Hårdheder på bidesmykker fra Ark

Du lægger noget i en skuffe for at få ryddet op. Og pludselig går der tre måneder, før du kommer i tanke om, at du ejer det. Eller du læser en besked, tænker "den svarer jeg lige på senere" – og glemmer alt om den.

Kender du det?

For mange mennesker med ADHD er det en velkendt udfordring, at ting, opgaver og intentioner lettere glider ud af opmærksomheden, når de ikke længere er synlige.

Det bliver ofte beskrevet med det engelske udtryk "out of sight, out of mind" – ude af syne, ude af sind.

Men hvorfor sker det egentlig?

Og hvordan indretter man en hverdag, hvor man gerne vil have orden omkring sig, men samtidig har brug for at kunne se tingene for at huske dem?

Når tingene forsvinder – uden egentlig at være væk

Forestil dig, at du kommer hjem fra arbejde.

Du skal lige have sat en vask over, svare på en besked og tage noget kød op fra fryseren.

Du sætter vasken i gang.

Så bipper telefonen.

Du læser beskeden, men beslutter at svare senere.

Og da aftenen kommer, har du fuldstændig glemt både beskeden, vasketøjet og kødet.

Det er først næste morgen, da du åbner vaskemaskinen, at du kommer i tanke om vasketøjet.

Beskeden dukker måske først op igen, når afsenderen skriver:

"Nåede du at se min besked?"

Og kødet ligger stadig i fryseren.

Det interessante er, at du ikke nødvendigvis havde glemt, hvordan man vasker tøj, eller at personen havde skrevet til dig.

Du fik bare ikke hentet intentionerne frem igen på det tidspunkt, hvor du skulle handle på dem.

Hvorfor kan det være særligt svært ved ADHD?

ADHD kan blandt andet påvirke opmærksomhed, arbejdshukommelse, planlægning og evnen til at holde styr på fremtidige opgaver.

I den forrige artikel skrev vi om arbejdshukommelsen – hjernens mentale skrivebord, hvor vi midlertidigt holder information aktiv.

Men vi har også en anden hukommelsesfunktion, der spiller en vigtig rolle her.

Den hedder prospektiv hukommelse.

Det er evnen til at huske noget, vi har besluttet os for at gøre senere.

For eksempel:

• At huske at tage vasketøjet ud, når maskinen er færdig.
• At svare på en besked, når man får tid.
• At huske en aftale i næste uge.
• At tage mad op fra fryseren til aftensmaden.

Det kræver ikke kun, at informationen bliver gemt i hukommelsen.

Den skal også dukke op igen på det rigtige tidspunkt.

Og netop dét kan være vanskeligt, især når opmærksomheden hele tiden bliver optaget af nye ting.

Hvorfor hjælper det, når vi kan se tingene?

Vores omgivelser er fulde af signaler, der minder os om, hvad vi skal gøre.

En vasketøjskurv kan minde os om at vaske tøj.

En taske ved hoveddøren kan minde os om, at den skal med.

En seddel på køleskabet kan minde os om en aftale.

Når vi ser noget, der er forbundet med en opgave, kan det hjælpe hjernen med at hente intentionen frem igen.

Det kaldes et cue – et signal eller en påmindelse.

Hvis signalet forsvinder, skal vi i højere grad selv huske at aktivere intentionen.

Og hvis vi samtidig bliver distraherede af andre ting, kan det være svært.

Det er en af forklaringerne på, hvorfor synlige påmindelser kan være så hjælpsomme for mennesker med ADHD.

Det handler ikke nødvendigvis om, at hukommelsen har mistet informationen.

Nogle gange mangler der bare et signal, der får os til at huske den igen.

Men er det ikke manglende objektpermanens?

Måske har du hørt, at mennesker med ADHD mangler objektpermanens.

Det er en forklaring, der ofte dukker op på sociale medier.

Men den er ikke helt korrekt.

Objektpermanens er den forståelse, at ting fortsat eksisterer, selvom vi ikke kan se dem. Det er en evne, som udvikles tidligt i barndommen.

Mennesker med ADHD ved naturligvis godt, at deres jakke stadig eksisterer, selvom den ligger i et skab.

Udfordringen handler snarere om, at jakken ikke nødvendigvis bliver aktiveret i opmærksomheden, hvis der ikke er noget, der minder dem om den.

Det er derfor mere præcist at tale om samspillet mellem opmærksomhed, arbejdshukommelse, prospektiv hukommelse og eksekutive funktioner.

"Out of sight, out of mind" er altså en genkendelig beskrivelse af oplevelsen – ikke en selvstændig diagnose eller en præcis neurologisk forklaring.

Når oprydning bliver et paradoks

Her opstår en interessant udfordring.

For mange mennesker giver det ro at have ryddelige omgivelser.

Men hvis man har ADHD, kan det samtidig være svært at huske de ting, der bliver gemt væk.

Det kan skabe et paradoks:

Man har brug for orden for at kunne koncentrere sig – men man har brug for synlighed for at kunne huske.

Forestil dig et skrivebord fyldt med papirer.

Du bliver træt af rodet og beslutter at rydde op.

Alle papirerne bliver lagt pænt i en skuffe.

Nu ser skrivebordet fantastisk ud.

Men to uger senere opdager du, at du aldrig fik fulgt op på de tre vigtigste papirer.

De lå jo i skuffen.

Løsningen er derfor ikke nødvendigvis at lade alle ting ligge fremme.

Men heller ikke at gemme alting væk.

Det handler om at finde en måde at skabe visuelt overblik uden visuel overbelastning.

Når det også påvirker relationer

"Out of sight, out of mind" bliver nogle gange også brugt til at beskrive relationer.

