre til større børn og voksne. Derudover er bidearmbåndene også et godt alternativ til de håndholdte bideredskaber, så barnet kan have begge hænder fri og samtidig have bideredskabet på sig.

For børn fra 5 år og op er halskæderne også en mulighed.

For børn fra 6 år og op kan der yderligere suppleres med bidetoppene til blyanter, som er en god måde at forebygge, at barnet bider direkte i blyanten.

Hvordan tygger personen?

Tygger personen med deres kindtænder, fortænder eller begge dele?

Hvis personen mest tygger med kindtænderne, så skal du gå efter et bideredskab med en lang og slank facon, der kan nå ind til kindtænderne (ARKs’ Grabber®, Textured Grabber®, Guitar, Chew Y-chew®, Tetra Bite®, Krypto-Bite®, Brick Stick™ eller Bite-Saber®)

Tygges der mest med fortænderne, så er udvalget meget større, idet alle modellerne fra ARK kan tygges i med fortænderne.

Er du ikke sikker på, om personen foretrækker at tygge med fortænder eller kindtænder, så gå efter en model, der anbefales til kindtænder, da disse også kan tygges i med fortænderne.

Tygger personen igennem ting eller gør skade på det, der pt. bruges til at tygge på?

ARKs’ bideredskaber kommer i 3 farvekodede hårdheder: Blød, medium og hård.

Den bløde er eftergivelig, og man kan mærke, at tænderne synker ned i bideredskabet. Denne anbefales til personer med et mildt til moderat tyggebehov, hvor andre ting, der tygges på, ikke tygges i stykker.

Medium er mere fast men stadig eftergivelig, og anbefales til moderat tyggebehov, hvor der af og til tygges andre ting i stykker, eller hvis den bløde model bliver tygget i stykker.

Hård er den mest robuste og kun med lidt eftergivelighed, men stadig ikke fuldstændig hårde at tygge i. Ingen af bideredskaberne umulige at ødelægge, men de hårde modeller er dem, der holder længst, og anbefales ved et stort tyggebehov, hvor andre ting ofte bides i stykker.

Hvad skal man starte med?

ARK anbefaler altid at starte med den helt bløde, og er man i tvivl, så skal man også gå med den blødeste model, da det er de færreste, der fravælger et bideredskab fordi det er for blødt, hvorimod det oftere sker, at det bliver fravalgt fordi det var for hårdt.
Jeg anbefaler, at man ser på, hvor stort tyggebehovet er, om ting bliver tygget i stykker, hvad bliver typisk tygget i stykker, og hvor gammel personen er, da det også har noget at sige for bidstyrken.

Er der tidligere tygget bideredskaber i stykker, og der også ryger hårde ting såsom legoklodser, trælegetøj og legetøj i hård plastik, så kan man ofte med succes gå direkte til en hård model.

Så er det relevant at kigge på, om det primært er fortænder, kindtænder eller begge dele, der typisk bliver tygget med. Det har indflydelse på, hvilken facon, man skal vælge.

Hvad skal jeg så vælge?

At vælge mellem de håndholdte bideredskaber handler mest om præference. Både Grabber® og Guitar Chew har begge et loop-håndtag, som nogle måske vil foretrække.
Y-chew® har tre forskellige arme med forskellig facon og tekstur til at tygge på, og Tetra Bite® har fire forskellige arme.

Med hensyn til bidesmykkerne, så skal man kigge på, om det bides med kindtænderne, da det så anbefales at vælge en lang og slank model såsom Krypto-Bite®, Brick Stick™ eller Bite-Saber®. Hvilken man skal vælge af dem handler mest om præference. Tygges der primært med fortænderne, så kan hvilket som helst af smykkerne bruges. Her handler det i sidste ende om at finde den rigtige hårdhed, og så er det bare at vælge den facon eller figur, der foretrækkes.

Bidearmbåndene kan være et rigtig godt valg for dem, der ikke bryder som om at have noget omkring halsen, eller som bider og sutter i det nederste af ærmerne.

Blyantstoppene er en god idé til dem, der bider og tygger i blyanterne.

Hvis personen foretrækker at bide i noget tyndt, såsom neglene, så kan det være en idé at gå efter de fladeste modeller af bidesmykkerne såsom Sabeltand, teardrop, bogmærkerne eller regnbuen.

Dino-Bite®, Super Star, Triceratops, Ring og Pirate Coin er nogle af de tykkeste smykkevedhæng, og derfor også nogle af dem, der ofte holder længst tid.

Nogle bideredskaber er glatte og andre har tekstur, der kan være knopper eller riller. For de sansesøgende er det ofte at foretrække, at bideredskabet har masser af tekstur. Andre bryder sig ikke om tekstur, og er man i tvivl, så vælg en glat model.

Bruger du ARKs’ Bideredskaber til at træne oralmotoriske færdigheder, så er Grabber® og Y-chew® de bedste valg. Start med de blødeste modeller og progredier til medium hårdhed efterhånden som kæbestyrken øges.

Godt at vide

Nogle personer ønsker at have et udvalg af forskellige bideredskaber med forskellig facon, overflade og hårdhed. Præferencer for sansestimulation kan variere fra dag til dag og endda fra time til time. Nogle gange er det meget bløde modeller, der foretrækkes, og på andre tidspunkter foretrækkes et mere rigidt bideredskab, der giver mere modstand og et større proprioceptivt feedback i kæben.

Hårhederne er ikke nødvendigvis helt ens fra model til model, da en tykkere og bredere model naturligt vil føles hårdere end en tyndere og slankere model.
Derfor kan hårdheden også føles forskellig på det samme bidesmykke, hvor der en facon, der ender i en spids, såsom Arrowhead og Saber Tooth, som derfor heller ikke kan anbefales ved et stort tyggebehov.

Husk på, at alle har forskellige præferencer. Nogle forældre kan føle, at de hårde modeller er for hårde, men barnet er vild med den. For nogle er de hårde modeller for rigid for deres kæber, og for andre er det helt perfekt. Vi har alle forskellige sensoriske behov, og nogle gange stemmer teori og virkelighed ikke overens.

Det sker også, at en person tygger så voldsomt, at det egentlig burde være hård model, der vælges, men personen foretrækker bløde bideredskaber. Her må man overveje, om det er at foretrække, at der bliver forbrugt flere bideredskaber, kontra hvad der ellers ville blive bidt i stykker, og måske kan man lave en gradvis tilvænning til et hårdere og mere robust bideredskab over tid, hvor man starter med en blød model, der gradvis vælges i en tykkere type, hvorefter man skifter til næste hårdhed i den tyndeste model, og derefter gradvis skifter til tykkere og mere robuste modeller.

