Styrk motorik og fantasi med et balancebræt
Leder du efter et stykke legetøj, der både styrker motorik, balance og koordination - og skaber fantasifulde lege?
Et balancebræt er et meget alsidigt legetøj. Ved første øjekast ser det ikke ud af meget. Det er faktisk ‘blot’ et buet stykke træ, der fås i forskellige farver. Det er derfor din eller barnets opgave at skabe gode lege ved hjælp af balancebrættet. Her kommer fantasien på arbejde - men bare vent og se, hvordan barnet inkorporerer brættet i legen. Her slippes en verden af leg fri.
Rig mulighed for at slippe fantasien løs
‘Balancebræt’ er måske ikke det mest optimale navn for dette stykke legetøj. Vi kunne i stedet kalde det et ‘alt-i-ét-bræt’.
Et balancebræt er nemlig et multifunktionelt legetøj, som åbner op for utallige legemuligheder - faktisk er det kun fantasien, der sætter grænser. Brættet kan fx bruges som:
- Balancebræt
- Rutsjebane til legetøj
- Vippe
- Hule til bamserne
- Skammel
- En hyggelig stol/hyggekrog
- Båd.
Dermed kaldes et balancebræt også for et ‘open-end’ legetøj. Det betyder, at der ikke på forhånd er givet en opskrift til, hvordan brættet skal bruges - det er op til dit barn at finde ud af, om de vil styrke balancen, mens de ser TV, eller om actionfigurerne skal stå på brættet og gøre sig klar til en heltemission.
Motorik, koordination og balance
Et balancebræt styrker ikke kun fantasien og den mentale udvikling. Her er der også rig mulighed for at give grovmotorikken et boost, så barnet er klædt på til at bevæge sig frit og legesygt i daginstitutionen og skolen.
Afhængigt af, hvordan du placerer balancebrættet, kan du eller dit barn både balancere, vippe og hoppe på og af brættet. Barnet kan desuden øve sin finmotorik ved fx at stille alle sine små figurer i rad og række på balancebrættet.
Start i det små, og lad dit barn udvikle sig motorisk trin for trin med et balancebræt.
Bæredygtigt legetøj for alle i familien
Er bæredygtighed en vigtig værdi for dig og din familie, er et balancebræt også en god investering.
Det er det, da:
- legetøjet kan bruges på mange måder.
- det ofte er skabt i bæredygtige materialer.
- kan anvendes af børn i flere aldersgrupper (fra 18 mdr.)
Et balancebræt (fx dem fra Kinderfeets) kan bære op til 220 kg. Derfor er der ingen hindring for, at teenagere og voksne også kan være med i den frie leg. Et balancebræt er dermed et legetøj for hele familien - som kan gå i arv, når I er færdige med at bruge det.
Ingen produkter fundet