Man holder af sine venner og sin familie, men får ikke altid taget initiativ til at skrive, ringe eller lave aftaler.

Ikke nødvendigvis fordi relationen er mindre vigtig.

Men fordi kontakten ikke automatisk bliver aktiveret i en hverdag fyldt med andre opgaver og indtryk.

Det kan desværre føre til misforståelser.

Den ene person kan opleve manglende kontakt som manglende interesse.

Den anden kan opleve, at der pludselig er gået flere måneder, selvom relationen stadig føles vigtig.

Der kan være mange grunde til, at vi ikke får holdt kontakten, så det er ikke noget, man alene kan forklare med ADHD.

Men for nogle kan påmindelser, tilbagevendende aftaler eller faste rutiner omkring kontakt være en reel hjælp.

6 strategier til en mere synlig og overskuelig hverdag

Heldigvis findes der flere måder at indrette hverdagen på, så vi ikke behøver stole på, at hjernen selv husker at hente alt frem.

1. Brug gennemsigtige beholdere

Hvis tingene forsvinder fra opmærksomheden, når de bliver gemt væk, kan gennemsigtige beholdere være en hjælp.

Det kan være til legetøj, hobbyartikler, kontorartikler eller madvarer.

Så kan du bevare ordenen, samtidig med at indholdet er synligt.

Et alternativ er kasser med tydelige etiketter eller billeder af indholdet.

2. Gør vigtige opgaver synlige – ikke alle opgaver

En lang liste med 27 opgaver kan hurtigt blive endnu en ting, man holder op med at lægge mærke til.

Prøv i stedet at fremhæve de to eller tre vigtigste opgaver.

Det kan være på en lille tavle, en tjekliste eller en seddel på skrivebordet.

Når opgaverne er løst, kan de fjernes eller krydses af.

Pointen er at gøre det vigtigste tydeligt, uden at skabe mere visuel støj.

3. Placér påmindelser dér, hvor handlingen skal ske

En påmindelse fungerer bedst, når du møder den på det relevante tidspunkt.

Hvis du skal huske noget på vej ud ad døren, kan det hjælpe at placere en seddel ved nøglerne.

Hvis du skal huske at tage noget med i bilen, kan det være en hjælp at lægge det sammen med tasken.

Hvis barnet skal huske madpakken, kan et billede af madpakken sidde på tjeklisten ved hoveddøren.

Det handler om at koble signalet til den situation, hvor handlingen skal udføres.

4. Brug påmindelser, der kommer til dig

Nogle opgaver kan ikke løses, bare fordi vi ser dem.

Hvis vasketøjet først er færdigt om en time, er det ikke nok at huske det nu.

Derfor kan alarmer, telefonpåmindelser og timere være en god støtte.

Sæt gerne påmindelsen med det samme, mens intentionen stadig er aktiv.

Så skal du ikke bruge energi på at huske, at du senere skal huske noget.

5. Skab faste pladser til hverdagens vigtigste ting

Nøgler, telefon, pung, skoletaske og andre vigtige ting kan med fordel have faste pladser.

Gerne steder, der er lette at se og bruge.

Det kan være en knage, en bakke ved døren eller en bestemt hylde.

Når tingene har en fast plads, bliver det lettere både at finde dem og huske dem.

Og hvis systemet skal fungere i hverdagen, skal det helst være nemmere at lægge tingene på plads end at lægge dem et tilfældigt sted.

6. Skab en balance mellem synlighed og ro

Det er ikke alle, der har gavn af at kunne se alt hele tiden.

For meget visuel information kan også være distraherende eller overvældende.

Derfor kan det være en hjælp at arbejde med afgrænsede områder.

Eksempelvis:

• Én tavle til aktuelle opgaver.
• Én fast plads til ting, der skal med ud ad døren.
• Én overskuelig tjekliste til morgenrutinen.
• Tydeligt mærkede kasser til ting, der ikke bruges hver dag.

Målet er ikke maksimal synlighed.

Målet er at gøre de rigtige ting synlige på de rigtige tidspunkter.

Når børn har brug for synlige påmindelser

Børn har generelt brug for mere hjælp til at huske og organisere hverdagen end voksne, fordi deres eksekutive funktioner stadig udvikles.

For nogle børn med ADHD kan behovet være særligt stort.

Det kan for eksempel være barnet, der igen og igen glemmer gymnastiktøjet, madpakken eller at sætte skoene på plads.

Eller barnet, der får besked på at rydde op på værelset, men hurtigt bliver optaget af noget helt andet.

Her kan visuelle dagsplaner, piktogrammer og tjeklister være gode redskaber.

Ikke fordi barnet nødvendigvis skal mindes om alle detaljer hele tiden.

Men fordi informationen bliver tilgængelig, når barnet har brug for den.

Samtidig er det vigtigt, at den visuelle støtte er overskuelig.

En plan med 30 billeder kan være lige så vanskelig at bruge som en lang mundtlig besked.

Start gerne med få trin, og tilpas mængden efter barnet.

Det handler om at gøre hverdagen lettere at huske

"Out of sight, out of mind" kan være frustrerende.

Særligt når man ved, at noget er vigtigt, men alligevel bliver ved med at glemme det.

Men løsningen behøver ikke være at forsøge at holde endnu flere informationer aktive i hovedet.

Nogle gange er det mere effektivt at indrette omgivelserne, så de hjælper hukommelsen på vej.

Med tydelige pladser, visuelle påmindelser, rutiner og små systemer kan vi flytte noget af arbejdet fra hjernen og ud i omgivelserne.

For det handler ikke om at have alle sine ting stående fremme.