Som supplement til bideredskaber kan andre sansemotoriske aktiviteter og interventioner være gavnlige. Du kan konsultere en ergoterapeut eller fysioterapeut med relevant erfaring indenfor området, hvis der er brug for yderligere test og behandling. Jeg giver også gerne idéer og input til supplerende aktiviteter, og kan også lave en sanseprofil på barnet.

I forhold til halskæderne, så er snoren og låsen ikke beregnet til at blive bidt i. Nogle personer vil i starten tiltrækkes af låsen, og her er det vigtigt at guide tilbage til vedhænget hver gang. Det kan kræve tålmodighed og vedholdenhed. Det kan være godt at få hjælp fra andre omsorgspersoner såsom bedsteforældre, lærere, pædagoger eller søskende. Hvis det slet ikke lykkes at guide tilbage til vedhænget, eller hvis personen slet ikke bryder sig om at have noget om halsen, Så kan man prøve at binde bidesmykket fast på en lynlås eller i et knaphul i stedet. Armbåndene kan også være et godt alternativ til bidesmykkerne. Ligeledes kan de håndholdte bideredskaber være et godt alternativ.

Af alle modellerne fra Ark, så er Y-Chew®, Sidekick® og Mega Brick i hård typisk de mest robuste modeller.

Er du stadig i tvivl om, hvilken model, der er den helt rigtige, så kan du altid skrive til info@vicca.dk for yderligere vejledning.

Kilde: Oversat artikel, der er skrevet af Debbie Lowsky, MS, CCC-SLP fra ARK Therapeutic

Relaterede blogindlæg

  • Camilla Mellergaard Olsen

    Z-Vibe: et alsidigt redskab til mundmotorik, spiseudvikling og sensorisk træning

    Z-Vibe® er et af de mest anvendte redskaber inden for både tale-, spise- og sensorisk træning — og med god grund. Selvom den ligner et lille håndholdt redskab med en blød vibration, rummer den et væld af muligheder, som gør en kæmpe forskel for både børn og voksne med sensoriske, motoriske eller oralmotoriske udfordringer.

    Her får du en overskuelig og fagligt forankret introduktion til, hvad Z-Vibe er, hvorfor den virker, og hvordan den kan bruges i praksis.

    Hvad er en Z-Vibe?

    Z-Vibe® er et vibrationsredskab udviklet af ARK Therapeutic og bruges til:

    • at øge mundbevidsthed
    • at stimulere læber, tunge, kinder og kæbe
    • at støtte spiseudvikling
    • at forbedre taleplacering og artikulation
    • at styrke læbelukning, tungefunktion og tyggeevne

    Redskabet vibrerer meget mildt, og vibrationerne kan tændes og slukkes efter behov. Derudover kan håndtaget bruges helt uden vibration, hvilket er en stor fordel for børn, der er mere følsomme eller skal introduceres langsomt.

    Z-Vibe fungerer sammen med et stort udvalg af udskiftelige tip-attachments (skeer, tyggetips, sonde-spidser, knapper, børster og meget mere). Det gør den utrolig fleksibel og anvendelig i mange situationer.

    Hvorfor virker vibration så godt?

    Vibration giver et tydeligt og målrettet taktilt input, som:

    • “vækker” en mund, der er undersensitiv
    • øger opmærksomhed og kropsfornemmelse i mundområdet
    • gør det nemmere at mærke, hvor læber og tunge skal placeres
    • hjælper med at reducere oral defensivitet
    • kan være beroligende og strukturerende ved sensorisk uro

    For mange børn er det svært at skabe den rette læbelukning, tungehævning eller tyggebevægelse, hvis de ikke tydeligt mærker, hvad der foregår i munden. Her kan vibration give et guidende input, som gør motoriske bevægelser lettere at udføre og forstå.

    Hvordan kan Z-Vibe bruges i praksis?

    Her er nogle af de mest almindelige måder at bruge Z-Vibe på — både i hjemmet, i institutioner og hos terapeuter:

    1. Øge mundbevidsthed

    Kør en Probe Tip, Mini Tip eller Preefer Tip blidt:

    • på læberne
    • på tungen
    • inde i kinderne
    • langs tandkødet

    Dette hjælper barnet med bedre at mærke, hvor i munden bevægelserne skal ske — en forudsætning for både tygning, synkning og artikulation.

    2. Forberedelse til måltider

    Z-Vibe kan være et fantastisk forberedelsesredskab inden spisning, især for børn der:

    • har svært ved at acceptere madteksturer
    • er utrygge ved mundsensationen under måltider
    • har motorisk usikkerhed omkring tygning

    Et par minutters blid stimulation kan:

    • reducere oral defensivitet
    • øge mundens tolerance
    • skabe ro og forberede nervesystemet
    • gøre det lettere at acceptere nye konsistenser

    Spoon Tips og teksturerede Bite-n-Chew Tips er særligt gode her.

    3. Støtte til spiseudvikling og overgang til fast mad

    Mange fagpersoner bruger Z-Vibe til børn, der:

    • starter på puréer
    • skal overgå fra mos til teksturer
    • er sene til fast føde
    • har sensoriske udfordringer med mad

    En glat Spoon Tip er god til puréer, mens en tekstureret udgave gradvist introducerer taktil variation.

    4. Træning af læbelukning og læbestyrke

    Button Tips er et af de mest kendte attachments til Z-Vibe. De hjælper med:

    • læbelukning
    • læbekontrol
    • styrke og udholdenhed
    • spytkontrol
    • drikketeknik (fx omkring sugerør)

    Øvelserne minder om den klassiske “button pull”-metode — bare i en sikker og professionel udgave.

    5. Tygge- og bidetræning

    Bite-n-Chew Tips kan bruges til:

    • kæbestabilitet
    • rytmisk tygning
    • roterende tyggebevægelser
    • styrket tyggefunktion
    • afsensitive­ring af siderne af tungen

    Den længere XL-model når helt tilbage til kindtænderne, hvor tygningen naturligt skal foregå.

    6. Tale- og lydproduktion

    Z-Vibe bruges hyppigt til træning af:

    • tungehævning
    • tungeplacering
    • læbefremspænding
    • lydplacering ved fx /t/, /d/, /l/, /n/ og /r/

    Målrettet taktil input kan gøre det lettere for barnet at finde de rette bevægelser og fastholde dem.

    Er Z-Vibe kun til terapeuter?

    Nej — Z-Vibe bruges i stor stil både af:

    • forældre
    • pædagoger
    • lærere
    • ergoterapeuter
    • talepædagoger
    • fysioterapeuter
    • plejefamilier

    Alle kan bruge den, så længe barnet er under opsyn, og man følger anvisningen for brug.

    Den er dog særligt værdifuld, hvis man arbejder målrettet med spiseudvikling, sensorisk bearbejdning eller taleudvikling.

    Hvornår giver Z-Vibe mening?

    Z-Vibe kan være hjælpende for børn og voksne, der:

    • er sensorisk under- eller overfølsomme i munden
    • har lav mundbevidsthed
    • har spiseudfordringer
    • er i gang med sondenedtrapning
    • har udfordringer med tygning
    • har svag læbelukning
    • har taleudfordringer relateret til motorik
    • er i træning efter operation eller skade

    Hvilke tip skal man vælge?

    Hvis du er i tvivl, er ARK’s Tip Kit et rigtig godt sted at starte — det indeholder et bredt udvalg, så du kan finde præcis de tips, der virker bedst for barnet eller klienten.

    Alternativt kan du starte med:

    Afsluttende råd

    Z-Vibe er ikke et legetøj, men et terapeutisk redskab, der skal bruges med omtanke og altid under opsyn. Når den bruges korrekt, kan den være en utrolig hjælp i hverdagen — både hjemme, i institutioner og i terapeutiske forløb.

    Uanset om I arbejder med tygning, spiseudvikling, tale, mundbevidsthed eller sensoriske udfordringer, kan Z-Vibe være et trygt og effektivt redskab, der gør en reel forskel.

    Læs mere

  • Camilla Mellergaard Olsen

    NordicHug – da et roligt kram blev til et sansestøttende design

    Når kærlighed bliver til en idé

    Nogle børn har så meget energi, at verden føles lidt for stor og for støjende.
    Det oplevede tvillingesøskende bag NordicHug, da deres lillebror havde svært ved at finde ro i kroppen – uanset om det var ved middagsbordet, i skolen eller ved sengetid.
    De ønskede ikke bare at holde ham beskæftiget, men at hjælpe ham med at finde balance.
    Ud af den kærlighed voksede idéen om et produkt, der kunne give samme beroligende tryghed som en tyngdedyne – bare i hverdagsform.

    Det blev begyndelsen på NordicHug – et brand, hvor omsorg, nysgerrighed og funktionalitet mødes i gennemtænkt sansestøtte.

    Fra tanke til prototype

    Tvillingerne begyndte at eksperimentere med vægt, materialer og former.
    De ville skabe noget, der ikke kun så pænt ud, men som faktisk gjorde en forskel.
    Inspirationen kom fra principperne bag dyb trykstimulering, en metode hvor et jævnt tryk mod kroppen kan berolige nervesystemet og fremme følelsen af afgrænsning.
    De så, hvordan tyngdedyner kunne hjælpe børn til at sove – men hvorfor skulle roen stoppe dér?

    Efter mange skitser, test og faglige sparringer blev NordicHug Tyngdehoodie født:
    En blød, åndbar hoodie med diskret indsyede glasperler, der giver et mildt tryk – og dermed ro til kroppen uden at begrænse bevægelsen.

    Sansestøtte uden at skille sig ud

    NordicHug ønskede fra begyndelsen, at deres produkter skulle være en del af hverdagen, ikke noget særligt udstyr.
    Derfor er designet simpelt, nordisk og neutralt – en hoodie, der ligner alle andres, men med en skjult funktion, der gør en verden til forskel.
    Inde i lommen findes en lille løkke, hvor man kan fastgøre en sansedims eller en anden fidget.
    Det betyder, at barnet kan have noget roligt og beroligende at holde ved, uden at det vækker opmærksomhed eller bliver væk i farten.

    Resultatet er en diskret sansestøtte, som barnet kan tage med sig overalt – til skolen, i bilen, på ferien eller derhjemme.

    Et hverdagsredskab, ikke et hjælpemiddel

    For mange børn – særligt dem med ADHD, autisme eller angst – kan ro være en udfordring.
    NordicHug Tyngdehoodie og sansedimserne er tænkt som et støttende værktøj, ikke som behandling.
    De hjælper kroppen med at mærke sig selv, finde sin rytme og skabe plads til koncentration og nærvær.
    Roen opstår ikke af sig selv – den inviteres, med hjælp fra det blide tryk og den trygge følelse af at blive holdt.

    Når nervesystemet får lov at falde til ro, bliver det lettere at lære, lege og være en del af fællesskabet.

    Et brand født af erfaring og empati

    NordicHug er udviklet i samarbejde med fagpersoner, terapeuter og forældre.
    Alt – fra materialevalg til vægtfordeling – er testet med børns komfort for øje.
    Det er et projekt født af omsorg og nysgerrighed, og det mærkes i detaljerne:
    Hoodien er lavet i blød, åndbar bomuld, og sansedimserne i fødevaregodkendt silikone med rolige teksturer, der støtter taktil stimulering uden at overstimulere.

    Det handler om at skabe balance gennem berøring, og gøre det på en måde, der passer ind i et barns liv.

    En hverdag med mere ro

    NordicHug handler ikke kun om et produkt – det handler om en følelse.
    Følelsen af ro, når verden larmer.
    Af at være omsluttet, når alting føles lidt for stort.
    Af at kunne trække vejret dybt igen.

    Derfor har vi hos Vicca.dk valgt at føre NordicHug:
    Fordi det repræsenterer alt det, vi tror på – faglig indsigt, funktionelt design og oprigtig omsorg for børn, der har brug for sansestøtte.

    🩶 Oplev hele serien af sansestøttende produkter fra NordicHug – se dem her ›

    Læs mere

  • Camilla Mellergaard Olsen

    Bideredskaber til teens og voksne: Hvorfor de kan være nødvendige, og hvordan de hjælper

    Teenagere og voksne med neurodivergente træk som ADHD, autisme eller angst kan ofte opleve et øget behov for at tygge eller bide. Dette behov kan stamme fra forskellige faktorer som sensoriske udfordringer, stress, koncentrationsproblemer eller et behov for at regulere følelser. I dette blogindlæg dykker vi ned i, hvorfor bideredskaber kan være en effektiv løsning for teenagere og voksne, og hvordan disse produkter kan hjælpe med at fremme ro, koncentration og selvregulering.