Det handler om, at det vigtige ikke skal forsvinde fra opmærksomheden, bare fordi det forsvinder fra synsfeltet.

Hos Vicca.dk finder du blandt andet piktogrammer, tjeklister, visuelle dagsplaner og andre redskaber, der kan hjælpe med at skabe struktur og overblik i hverdagen.

Se vores produkter til struktur og hverdag →

Kilder:

• CHADD: Remembering the Future – How ADHD Affects Prospective Memory. Gennemgår blandt andet betydningen af synlige signaler og eksterne påmindelser.

• NIMH: Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder. Beskriver sammenhængen mellem ADHD, opmærksomhed, organisering og glemsomhed.

   

• NHS: Strategies and Support. Praktiske strategier til organisering og struktur.

   

Kender du det, at du går målrettet ind i et rum, stopper op og tænker: Hvad var det nu, jeg skulle herinde? Eller at du åbner telefonen for at gøre noget bestemt, men ender med at glemme formålet? Så har du oplevet, hvor hurtigt arbejdshukommelsen kan slippe en tanke.

For nogle sker det en gang imellem. For andre er det en tilbagevendende del af hverdagen.

Især mennesker med ADHD kan opleve, at det er svært at fastholde information, mens de er i gang med noget andet.

Men hvorfor sker det egentlig? Og hvad kan man gøre for at gøre hverdagen lidt lettere?

Hvad er arbejdshukommelse?

Arbejdshukommelsen er hjernens midlertidige arbejdsplads.

Den hjælper os med at holde information aktiv i kort tid, mens vi bruger den til at løse en opgave.

Forestil dig, at du laver mad.

Du skal huske, at kartoflerne koger, at grøntsagerne skal skæres, og at ovnen skal tændes, samtidig med at du følger en opskrift.

Eller forestil dig, at du får en besked:

"Gå ind på værelset, hent din taske, tag din trøje på, og husk at slukke lyset."

For at udføre beskeden skal du kunne holde flere informationer aktive, mens du handler på dem.

Det er arbejdshukommelsen, der hjælper dig med det.

Men arbejdshukommelsen har begrænset kapacitet. Den kan kun håndtere en vis mængde information ad gangen, og nye indtryk kan forstyrre det, vi forsøger at fastholde.

Hvorfor kan arbejdshukommelsen være udfordret ved ADHD?

Arbejdshukommelse er en del af hjernens eksekutive funktioner – de mentale processer, der blandt andet hjælper os med at planlægge, organisere, fastholde opmærksomheden og gennemføre opgaver.

Hos mange mennesker med ADHD er nogle af disse funktioner udfordrede.

Det betyder ikke nødvendigvis, at man har en dårlig hukommelse generelt.

Man kan sagtens huske detaljer fra en samtale for flere år siden, fakta om en særlig interesse eller præcis, hvad der skete i en film.

Men samtidig glemme, hvorfor man åbnede køleskabet for 30 sekunder siden.

Forskellen er blandt andet, at langtidshukommelsen og arbejdshukommelsen har forskellige funktioner.

Når arbejdshukommelsen er udfordret, kan det være svært at holde fast i en intention, mens opmærksomheden skal bruges på noget andet.

Og ved ADHD kan opmærksomheden lettere blive fanget af nye indtryk, tanker eller aktiviteter.

Det kan være nok til, at den oprindelige tanke glider i baggrunden.

Hvorfor glemmer vi, hvad vi skulle, når vi går ind i et rum?

Forestil dig, at du sidder i sofaen og kommer i tanke om, at du skal hente din telefonoplader.

Du rejser dig, går ind i soveværelset og stopper.

Hvad skulle du?

Du ved, at der var en grund til, at du gik derind. Men selve tanken er væk.

Det er faktisk et fænomen, forskere har undersøgt.

Det kaldes doorway effect eller døråbningseffekten.

En mulig forklaring er, at hjernen løbende organiserer vores oplevelser i forskellige begivenheder eller situationer.

Når vi bevæger os fra ét rum til et andet, ændrer konteksten sig. Hjernen skal forholde sig til de nye omgivelser, og det kan under nogle omstændigheder gøre det sværere at hente den oprindelige intention frem igen.

Det er ikke nødvendigvis døren i sig selv, der får os til at glemme. Effekten afhænger blandt andet af, hvad vi har i hovedet, og hvor belastet vores arbejdshukommelse er.

Det er altså et almindeligt menneskeligt fænomen.

Men hvis man i forvejen har svært ved at fastholde information, kan den slags afbrydelser opleves endnu mere generende.

Når arbejdshukommelsen driller i hverdagen

Det er langt fra kun døråbninger, der kan skabe problemer.

En udfordret arbejdshukommelse kan vise sig på mange måder.

Du mister tråden midt i en samtale

Du er i gang med at fortælle noget, men bliver afbrudt af et spørgsmål. Da du skal fortsætte, kan du ikke længere huske, hvad du ville sige.

Du starter på noget – og ender med noget helt andet

Du går ud i køkkenet for at tømme opvaskemaskinen, opdager noget på køkkenbordet og begynder at rydde op. Undervejs finder du noget, der skal på plads i et andet rum.

Pludselig er du i gang med tre forskellige opgaver, mens opvaskemaskinen stadig står åben.

Du glemmer mundtlige beskeder

Du får tre ting, du skal gøre. Men når du er færdig med den første, er de to andre forsvundet.

Du skal læse den samme tekst flere gange

Du læser en sætning, men når du når til slutningen, har du mistet begyndelsen. Derfor skal du læse den igen for at samle meningen.

Du glemmer, hvad du ville skrive

Du åbner en mail eller en besked med en helt bestemt tanke i hovedet. Men inden du får den formuleret, dukker noget andet op, og den oprindelige idé er væk.