    Hvorfor har teenagere og voksne et øget bide- og tyggebehov?

    Der er flere grunde til, at voksne og teenagere kan have et øget behov for at tygge eller bide. For mange neurodivergente personer kan tygning og bidning fungere som en form for selvberoligelse. Her er nogle af de mest almindelige årsager:

    • Sensoriske behov: For personer med autisme eller sensoriske forstyrrelser kan tygning og bidning være en måde at opnå sensorisk input, som hjælper dem med at føle sig mere jordede og afbalancerede. Det kan fungere som en beroligende aktivitet, der giver en følelse af kontrol over deres sensoriske oplevelser.

    • Angst og stress: Mange voksne og teenagere oplever angst og stress, og tygning kan være en selvberoligende teknik, som hjælper med at reducere ubehag og opretholde følelsesmæssig balance. Tygning har en beroligende effekt på nervesystemet, som hjælper med at reducere produktionen af stresshormoner.

    • Koncentrationsvanskeligheder: Tygning kan også hjælpe med at forbedre fokus og koncentration, hvilket er vigtigt for personer med ADHD. Tyggebevægelser kan hjælpe med at stimulere hjernen og holde opmærksomheden rettet mod opgaver i længere tid.

    Hvordan hjælper bideredskaber?

    Bideredskaber er designet til at give en sund og kontrolleret måde at tilfredsstille tyggebehovet på. Ved at bruge bideredskaber, som er udviklet specifikt til at imødekomme sensoriske og motoriske behov, kan teens og voksne få støtte til at håndtere deres behov på en positiv måde.

    • Tyggeløsninger i diskret design: Ark Therapeutic tilbyder en række bideredskaber, som er diskrete og stilfulde, hvilket gør dem ideelle til både teens og voksne, der ikke ønsker at bruge traditionelle tyggeprodukter, der kan virke stigmatiserende. Bideredskaberne kan bæres som smykker, som for eksempel tyggependanter eller bidehalskæder, der kan bruges diskret i skolen eller på arbejdet.

    • Beroligende effekt: Tygning stimulerer nervesystemet på en beroligende måde og kan hjælpe med at reducere stress og angst. For personer, der oplever sensoriske udfordringer, kan bideredskaber hjælpe med at få en bedre balance i hverdagen og forbedre følelsesmæssig regulering.

    • Forbedret fokus og koncentration: Ved at bruge bideredskaber til at hjælpe med at kanalisere energi og give sensorisk input, kan personer med ADHD få bedre fokus på opgaver og aktiviteter. Det kan være en effektiv måde at holde opmærksomheden på, når der arbejdes eller studeres.

    Typer af bideredskaber for teens og voksne

    Hos Vicca.dk tilbyder vi et udvalg af bideredskaber, der passer til både teens og voksne. Her er nogle af de produkter, der kan være særligt nyttige:

    • Bidehalskæder: tyggevenlige vedhæng i forskellige designs og materialer, der gør det muligt at have et diskret bideredskab til at lindre stress og forbedre koncentrationen.

    • Bidearmbånd: Ideelle til dem, der søger et fashionabelt og funktionelt bideredskab.

    • Håndholdte bideredskaber: Praktiske og effektive redskaber til dem, der har brug for en mere solid tyggeoplevelse.

    Uanset om du er teen, voksen eller arbejder med neurodivergente personer, kan bideredskaber være en fantastisk måde at hjælpe med at håndtere stress, angst og koncentrationsproblemer. De giver mulighed for at få den nødvendige sensoriske stimulans og støtte, som mange med neurodivergens har brug for i deres hverdag.

    Besøg Vicca.dk for at finde et udvalg af bideredskaber, der kan hjælpe dig eller en, du kender, med at få en bedre hverdag.

    Læs mere

  • Camilla Mellergaard Olsen

    Sådan shiner du en bamsepels op

    Når en bamse er blevet elsket rigtigt meget, kan det ses – og det er jo noget af det smukkeste. Men nogle gange har bamsepelsen brug for lidt ekstra kærlighed for at blive blød og fin igen. Her deler jeg mine bedste tips til, hvordan du nænsomt kan shine pelsen op, uden at skade hverken bamsen eller fyldet indeni.

    Materialer:

    • Blød børste (babybørste, garnbørste eller meget blid kattebørste)

    • En gryde med dampende vand (valgfrit)

    • Eventuelt mild uldsæbe (hvis vask er nødvendig)

    • Håndklæde

    Trin 1: Vurder pelsen

    Se på bamsen – er pelsen blot filtret, eller trænger den også til en vask? Hvis den kun er blevet mat, kan du ofte nøjes med at børste den op.

    Trin 2: Damp pelsen blød (valgfrit)

    Hold bamsen i nærheden af dampen (ikke direkte over gryden) i et par minutter. Dampen gør fibrene blødere, så pelsen lettere kan redes ud.

    OBS: Har bamsen naturfyld som fx hirsefrø, bør du springe dette trin over, da fugt kan ødelægge fyldet og føre til mugdannelse.

    Trin 3: Børst forsigtigt

    • Brug den bløde børste.

    • Børst små områder ad gangen med korte, blide strøg.

    • Start yderst i pelsen og arbejd dig ind mod stoffet.

    Trin 4: (Hvis nødvendigt) Let håndvask

    • Brug lunkent vand og en smule mild uldsæbe.

    • Dup vandet ind i bamsen uden at gnubbe hårdt.

    • Skyl forsigtigt og tryk overskydende vand ud uden at vride.

    OBS: Har bamsen naturfyld (fx hirsefrø, kirsebærsten eller lignende), bør den ikke vaskes på denne måde, da fyldet kan tage skade.

    Trin 5: Tørring

    • Dup bamsen tør med et håndklæde.

    • Lad den lufttørre på en varm, tør plads.

    • Mens pelsen stadig er en anelse fugtig, kan du børste den let igen for ekstra fylde.

    Trin 6: (Kun hvis egnet) Let tørretumbling

    Hvis bamsen tåler maskinvask og tørretumbling (tjek vaskeanvisningen!), kan du lægge den i et pudebetræk sammen med et håndklæde og give den få minutter på kold eller meget lav varme i tørretumbleren. Dette kan hjælpe med at løfte pelsen yderligere.