Fælles for situationerne er, at information skal holdes aktiv, mens hjernen samtidig håndterer andre ting.

Når autopiloten tager over

Du har husket tasken, mobilen og bilnøglerne. Du er kommet ud ad døren og er på vej til arbejde.
Men da du stiger ud af bilen, opdager du, at du stadig har futsko på!
Du vidste selvfølgelig godt, at du skulle have kondisko på. Men et sted mellem morgenkaffen, madpakkerne og jagten på bilnøglerne forsvandt intentionen om at skifte sko.

Når hverdagens rutiner kører på autopilot, kan en lille afbrydelse være nok til, at et vigtigt trin bliver sprunget over – uden at vi opdager det.

Den her har jeg i hvert fald prøvet nogle gange efterhånden. Og man kan være sikker på, at børnene synes, man er max pinlig, når mor står ovre på skolen stadig iført futsko.

Arbejdshukommelsen påvirkes også af belastning

Selvom arbejdshukommelsen har sine begrænsninger, fungerer den ikke nødvendigvis lige godt hele tiden.

Træthed, stress, mange samtidige krav og forstyrrelser kan gøre det sværere at fastholde information.

Det kan forklare, hvorfor noget, der fungerer fint på en rolig formiddag, pludselig føles næsten umuligt sidst på dagen.

Forestil dig arbejdshukommelsen som et skrivebord.

Hvis der kun ligger én opgave, er der god plads.

Men når skrivebordet allerede er fyldt med aftaler, bekymringer, lyde, beskeder og ting, du forsøger at huske, bliver det sværere at finde plads til endnu en information.

Her kan det være en stor hjælp, at få noget af informationen væk fra det mentale skrivebord og ned på det fysiske skrivebord.

6 strategier, der kan aflaste arbejdshukommelsen

1. Få tankerne ud af hovedet

Brug noter, huskelister, påmindelser eller en kalender.

Det kan lyde banalt, men pointen er vigtig:

Du behøver ikke bruge mental energi på at huske noget, som du kan få hjælp til at huske.

Skriv gerne ting ned med det samme. Hvis du venter, til du har tid, kan tanken allerede være væk.

2. Gør information synlig

Visuelle påmindelser kan være meget mere effektive end noget, der skal huskes inde i hovedet.

Det kan være:

• En tjekliste ved hoveddøren
• En dagsplan på køleskabet
• En note på computerskærmen
• En kurv til de ting, der skal med næste dag

Jo mindre du skal lede efter informationen, desto lettere bliver den at bruge.

3. Del beskeder og opgaver op

I stedet for at give et barn fem beskeder på én gang kan det være en hjælp at give én eller to ad gangen.

Det samme gælder voksne.

En lang opgaveliste kan blive uoverskuelig, mens ét konkret næste skridt er lettere at holde fast i.

4. Giv intentionen et anker

Hvis du skal ind i et andet rum for at hente noget, kan du prøve at sige det højt:

"Jeg skal hente opladeren."

Du kan også forestille dig genstanden, mens du går.

Det er ikke nogen garanti mod at glemme, men det kan hjælpe med at fastholde opmærksomheden på formålet.

Og hvis du alligevel glemmer det, kan du prøve at gå tilbage og tænke over, hvad du var i gang med lige inden.

5. Skab faste pladser og rutiner

Nøgler, pung, telefon, taske og andre vigtige ting kan med fordel have faste pladser.

Det reducerer antallet af små beslutninger og ting, der skal huskes.

Det samme gælder tilbagevendende rutiner.

Når rækkefølgen bliver genkendelig, behøver du ikke planlægge alle trin helt forfra hver gang.

6. Reducer forstyrrelser, når noget skal huskes

Hvis du skal følge en vigtig besked eller gennemføre en opgave med flere trin, kan det hjælpe at begrænse forstyrrelser undervejs.

Læg telefonen væk, luk unødvendige faner, eller find et roligere sted.

Det handler ikke om, at der altid skal være helt stille.

Men om at give arbejdshukommelsen bedre betingelser for at holde fast i det vigtige.

Når børn har brug for hjælp til at huske

Børns arbejdshukommelse er stadig under udvikling.

Derfor er det helt naturligt, at børn ikke altid kan huske flere beskeder, holde styr på deres ting eller gennemføre længere opgaver uden støtte.

For børn med ADHD kan behovet for hjælp være større.

Hvis barnet igen og igen glemmer, hvad det skulle, kan det være fristende at sige:

"Nu har jeg sagt det tre gange!"

Men gentagelser alene er ikke altid løsningen.

Det kan være mere hjælpsomt at gøre beskeden kortere, vise den med billeder eller være sammen med barnet om det første skridt.

Et barn, der har svært ved at huske alle dele af en opgave, kan have brug for, at opgaven bliver mere overskuelig, ved at man hjælper med at dele opgaven og i mindre dele og prioritere dem i en bestemt rækkefølge.

Det handler ikke om at huske alting

Arbejdshukommelsen er en vigtig del af vores hverdag, men den er ikke ubegrænset.

Og den behøver heller ikke klare alting alene.

Vi bruger allerede masser af hjælpemidler til at aflaste hukommelsen: kalendere, indkøbslister, alarmer, noter og rutiner.

For nogle er det en praktisk bekvemmelighed.

For andre er det en afgørende støtte til at få hverdagen til at fungere.

Målet er ikke at blive bedre til at huske alt uden hjælp.

Målet er at skabe en hverdag, hvor man ikke behøver det.

Og næste gang du står i et rum uden at kunne huske hvorfor, kan du måske sende arbejdshukommelsen en venlig tanke.

Den havde sandsynligvis bare lidt for meget på skrivebordet.

Se vores udvalg af produkter til struktur og hverdag →

Faglige kilder

• Baddeley & Hitch – Working Memory (2024)

• Systematisk review om eksekutive funktioner ved neurodevelopmentale tilstande (2024)

• Doorways do not always cause forgetting (2021)

Kender du det her:

Du skal ud ad døren om 20 minutter.

Det er jo masser af tid.

Du kan sagtens nå at svare på den mail, lægge lidt vasketøj sammen og lige undersøge den ene ting, du kom i tanke om. 

Og så kigger du på uret igen.

Det er tre minutter siden, du skulle være kørt.

For det kender jeg i hvert fald alt til.

Velkommen til tidsblindhed.

Hvad er tidsblindhed?

“Tidsblindhed” er ikke en diagnose eller et officielt symptom i sig selv. Det er et hverdagsbegreb, der bruges om vanskeligheder med at registrere, vurdere og arbejde med tid.

Det kan blandt andet være svært at mærke:

• hvor lang tid der er gået
• hvor lang tid en opgave vil tage
• hvor meget tid der er tilbage
• hvornår man skal begynde på noget for at nå det
• hvordan en fremtidig deadline egentlig skal omsættes til handling nu

Forskning viser, at mennesker med ADHD som gruppe kan have udfordringer med forskellige aspekter af tidsopfattelse og tidsstyring. Det er dog ikke ens hos alle, og forskningen peger også på, at “tidsopfattelse” dækker over flere forskellige funktioner.

Så tidsblindhed betyder ikke, at mennesker med ADHD slet ikke kan forstå et ur.

Problemet er nærmere, at at vide, hvad klokken er, og at kunne mærke tiden i praksis ikke altid er det samme.

“Det tager kun fem minutter”

Tidsblindhed kan vise sig på ret forskellige måder.

Måske undervurderer du konsekvent, hvor lang tid det tager at gøre dig klar.

Måske tænker du, at en opgave tager 20 minutter, hvorefter du opdager, at der er gået halvanden time.

Eller måske sker det modsatte: En kedelig opgave på ti minutter føles som noget, der kræver en ledig weekend og mental forberedelse.

For nogle bliver tiden meget opdelt i:

NU

og

IKKE NU

En aftale i morgen? Ikke nu.

En deadline fredag? Ikke nu.

Deadline om 37 minutter?

Meget, meget nu.

Hvorfor ses det ofte ved ADHD?

ADHD påvirker meget mere end bare opmærksomheden.

Det kan også påvirke de eksekutive funktioner – de mentale processer, vi blandt andet bruger til at planlægge, prioritere, organisere, holde information aktivt i hukommelsen og styre vores handlinger over tid.

Forskning i ADHD og tidsopfattelse peger på forskelle indenfor blandt andet tidsestimering og tidsstyring, selvom resultaterne varierer mellem studier og mellem mennesker med ADHD.

Det betyder i praksis, at opgaven:

“Vær klar til at køre kl. 7.45”

egentlig består af en masse små tidsmæssige beregninger:

• Hvornår skal jeg stå op?
• Hvor lang tid tager badet?
• Hvornår skal børnene have tøj på?
• Hvor lang tid tager morgenmad?
• Hvor er nøglerne?
• Hvorfor leder jeg efter min telefon, mens jeg holder den i hånden?
• Og hvornår skal vi faktisk begynde at tage sko på?

Det er langt mere komplekst end bare at kunne aflæse klokken.

Tidsoptimisme hører ofte med

Tidsblindhed kan også have en lidt optimistisk makker:

“Det kan jeg sagtens nå.”

Og det kan føles fuldstændig realistisk i øjeblikket.

Man tager måske udgangspunkt i den bedste tænkelige version af opgaven:

“Det tager ti minutter at køre derhen.”

Men glemmer:

at finde jakken
at hente noget i bilen
at bakke ud
trafikken
parkering
og de fire minutter, man bruger på at gå fra bilen.

Ti minutter blev på mystisk vis til 24.

Igen.

Måske kender du også til dette scenarie, hvor du får påtaget dig alt for mange opgaver, fordi du i virkeligheden ikke havde nogen som helst idé om, hvor lang tid det ville tage i virkeligheden:

Der var den opgave, som chefen lige spurgte dig om, og den kan du da også godt lige sige ja til. 
Og også en plads i klasserådet, for der manglede jo frivillige, og så meget tid bruger man vel heller ikke på det.
Og så var der også lige det der udvalg, man også godt kunne være med i, for det kan da vel heller ikke kræve så meget tid at arrangere den fest.

Det er i hvert fald én af de ting jeg virkelig øver mig i: At sige nej til opgaver, og lade være med at række hånden op, når der bliver spurgt: Er der nogle frivillige, der melder sig?" 

For jeg har mere end ti gange fået sagt ja til alt for meget fordi jeg på ingen måde kan regne ud, hvor meget tid, der skal afsættes til sådan noget, og jeg vil jo bare rigtig gerne hjælpe dem alle sammen.

Det er ikke det samme som at være ligeglad

Det kan være vigtigt at sige højt.

Når nogen ofte kommer for sent, glemmer deadlines eller undervurderer, hvor lang tid noget tager, kan det udefra ligne manglende respekt eller dårlig planlægning.

Men hos en person med ADHD kan tidsstyring være noget, der kræver betydeligt mere aktiv støtte og bevidst strategi.

Man kan altså sagtens ville komme til tiden og stadig have svært ved at få alle handlingerne frem mod tidspunktet til at gå op.

Hvad kan hjælpe?