    Med lidt tålmodighed og blide hænder kan en bamse hurtigt få nyt liv i pelsen. Og husk – selv hvis pelsen aldrig bliver helt som ny igen, så bærer en velbrugt bamse altid på de allerbedste minder. Det er kærligheden, der tæller mest.

    Læs mere

  • Camilla Mellergaard Olsen

    Fonde og legater - Kan man søge det til hjælpemidler?

    Sådan kan du søge en fond om støtte til tyngdedyner, tyngdebamser og andre hjælpemidler

    Mange familier oplever, at økonomien kan være en barriere, når der er behov for hjælpemidler som tyngdedyner, tyngdebamser eller andre sansestimulerende produkter. Heldigvis findes der flere fonde i Danmark, som man som privatperson kan søge om støtte hos. Særligt hvis du er enlig forsørger.

    Her får du en nem og overskuelig guide til, hvordan du kan komme i gang.

    Eksempler på fonde, du kan søge:

    • Susi og Peter Robinsohns Fond
    • A.P. Møller Fonden – Foreningen til støtte for mødre og børn
    • Louis Petersens Legat
    • Enestående forældre
    • KV Fonden
    • Ellen Lauritzen & Georg Jacob & hustrus legat
    • Kong Frederik den syvendes stiftelse
    • Dora og Peter Hansens mindelegat
    • Anne og Tove Lindholms mindefond
    • Fonden den Hageske Stiftelse
    • Else Lachmanns Fond
    • Frøknerne Haas’ Legat
    • Gestus Nord

    Listen er ikke udtømmende, der kan sagtens være flere legater og fonde, man kan søge i sit lokalområde.

    Det kan også være en god idé at kigge legathåndbogen igennem. Den kan du finde online eller på dit lokale bibliotek.

    Det kan også være relevant at holde øje med julehjælps- og specialpuljer fra for eksempel Dansk Folkehjælp eller Mødrehjælpen.

    Det skal du typisk have med i en ansøgning:

    • Dine personlige oplysninger
      • Navn, adresse, telefonnummer, mail
      • CPR-nummer (når det er nødvendigt)
    • Baggrundsbeskrivelse
      • Hvem ansøgningen handler om (fx barnet eller den voksne)
      • Kort beskrivelse af situationen og eventuelle diagnoser eller udfordringer
    • Hvad du søger støtte til
      • Beskrivelse af hjælpemidlet (f.eks. "en tyngdedyne på 5 kg til bedre søvn og ro i kroppen")
      • Pris på hjælpemidlet og evt. link til produktet
    • Hvorfor hjælpemidlet er vigtigt
      • Hvordan det vil kunne forbedre hverdagen og øge trivslen
    • Din økonomiske situation
      • Kort beskrivelse (lav indkomst, eneforsørger, på overførselsindkomst osv.)
      • Nogle fonde kræver dokumentation (fx lønsedler, ydelsesbreve eller årsopgørelse)
    • Evt. en udtalelse fra en fagperson
      • Ikke altid nødvendigt, men det styrker ansøgningen, hvis en fagperson bekræfter behovet
    • Samtykke til brug af oplysninger
      • Nogle fonde beder om, at du skriver, at du giver samtykke til, at de må behandle dine data i forbindelse med ansøgningen.

    Eksempel på, hvordan en ansøgning kan se ud:

    Ansøgning om støtte til tyngdedyne

    Kære [fondens navn]

    Jeg hedder [dit navn] og skriver for at ansøge om støtte til køb af en tyngdedyne til min søn/datter [barnets navn], som er [alder] år gammel.

    [Barnets navn] har [kort beskrivelse af udfordringer, fx sanseforstyrrelser, søvnproblemer eller en diagnose]. Vi har erfaret, at en tyngdedyne kan hjælpe med at skabe ro, bedre søvn og øget trivsel i hverdagen.

    Vi ønsker at købe [navn på produkt], som koster [pris] kr. Link til produktet: [indsæt link].

    På grund af vores økonomiske situation, hvor vi [kort økonomisk redegørelse], har vi desværre ikke mulighed for selv at finansiere hjælpemidlet.

    Vi håber derfor meget, at [fondens navn] vil overveje at støtte os i denne ansøgning.

    På forhånd tusind tak for jeres overvejelse og eventuelle hjælp.

    Med venlig hilsen
    [Dit fulde navn]
    [Telefonnummer] / [mailadresse]

    Råd:

    • Vær ærlig og personlig i ansøgningen.
    • Hold sproget enkelt og konkret.
    • Send kun relevante bilag.
    • Husk at gemme en kopi af din ansøgning.

    Bonus-info:
    Nogle lokale menighedsplejer (kirkebaserede hjælpefonde) støtter også enlige forsørgere, fx ved at give tilskud til nødvendige ting som tøj, sko, hjælpemidler eller særlige behov.

    Jeg håber, at denne guide kan hjælpe dig godt på vej i din ansøgningsproces!

    Læs mere

  • Camilla Mellergaard Olsen

    Nedsat Arbejdshukommelse

    Dette blogindlæg beskriver, hvordan nedsat arbejdshukommelse kan påvirke forskellige områder af livet, herunder akademiske præstationer, professionelle funktioner, dagligdags aktiviteter, sansebearbejdning og følelsesmæssig regulering. Der gives også praktiske strategier til at håndtere disse udfordringer.

    Hvad er nedsat arbejdshukommelse?

    Nedsat arbejdshukommelse betyder, at hjernen har sværere ved at huske og bearbejde information i kort tid, mens man løser en opgave. Arbejdshukommelsen er afgørende for mange dagligdags aktiviteter, da den gør det muligt at holde flere informationer i tankerne samtidig og bruge dem til at løse problemer, træffe beslutninger og følge instruktioner.

    Når arbejdshukommelsen er nedsat, kan det blandt andet føre til:

    • Vanskeligheder med problemløsning: Det kan være svært at huske de trin, der skal følges for at løse et problem.
    • Udfordringer med opmærksomhed og koncentration: Især i situationer, hvor man skal bearbejde flere informationer på én gang.
    • Hukommelsesproblemer: Man kan have svært ved at huske og anvende information fra netop gennemførte opgaver, f.eks. følge mundtlige instruktioner eller huske detaljer fra en samtale.
    • Reduceret læringsevne: Det kan være vanskeligt at forbinde nye informationer med tidligere viden, hvilket gør læring sværere.
    • Problemer med multitasking: Hvis arbejdshukommelsen er overbelastet, bliver det svært at håndtere flere opgaver samtidig.