En af de mest effektive grundidéer er at gøre tiden mindre abstrakt.

Gør tiden synlig

Brug fx:

• visuelle timere
• nedtællinger
• ure, der er lette at se
• kalenderpåmindelser
• alarmer

En alarm behøver heller ikke kun sige:

“Du skal afsted nu.”

Ofte er det mere nyttigt med:

“Nu skal du begynde at gøre dig klar.”

CHADD anbefaler blandt andet timere, alarmer, planlægningsværktøjer og opdeling af større opgaver som hjælp til tidsstyring ved ADHD.

Find ud af, hvor lang tid ting faktisk tager

Vi er ikke altid særlig gode til at gætte.

Prøv fx at tage tid på:

• morgenrutinen
• badet
• skolevejen
• at pakke tasken
• at gøre sig klar til at gå

På den måde bliver det meget mere konkret og dermed langt lettere at planlægge.

Del tiden op

“Jeg skal skrive opgaven inden fredag” er meget abstrakt.

“Mandag kl. 16 skriver jeg overskrifterne” er betydeligt mere konkret.

Jo længere ude i fremtiden noget ligger, desto mere kan det hjælpe at give opgaven små, synlige startpunkter undervejs.

Læg buffertid ind

Hvis du ved, at der ofte dukker en “jeg skal bare lige…” op på vej ud ad døren, så er buffertid ikke spildtid.

Det er en del af planen.

Og så er der den vigtigste strategi

Lad være med at bruge al energien på at slå dig selv oveni hovedet.

• Planlægning er nyttig.
• Selverkendelse er nyttig.
• En timer er nyttig.

Men tanken:

“Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen?”

har sjældent fået nogen hurtigere ud ad døren eller på magisk vis løst deres udfordring med tidsblindhed.

Hvis tidsblindhed er noget, du genkender så vid, at du ikke er alene, og at det er ok, at du er nød til at bruge timere, alarmer og tjeklister.

Det handler om at arbejde med den hjerne, du faktisk har, fremfor den tidsfornemmelse, du synes, du burde have.

Og måske næste gang du tænker:

“Jeg har 15 minutter. Jeg kan sagtens lige…”

…så sæt en alarm først.

Bare for en sikkerheds skyld.

Og fremfor alt, så ved jeg, at du gør det bedste, du kan, og du skal huske give dig selv en high-five, når det rent faktisk lykkes.

Kilder

Mette, C. (2023). Time Perception in Adult ADHD: Findings from a Decade—A Review. International Journal of Environmental Research and Public Health.

Metcalfe, K.B., McFeaters, C.D. & Voyer, D. (2024). Time-Perception Deficits in Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: A Systematic Review and Meta-Analysis.

CHADD – Children and Adults with Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: materialer om tidsstyring, eksekutive funktioner og ADHD.

Mange forældre (og fagpersoner) spørger med god grund:
Kan bideredskaber skade tænderne eller påvirke tandstillingen?

Det korte svar er:
👉 Som udgangspunkt nej – men det afhænger af, hvordan de bruges.

Her får du et nuanceret overblik, så du kan føle dig tryg i dit valg.

🧠 Hvorfor tygger nogle børn i ting?

Når børn tygger i ærmer, blyanter, legetøj eller fingre, handler det ofte ikke om vane – men om et behov.

Det kan fx være:

• Sansestimulering omkring munden (oral stimulering)
• Hjælp til koncentration og fokus
• Regulering af uro, stress eller overstimulering

Bideredskaber er udviklet netop til dette – som et trygt og mere hensigtsmæssigt alternativ til de ting, børn ellers finder.

🦷 Hvad med tænderne?

En sund tandemalje er et meget hårdt og slidstærkt væv – faktisk kroppens hårdeste.

Bideredskaber er typisk lavet i fødevaregodkendt silikone, som er et relativt blødt og fleksibelt materiale sammenlignet med fx:

• Blyanter
• Hårdt plastik
• Negle

👉 Det betyder, at bideredskaber generelt er mere skånsomme for tænderne end mange af de alternativer, børn ellers tygger i.

🔍 Slid vs. tandstilling – der er en vigtig forskel

Når man taler om påvirkning af tænder, er det vigtigt at skelne mellem to ting:

1. Slid på tænderne (abrasion)

Her handler det om, hvorvidt materialet slider på emaljen.
👉 Her er silikone et skånsomt valg.

2. Påvirkning af tandstilling (ortodontisk påvirkning)

Her handler det om tryk over tid – fx på fortænderne.

Det er denne type påvirkning, man kender fra:

• Sut
• Tommelfinger

⏱️ Hvornår kan tandstillingen påvirkes?

Forskning viser, at ændringer i tandstilling typisk kræver:

• Mange timers daglig påvirkning
• Over længere tid (måneder til år)
• Ofte i samme position (fx fortil)

👉 Det er altså vedvarende, ensidigt tryk, der er afgørende.

🔄 Hvordan bruges bideredskaber i praksis?

For langt de fleste børn gælder, at de:

• Bruger bideredskabet i korte intervaller
• Flytter det rundt i munden
• Kombinerer tygning med sansning (læber/tunge)

👉 Det giver en mere varieret belastning end fx en sut, der ofte ligger samme sted i længere tid.

⚖️ Hvad med børn med stort tyggebehov?

Der findes børn, som har et meget stort behov for at tygge.

Her er alternativet ofte, at de tygger i:

• Tøj og ærmer
• Blyanter og legetøj
• Negle eller fingre

👉 I de tilfælde kan bideredskaber ses som et mere skånsomt og hygiejnisk alternativ.