    Nedsat arbejdshukommelse kan påvirke både akademiske og professionelle præstationer samt dagligdags funktioner, men der findes strategier og teknikker, der kan hjælpe med at kompensere for denne udfordring.

    Hvordan viser nedsat arbejdshukommelse sig i hverdagen?

    Akademiske præstationer

    • Følge med i undervisningen: Når man skal lytte til en lærer og samtidig tage noter, kræver det, at man holder information i hovedet længe nok til at skrive den ned. Hvis arbejdshukommelsen er nedsat, kan det føre til, at man mister vigtige pointer undervejs.
    • Håndtering af komplekse opgaver: Når man f.eks. læser en tekst og skal analysere dens indhold, kan det være svært at huske de centrale pointer, mens man skriver en opgave.
    • Problemløsning og kritisk tænkning: At løse matematikopgaver eller skrive et essay kræver, at man jonglerer med flere idéer på én gang. En svag arbejdshukommelse kan gøre det vanskeligt at organisere sine tanker.

    Professionelle præstationer

    • Multitasking og prioritering: Mange job kræver, at man hurtigt skifter mellem forskellige opgaver. Hvis arbejdshukommelsen er svag, kan man let miste overblikket eller overse vigtige detaljer.
    • Planlægning og beslutningstagning: Når man arbejder med komplekse projekter, skal man ofte holde styr på mange informationer samtidig. Hvis de hurtigt forsvinder fra hukommelsen, kan det være svært at tage velovervejede beslutninger.
    • Kommunikation: Under møder kan det være svært at huske, hvad der lige er blevet sagt, og hvordan det relaterer til samtalen som helhed.

    Dagligdags funktioner

    • Planlægning af daglige aktiviteter: Det kan være svært at huske, hvad man skal købe i supermarkedet, selvom man lige har tænkt over det hjemmefra.
    • Håndtering af uforudsete situationer: Når noget uventet sker, kræver det ofte, at man hurtigt omstrukturerer sine planer – det kan være udfordrende med en svag arbejdshukommelse.
    • Kognitiv belastning og stress: Når man hele tiden skal kæmpe for at holde styr på information, kan det føre til træthed og øget stress.

    Strategier til at kompensere for nedsat arbejdshukommelse

    1. Eksterne hjælpemidler

    • Noter og lister: Skriv vigtige punkter, opgaver og idéer ned – enten på papir eller i en digital app.
    • Kalendere og påmindelser: Brug digitale værktøjer som alarmer, to-do-lister og planlægningsapps til at strukturere din dag.

    2. Struktur og planlægning

    • Opdel opgaver: Bryd større opgaver ned i mindre trin, så de bliver mere overskuelige.
    • Rutiner: Skab faste vaner, så du ikke skal huske alting fra bunden hver dag.

    3. Visuelle hjælpemidler

    • Mindmaps og diagrammer: Gør det lettere at forstå og huske komplekse sammenhænge.
    • Checklister: Sørger for, at du ikke glemmer vigtige trin i en opgave.

    4. Gentagelse og repetition

    • Repetition: Gentag vigtig information højt eller skriv den ned flere gange for at styrke hukommelsen.
    • Mnemoniske teknikker: Brug husketeknikker som akronymer, rim eller historier for at huske vigtige informationer.

    5. Reducer forstyrrelser

    • Fokuseret miljø: Arbejd i rolige omgivelser med færre distraktioner.
    • Tidsblokering: Sæt specifikke tidsrum af til fokuseret arbejde og hold pauser for at undgå mental overbelastning.

    6. Kognitiv træning

    • Hukommelsestræningsøvelser: Apps som Cogmed, Lumosity eller Peak kan hjælpe med at træne arbejdshukommelsen.
    • Mindfulness og meditation: Træning af opmærksomhed og fokus kan indirekte styrke arbejdshukommelsen.

    Konklusion
    Nedsat arbejdshukommelse kan have stor indflydelse på læring, arbejde og daglige aktiviteter, men der findes effektive strategier, der kan hjælpe. Ved at bruge eksterne hjælpemidler, strukturere opgaver og træne arbejdshukommelsen kan mange af udfordringerne afhjælpes. Hvis problemerne fortsætter, kan det være en god idé at søge vejledning hos en specialist, der kan give personlig rådgivning.

    Ud over at påvirke hukommelsesrelaterede funktioner har arbejdshukommelsen også stor betydning for, hvordan vi håndterer og organiserer sanseindtryk. Nedsat arbejdshukommelse kan gøre det sværere for hjernen at filtrere og sortere sanseinput, hvilket kan føre til sanseoverbelastning og øget følsomhed over for stimuli.

    Nedsat arbejdshukommelse og sansebearbejdning

    Arbejdshukommelsen spiller en vigtig rolle i, hvordan hjernen håndterer og organiserer sanseindtryk. Når arbejdshukommelsen er nedsat, kan det påvirke sansebearbejdningen på flere måder, hvilket kan føre til udfordringer i dagligdagen.

    Hvordan hænger arbejdshukommelse og sansebearbejdning sammen?

    Sansebearbejdning handler om, hvordan hjernen modtager, fortolker og reagerer på sanseindtryk fra omgivelserne. Normalt hjælper arbejdshukommelsen med at filtrere, organisere og prioritere sanseindtryk, så vi kan fokusere på det vigtigste. Når arbejdshukommelsen er svækket, kan det betyde, at:

    • Sanseindtryk bliver overvældende – hjernen har svært ved at sortere mellem relevante og irrelevante sanseindtryk, hvilket kan føre til sanseoverbelastning.
    • Forstyrrelser føles mere påtrængende – baggrundsstøj, lys eller berøring kan være sværere at ignorere, fordi arbejdshukommelsen ikke hjælper med at undertrykke dem.
    • Problemer med at skifte fokus – hvis der sker mange ting på én gang, kan det være svært at rette opmærksomheden mod det vigtigste.

    Tegn på, at nedsat arbejdshukommelse påvirker sansebearbejdningen

    Nedsat arbejdshukommelse kan påvirke sansebearbejdningen på forskellige måder:

    1.      Lydfølsomhed og auditive udfordringer

      • Problemer med at skelne mellem vigtige lyde og baggrundsstøj, fx i en samtale på en café.
      • Besvær med at huske mundtlige instruktioner, især hvis de gives hurtigt eller i støjende omgivelser.
      • Let afledelighed af lyde, som andre måske ikke bemærker.

    2.      Visuelle udfordringer

      • Overvældelse af visuel information, fx i rum med mange detaljer eller uro.
      • Svært ved at organisere visuelle stimuli, hvilket kan gøre det besværligt at læse, navigere eller følge en opskrift.
      • Problemer med at huske, hvad man lige har set, fx hvor man lagde sine nøgler.

    3.      Taktil og kropslig bearbejdning

      • Øget følsomhed over for berøring eller tøj, fordi hjernen ikke filtrerer sanseindtryk effektivt.
      • Besvær med motorisk planlægning, fx at huske rækkefølgen af trin i en ny bevægelse.
      • Problemer med at justere kropsposition eller håndtering af objekter i hænderne.

    4.      Sanseintegrationsudfordringer

      • Vanskeligheder med at samle information fra flere sanser på én gang, fx at lytte til en forklaring, mens man følger en visuel demonstration.
      • Udfordringer med at skifte mellem forskellige sanseopgaver, fx at gå fra at læse en tekst til at skrive noter om den.

    Strategier til at støtte sansebearbejdningen ved nedsat arbejdshukommelse

    • Reducér sanseindtryk ved at skabe rolige omgivelser, bruge støjreducerende høretelefoner eller dæmpe belysning.
    • Brug visuelle og auditive hjælpemidler som farvekodede noter, huskelister eller optagede instruktioner.
    • Giv ekstra tid til at bearbejde sanseindtryk, fx ved at lave pauser i komplekse opgaver.
    • Styrk kropsbevidstheden gennem bevægelse, vægtede produkter eller dybe tryk for at understøtte sanseregulering.

    Ud over at påvirke hukommelsesrelaterede funktioner har arbejdshukommelsen også stor betydning for, hvordan vi håndterer og organiserer sanseindtryk. Nedsat arbejdshukommelse kan gøre det sværere for hjernen at filtrere og sortere sanseinput, hvilket kan føre til sanseoverbelastning og øget følsomhed over for stimuli.

    Nedsat arbejdshukommelse og sansebearbejdning

    Arbejdshukommelsen spiller en vigtig rolle i, hvordan hjernen håndterer og organiserer sanseindtryk. Når arbejdshukommelsen er nedsat, kan det påvirke sansebearbejdningen på flere måder, hvilket kan føre til udfordringer i dagligdagen.

    Hvordan hænger arbejdshukommelse og sansebearbejdning sammen?

    Sansebearbejdning handler om, hvordan hjernen modtager, fortolker og reagerer på sanseindtryk fra omgivelserne. Normalt hjælper arbejdshukommelsen med at filtrere, organisere og prioritere sanseindtryk, så vi kan fokusere på det vigtigste. Når arbejdshukommelsen er svækket, kan det betyde, at:

    • Sanseindtryk bliver overvældende – hjernen har svært ved at sortere mellem relevante og irrelevante sanseindtryk, hvilket kan føre til sanseoverbelastning.
    • Forstyrrelser føles mere påtrængende – baggrundsstøj, lys eller berøring kan være sværere at ignorere, fordi arbejdshukommelsen ikke hjælper med at undertrykke dem.
    • Problemer med at skifte fokus – hvis der sker mange ting på én gang, kan det være svært at rette opmærksomheden mod det vigtigste.

    Tegn på, at nedsat arbejdshukommelse påvirker sansebearbejdningen

    Nedsat arbejdshukommelse kan påvirke sansebearbejdningen på forskellige måder:

    1. Lydfølsomhed og auditive udfordringer
      • Problemer med at skelne mellem vigtige lyde og baggrundsstøj, fx i en samtale på en café.
      • Besvær med at huske mundtlige instruktioner, især hvis de gives hurtigt eller i støjende omgivelser.
      • Let afledelighed af lyde, som andre måske ikke bemærker.
    2. Visuelle udfordringer
      • Overvældelse af visuel information, fx i rum med mange detaljer eller uro.
      • Svært ved at organisere visuelle stimuli, hvilket kan gøre det besværligt at læse, navigere eller følge en opskrift.
      • Problemer med at huske, hvad man lige har set, fx hvor man lagde sine nøgler.
    3. Taktil og kropslig bearbejdning
      • Øget følsomhed over for berøring eller tøj, fordi hjernen ikke filtrerer sanseindtryk effektivt.
      • Besvær med motorisk planlægning, fx at huske rækkefølgen af trin i en ny bevægelse.
      • Problemer med at justere kropsposition eller håndtering af objekter i hænderne.
    4. Sanseintegrationsudfordringer
      • Vanskeligheder med at samle information fra flere sanser på én gang, fx at lytte til en forklaring, mens man følger en visuel demonstration.
      • Udfordringer med at skifte mellem forskellige sanseopgaver, fx at gå fra at læse en tekst til at skrive noter om den.

    Strategier til at støtte sansebearbejdningen ved nedsat arbejdshukommelse

    • Reducér sanseindtryk ved at skabe rolige omgivelser, bruge støjreducerende høretelefoner eller dæmpe belysning.
    • Brug visuelle og auditive hjælpemidler som farvekodede noter, huskelister eller optagede instruktioner.
    • Giv ekstra tid til at bearbejde sanseindtryk, fx ved at lave pauser i komplekse opgaver.
    • Styrk kropsbevidstheden gennem bevægelse, vægtede produkter eller dybe tryk for at understøtte sanseregulering.

    Ud over at påvirke hukommelsesrelaterede funktioner har arbejdshukommelsen også stor betydning for, hvordan vi håndterer og organiserer sanseindtryk. Nedsat arbejdshukommelse kan gøre det sværere for hjernen at filtrere og sortere sanseinput, hvilket kan føre til sanseoverbelastning og øget følsomhed over for stimuli.

    Konklusion: Nedsat arbejdshukommelse og sansebearbejdning

    Nedsat arbejdshukommelse kan have en betydelig indflydelse på sansebearbejdningen, da hjernen får sværere ved at filtrere, organisere og prioritere sanseindtryk. Dette kan resultere i sanseoverbelastning, øget følsomhed over for stimuli og vanskeligheder med at holde fokus i miljøer med mange sanseindtryk. Personer med nedsat arbejdshukommelse kan derfor opleve, at sansemæssige oplevelser bliver mere overvældende og forstyrrende, hvilket kan påvirke dagligdagen og evnen til at fungere optimalt i sociale og arbejdsmæssige sammenhænge.