👶 Alder og sikkerhed

• Bidesmykker anbefales ikke til børn under 5 år (pga. snor om halsen)
• Mindre børn bør bruge håndholdte bideredskaber
• Brug bør altid ske under voksen opsyn

🧑‍⚕️ Hvad siger forskningen?

Der findes i dag meget begrænset specifik forskning på bideredskaber og deres påvirkning af tandstilling.

Derfor tager vi udgangspunkt i viden fra:

• Sut og tommelfinger
• Generel tand- og bidudvikling

👉 Og kombinerer det med erfaring fra praksis.

💛 Vores faglige vurdering

Hos Vicca.dk ser vi bideredskaber som:

✔ Et regulerende redskab, ikke noget barnet bruger konstant
✔ Et mere skånsomt alternativ til uhensigtsmæssige tyggevaner
✔ Noget, der ofte bruges i perioder – og derefter udfases igen

🌿 Konklusion

Bideredskaber:

• Er generelt skånsomme for tænderne
• Medfører ikke samme risiko som sut/tommelfinger, når de bruges varieret
• Bør anvendes med opmærksomhed på varighed og behov

👉 Det vigtigste er ikke at fjerne behovet – men at møde det på en tryg og hensigtsmæssig måde.

Hvis du er i tvivl om, hvad der passer til dit barn, er du altid velkommen til at kontakte os – vi hjælper gerne 💜

Mange børn og voksne oplever i dag, at lyde kan føles overvældende, stressende eller direkte ubehagelige. Måske kender du det selv – lyden af bestik mod en tallerken, tygge- og spiselyde, summen fra elektronik eller støj i travle omgivelser.

For nogle er det blot irriterende. For andre kan det være så belastende, at det påvirker både trivsel, koncentration og energi i hverdagen.

Her spiller begreber som lydfølsomhed og misofoni en central rolle.

Hvad er lydfølsomhed?

Lydfølsomhed (også kaldet auditiv sensitivitet) betyder, at hjernen reagerer kraftigere på lydindtryk end hos andre.

Det handler ikke nødvendigvis om, hvor højt en lyd er – men hvordan den opleves.

Typiske tegn på lydfølsomhed:

• Du bliver hurtigt træt i støjende omgivelser
• Du har svært ved at koncentrere dig, hvis der er baggrundsstøj
• Små lyde kan føles meget forstyrrende
• Du søger ro eller trækker dig fra sociale situationer

Lydfølsomhed ses ofte hos personer med autisme, ADHD eller sensorisk sensitivitet, men kan også forekomme hos helt neurotypiske personer.

Hvad er misofoni?

Misofoni betyder direkte oversat “had til lyd” og beskriver en stærk følelsesmæssig reaktion på bestemte lyde.

Det er ofte helt specifikke lyde, der trigger reaktionen – fx:

• Tygge- og spiselyde
• Smaskelyde
• Klik- og gentagelseslyde
• Vejrtrækning
• Tastatur- eller kuglepen-lyde

Reaktionen er ikke bare irritation – den kan være intens og opleves som:

• Stress eller uro i kroppen
• Irritation eller vrede
• Behov for at flygte fra situationen

Det er vigtigt at understrege, at misofoni ikke handler om “at være sart” – det er en reel og kropslig reaktion i nervesystemet.

Hvorfor kan lyde føles så belastende?

Vores ører og hjerne arbejder tæt sammen. Nogle frekvenser – især i området 2.000–8.000 Hz – er vi biologisk mere følsomme overfor.

Det er også her, mange af de “skarpe” hverdagslyde ligger.

Hos personer med lydfølsomhed eller misofoni kan hjernen reagere hurtigere og kraftigere på disse lyde, hvilket kan aktivere kroppens stressrespons.

Det betyder, at selv almindelige hverdagssituationer kan føles overvældende.

Hvorfor kan lydfølsomhed variere?

Lydfølsomhed og misofoni er ikke statiske – de kan variere både i løbet af dagen og over længere perioder.

Mange oplever, at deres tolerance overfor lyd ændrer sig afhængigt af, hvor belastet nervesystemet er. Faktorer som stress, træthed og overstimulering kan gøre, at lyde opleves mere intense og sværere at håndtere.

For nogle – særligt kvinder – kan også hormonelle udsving påvirke nervesystemets følsomhed. Det betyder, at lydfølsomheden kan variere i løbet af menstruationscyklussen og i perioder med hormonelle forandringer.

Det er helt normalt. Og det betyder også, at behovet for pauser, ro eller lydregulering kan ændre sig fra dag til dag.

At forstå denne variation kan gøre det lettere at møde sig selv (eller sit barn) med mere forståelse – og tilpasse omgivelserne derefter.

Hvad kan hjælpe i hverdagen?

Der findes heldigvis flere måder at skabe mere ro og balance på:

1. Skab pauser fra lyd

Giv nervesystemet mulighed for at restituere i rolige omgivelser.

2. Forudsig støjende situationer

Det kan gøre en stor forskel at være forberedt – fx i skole, transport eller sociale sammenhænge.

3. Brug lydregulerende hjælpemidler

Her findes der forskellige løsninger, afhængigt af behov:

• Nogle ønsker at reducere skarpe lyde, men stadig høre alt
• Andre har brug for at dæmpe støjniveauet generelt
• Og nogle har brug for mere kraftig afskærmning

Løsninger der kan gøre en forskel

Hos Vicca.dk har vi nøje udvalgt produkter, der kan hjælpe med at regulere lyd – uden at fjerne kontakten til omgivelserne.

Til dig der vil reducere skarpe lyde

Produkter som Flare Calmer® og Calmer® Extra er designet til at dæmpe de frekvenser, der ofte trigger lydstress.