    For at reducere sanseoverbelastning kan det være gavnligt at skabe strukturerede og rolige omgivelser, benytte eksterne hjælpemidler såsom visuelle og auditive støtteværktøjer samt give ekstra tid til at bearbejde sanseindtryk. Ved at tilpasse miljøet og anvende strategier, der støtter sanseintegration, kan mange af de udfordringer, som nedsat arbejdshukommelse medfører i forhold til sansebearbejdning, afhjælpes og håndteres mere effektivt.

    Ud over sansebearbejdning har arbejdshukommelsen også en afgørende rolle i følelsesmæssig regulering. Når arbejdshukommelsen er svækket, kan det være sværere at bearbejde og regulere følelser, hvilket kan føre til impulsive reaktioner, øget stress og hurtigere følelsesmæssig overbelastning.

    Nedsat arbejdshukommelse og følelsesmæssig bearbejdning

    Arbejdshukommelsen spiller en vigtig rolle i, hvordan vi forstår, regulerer og reagerer på følelser. Når arbejdshukommelsen er nedsat, kan det påvirke evnen til at håndtere følelsesmæssige oplevelser, hvilket kan føre til øget frustration, impulsivitet og stress.

    Hvordan hænger arbejdshukommelse og følelsesmæssig bearbejdning sammen?

    Følelsesmæssig bearbejdning kræver, at vi kan:

    • Genkende og forstå vores egne følelser i øjeblikket.
    • Tænke over og regulere følelsesmæssige reaktioner, så de passer til situationen.
    • Lære af tidligere følelsesmæssige oplevelser, så vi bedre kan håndtere lignende situationer i fremtiden.

    Arbejdshukommelsen hjælper os med at holde disse informationer aktive i vores bevidsthed og bearbejde dem på en hensigtsmæssig måde. Når arbejdshukommelsen er nedsat, kan det føre til, at:

    • Følelsesmæssige reaktioner bliver mere intense og sværere at regulere, fordi hjernen har svært ved at bearbejde og perspektivere oplevelsen i øjeblikket.
    • Tidligere erfaringer ikke bliver trukket aktivt frem, hvilket kan gøre det svært at lære af tidligere følelsesmæssige situationer.
    • Overvældelse og stress opstår hurtigere, da evnen til at sortere og organisere tanker omkring en følelsesmæssig oplevelse er begrænset.

    Tegn på, at nedsat arbejdshukommelse påvirker følelsesmæssig bearbejdning

    1. Hurtigere følelsesmæssig overbelastning
      • Bliver let frustreret eller ked af det, når situationer bliver komplekse eller uoverskuelige.
      • Har svært ved at skifte fokus fra en følelsesmæssig oplevelse til en ny opgave eller situation.

    For eksempel kan en mindre irritation hurtigt eskalere til stor frustration, fordi hjernen ikke fastholder information, der kunne hjælpe med at sætte situationen i perspektiv.

    1. Impulsivitet og følelsesmæssig reaktivitet
      • Har svært ved at "holde en følelse i tankerne" længe nok til at reflektere over den, før man reagerer.
      • Handler hurtigt på følelser uden at tage sig tid til at vurdere konsekvenserne.
    2. Problemer med følelsesmæssig hukommelse
      • Glemmer, hvordan man håndterede lignende situationer tidligere, og gentager uhensigtsmæssige reaktionsmønstre.
      • Har svært ved at huske, hvad der hjalp i tidligere situationer med stress eller frustration.
    3. Øget sensitivitet over for stress
      • Oplever stress stærkere, da hjernen ikke effektivt kan holde flere aspekter af en situation i bevidstheden og finde løsninger.
      • Føler sig let overvældet i sociale situationer, hvor mange følelser og indtryk skal bearbejdes på én gang.

    Strategier til at understøtte følelsesmæssig bearbejdning ved nedsat arbejdshukommelse

    • Brug eksterne støtteværktøjer, som følelseskort eller skriftlige strategier, der kan hjælpe med at strukturere tanker og følelser.
    • Skab pauser i følelsesmæssigt krævende situationer, så hjernen får tid til at bearbejde oplevelsen uden at blive overvældet.
    • Brug visuelle og skriftlige strategier til refleksion, fx dagbogsskrivning eller følelsesregistre, der kan hjælpe med at huske, hvad der tidligere har virket.
    • Træn følelsesmæssig regulering gennem kropslige teknikker, fx vejrtrækningsøvelser eller mindfulness, der hjælper med at berolige nervesystemet.
    • Arbejd med forventningsafstemning, så der er en forudsigelighed i sociale og følelsesmæssige situationer, hvilket reducerer den kognitive belastning.

    Ud over sansebearbejdning har arbejdshukommelsen også en afgørende rolle i følelsesmæssig regulering. Når arbejdshukommelsen er svækket, kan det være sværere at bearbejde og regulere følelser, hvilket kan føre til impulsive reaktioner, øget stress og hurtigere følelsesmæssig overbelastning.

    Konklusion: Nedsat arbejdshukommelse og følelsesmæssig bearbejdning

    Følelsesmæssig bearbejdning kræver evnen til at fastholde og organisere tanker om ens egne følelser, hvilket kan være vanskeligt ved nedsat arbejdshukommelse. Dette kan føre til hurtigere følelsesmæssig overbelastning, impulsive reaktioner og problemer med at regulere og forstå egne følelser i øjeblikket. Når hjernen har svært ved at fastholde følelsesmæssige erfaringer fra tidligere situationer, kan det også gøre det sværere at lære af tidligere oplevelser og anvende strategier til følelsesregulering.

    For at understøtte følelsesmæssig bearbejdning kan det være hjælpsomt at anvende eksterne støtteværktøjer som følelseskort, skriftlige refleksioner eller visuelle strategier, der hjælper med at skabe struktur i følelsesmæssige oplevelser. Derudover kan teknikker såsom mindfulness, vejrtrækningsøvelser og forudsigelige rutiner være med til at reducere følelsesmæssig overbelastning. Med de rette redskaber og en bevidst tilgang kan personer med nedsat arbejdshukommelse udvikle strategier, der styrker deres evne til at håndtere og regulere følelser mere hensigtsmæssigt.

    Hurtig oversigt over strategier

    🔹 Brug eksterne hjælpemidler som noter og kalendere.

    🔹 Skab struktur og rutiner for at mindske mental belastning.

    🔹 Begræns sansemæssige forstyrrelser med et roligt miljø.

    🔹 Anvend visuelle strategier såsom farvekodede noter.

    🔹 Træn følelsesmæssig regulering med mindfulness og vejrtrækning.

    Læs mere