Til dig der vil dæmpe støj

Ørepropper fra Earjobs kan være en god løsning, hvis du ønsker at sænke det generelle lydniveau.

Til dig der har brug for mere ro

I nogle situationer kan det være nødvendigt med mere effektiv lydreduktion for at skabe en pause for nervesystemet.

🔹 Sådan kan du arbejde med lydfølsomhed i praksis

• Accepter at lydfølsomhed kan variere fra dag til dag
• Planlæg pauser før og efter belastende situationer
• Hav en løsning klar (fx ørepropper) når du skal ind i støj
• Vær opmærksom på tegn på træthed og overstimulering
• Tilpas krav og omgivelser – ikke kun personen

Du er ikke alene

Hvis du eller dit barn oplever lydfølsomhed eller misofoni, er det vigtigt at vide, at I ikke er alene – og at der findes løsninger, der kan gøre en reel forskel.

Det handler ikke om at “vænne sig til det”, men om at skabe de rette rammer, hvor nervesystemet får mulighed for at falde til ro.

Små justeringer i hverdagen kan have stor betydning for både trivsel, overskud og livskvalitet.

Klar til at finde den rette løsning?

👉 Se vores udvalg af produkter til lydfølsomhed og misofoni hos Vicca.dk
👉 Eller læs vores guide: Hvilke ørepropper skal jeg vælge?

En stigende bekymring blandt forældre

I den senere tid har der været omtale af fund af asbest i visse typer kinetisk sand. Nyheden har naturligt skabt bekymring hos mange forældre, pædagoger og fagpersoner, som ønsker at sikre sig, at de materialer børn leger med, er trygge.

Bekymringen er både forståelig og relevant.
Produkter som kinetisk sand, modellervoks og andre formbare materialer bruges ofte tæt på hænder, hud og nogle gange også mund. Derfor giver det god mening, at mange i dag kigger mere kritisk på indholdet i disse produkter, deres oprindelse og hvordan de produceres.

Når der opstår spørgsmål om sikkerhed i produkter til børn, er det vigtigt med gennemsigtighed, dokumentation og ansvarlig produktion.

Derfor tager vi det alvorligt hos Vicca.dk

Hos Vicca.dk tager vi netop disse spørgsmål meget seriøst.

Vi driver en webshop med fokus på sansestimulerende produkter til børn, og derfor er tillid og sikkerhed helt centralt i vores arbejde.

Samtidig er vi selv forældre til to børn.
Vi kender derfor også den naturlige bekymring mange forældre kan have, når det gælder materialer, som børn leger med i længere tid ad gangen.

Når vi udvælger produkter til Vicca.dk, ser vi blandt andet på:

• om produkterne overholder dansk og europæisk lovgivning
• hvor produkterne produceres
• hvor råmaterialerne kommer fra
• og om producenten kan dokumentere materialer og kvalitet

Vi forsøger med andre ord at vælge produkter, hvor sporbarhed og kvalitet er tydelig.

Mad Mattr – produceret i Sverige med råmaterialer fra EU

Et af de produkter, der skiller sig ud i denne sammenhæng, er Mad Mattr.

Mad Mattr er et formbart og sansestimulerende materiale, der minder om kinetisk sand i konsistens, men som samtidig har en række egenskaber, der gør det interessant i forhold til produktion og materialer.

Mad Mattr er:

• produceret i Sverige
• fremstillet med råmaterialer fra EU
• 100 % asbestfri
• Gluten-, casein- og hvedefri

For os er det en vigtig faktor, at produktet produceres i Europa.
Når produktion og materialer stammer fra EU, er der generelt stærkere regulering, bedre sporbarhed og større gennemsigtighed omkring materialer og fremstilling.

Det giver os som forhandler bedre mulighed for at sikre os, at produkterne lever op til de standarder, vi ønsker.

Et populært materiale til sanselig og kreativ leg

Ud over oprindelsen er Mad Mattr også populært, fordi materialet er let at arbejde med.

Det kan formes, presses og smuldres uden at tørre ud eller klistre, hvilket gør det velegnet til:

• kreativ leg
• finmotorisk træning
• sansestimulerende aktiviteter
• rolig og fordybende leg

Derfor bruges det både derhjemme, i institutioner og i forskellige pædagogiske sammenhænge.

Det er godt, at forældre stiller spørgsmål

Hos Vicca mener vi, at det er både naturligt og vigtigt, at forældre stiller spørgsmål til de produkter, deres børn bruger.

Den øgede opmærksomhed på indholdet i kinetisk sand og lignende materialer er derfor ikke noget negativt. Tværtimod er det med til at skabe mere gennemsigtighed og højere krav til producenterne.

Når der stilles krav til materialer, dokumentation og produktion, er det i sidste ende med til at sikre bedre og mere ansvarlige produkter til børn.

Mad Mattr er et eksempel på et produkt, hvor produktion, råmaterialer og sikkerhed er tydeligt dokumenteret, og derfor er det et produkt, vi trygt har valgt at have i sortiment hos Vicca.

👉 Du kan se alle varianter af Mad Mattr her.

FAQ – spørgsmål om Mad Mattr og kinetisk sand

Indeholder Mad Mattr asbest?

Nej. Mad Mattr er 100 % asbestfri.

Hvor produceres Mad Mattr?

Mad Mattr produceres i Sverige.

Hvor kommer materialerne fra?

Produktet fremstilles med råmaterialer fra EU.

Minder Mad Mattr om kinetisk sand?

Ja, konsistensen minder om kinetisk sand, men materialet er designet til at være let at forme, smuldre og bygge med uden at tørre ud.

Er Mad Mattr glutenfri?

Ja, Mad Mattr er glutenfri.