Camilla Mellergaard Olsen
Tidsblindhed og ADHD – når tiden bare… forsvinder
Kender du det her:
Du skal ud ad døren om 20 minutter.
Det er jo masser af tid.
Du kan sagtens nå at svare på den mail, lægge lidt vasketøj sammen og lige undersøge den ene ting, du kom i tanke om.
Og så kigger du på uret igen.
Det er tre minutter siden, du skulle være kørt.
For det kender jeg i hvert fald alt til.
Velkommen til tidsblindhed.
Hvad er tidsblindhed?
“Tidsblindhed” er ikke en diagnose eller et officielt symptom i sig selv. Det er et hverdagsbegreb, der bruges om vanskeligheder med at registrere, vurdere og arbejde med tid.
Det kan blandt andet være svært at mærke:
- hvor lang tid der er gået
- hvor lang tid en opgave vil tage
- hvor meget tid der er tilbage
- hvornår man skal begynde på noget for at nå det
- hvordan en fremtidig deadline egentlig skal omsættes til handling nu
Forskning viser, at mennesker med ADHD som gruppe kan have udfordringer med forskellige aspekter af tidsopfattelse og tidsstyring. Det er dog ikke ens hos alle, og forskningen peger også på, at “tidsopfattelse” dækker over flere forskellige funktioner.
Så tidsblindhed betyder ikke, at mennesker med ADHD slet ikke kan forstå et ur.
Problemet er nærmere, at at vide, hvad klokken er, og at kunne mærke tiden i praksis ikke altid er det samme.
“Det tager kun fem minutter”
Tidsblindhed kan vise sig på ret forskellige måder.
Måske undervurderer du konsekvent, hvor lang tid det tager at gøre dig klar.
Måske tænker du, at en opgave tager 20 minutter, hvorefter du opdager, at der er gået halvanden time.
Eller måske sker det modsatte: En kedelig opgave på ti minutter føles som noget, der kræver en ledig weekend og mental forberedelse.
For nogle bliver tiden meget opdelt i:
NU
og
IKKE NU
En aftale i morgen? Ikke nu.
En deadline fredag? Ikke nu.
Deadline om 37 minutter?
Meget, meget nu.
Hvorfor ses det ofte ved ADHD?
ADHD påvirker meget mere end bare opmærksomheden.
Det kan også påvirke de eksekutive funktioner – de mentale processer, vi blandt andet bruger til at planlægge, prioritere, organisere, holde information aktivt i hukommelsen og styre vores handlinger over tid.
Forskning i ADHD og tidsopfattelse peger på forskelle indenfor blandt andet tidsestimering og tidsstyring, selvom resultaterne varierer mellem studier og mellem mennesker med ADHD.
Det betyder i praksis, at opgaven:
“Vær klar til at køre kl. 7.45”
egentlig består af en masse små tidsmæssige beregninger:
- Hvornår skal jeg stå op?
- Hvor lang tid tager badet?
- Hvornår skal børnene have tøj på?
- Hvor lang tid tager morgenmad?
- Hvor er nøglerne?
- Hvorfor leder jeg efter min telefon, mens jeg holder den i hånden?
- Og hvornår skal vi faktisk begynde at tage sko på?
Det er langt mere komplekst end bare at kunne aflæse klokken.
Tidsoptimisme hører ofte med
Tidsblindhed kan også have en lidt optimistisk makker:
“Det kan jeg sagtens nå.”
Og det kan føles fuldstændig realistisk i øjeblikket.
Man tager måske udgangspunkt i den bedste tænkelige version af opgaven:
“Det tager ti minutter at køre derhen.”
Men glemmer:
at finde jakken
at hente noget i bilen
at bakke ud
trafikken
parkering
og de fire minutter, man bruger på at gå fra bilen.
Ti minutter blev på mystisk vis til 24.
Igen.
Måske kender du også til dette scenarie, hvor du får påtaget dig alt for mange opgaver, fordi du i virkeligheden ikke havde nogen som helst idé om, hvor lang tid det ville tage i virkeligheden:
Der var den opgave, som chefen lige spurgte dig om, og den kan du da også godt lige sige ja til.
Og også en plads i klasserådet, for der manglede jo frivillige, og så meget tid bruger man vel heller ikke på det.
Og så var der også lige det der udvalg, man også godt kunne være med i, for det kan da vel heller ikke kræve så meget tid at arrangere den fest.
Det er i hvert fald én af de ting jeg virkelig øver mig i: At sige nej til opgaver, og lade være med at række hånden op, når der bliver spurgt: Er der nogle frivillige, der melder sig?"
For jeg har mere end ti gange fået sagt ja til alt for meget fordi jeg på ingen måde kan regne ud, hvor meget tid, der skal afsættes til sådan noget, og jeg vil jo bare rigtig gerne hjælpe dem alle sammen.
Det er ikke det samme som at være ligeglad
Det kan være vigtigt at sige højt.
Når nogen ofte kommer for sent, glemmer deadlines eller undervurderer, hvor lang tid noget tager, kan det udefra ligne manglende respekt eller dårlig planlægning.
Men hos en person med ADHD kan tidsstyring være noget, der kræver betydeligt mere aktiv støtte og bevidst strategi.
Man kan altså sagtens ville komme til tiden og stadig have svært ved at få alle handlingerne frem mod tidspunktet til at gå op.
Hvad kan hjælpe?
En af de mest effektive grundidéer er at gøre tiden mindre abstrakt.
Gør tiden synlig
Brug fx:
- visuelle timere
- nedtællinger
- ure, der er lette at se
- kalenderpåmindelser
- alarmer
En alarm behøver heller ikke kun sige:
“Du skal afsted nu.”
Ofte er det mere nyttigt med:
“Nu skal du begynde at gøre dig klar.”
CHADD anbefaler blandt andet timere, alarmer, planlægningsværktøjer og opdeling af større opgaver som hjælp til tidsstyring ved ADHD.
Find ud af, hvor lang tid ting faktisk tager
Vi er ikke altid særlig gode til at gætte.
Prøv fx at tage tid på:
- morgenrutinen
- badet
- skolevejen
- at pakke tasken
- at gøre sig klar til at gå
På den måde bliver det meget mere konkret og dermed langt lettere at planlægge.
Del tiden op
“Jeg skal skrive opgaven inden fredag” er meget abstrakt.
“Mandag kl. 16 skriver jeg overskrifterne” er betydeligt mere konkret.
Jo længere ude i fremtiden noget ligger, desto mere kan det hjælpe at give opgaven små, synlige startpunkter undervejs.
Læg buffertid ind
Hvis du ved, at der ofte dukker en “jeg skal bare lige…” op på vej ud ad døren, så er buffertid ikke spildtid.
Det er en del af planen.
Og så er der den vigtigste strategi
Lad være med at bruge al energien på at slå dig selv oveni hovedet.
- Planlægning er nyttig.
- Selverkendelse er nyttig.
- En timer er nyttig.
Men tanken:
“Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen?”
har sjældent fået nogen hurtigere ud ad døren eller på magisk vis løst deres udfordring med tidsblindhed.
Hvis tidsblindhed er noget, du genkender så vid, at du ikke er alene, og at det er ok, at du er nød til at bruge timere, alarmer og tjeklister.
Det handler om at arbejde med den hjerne, du faktisk har, fremfor den tidsfornemmelse, du synes, du burde have.
Og måske næste gang du tænker:
“Jeg har 15 minutter. Jeg kan sagtens lige…”
…så sæt en alarm først.
Bare for en sikkerheds skyld.
Og fremfor alt, så ved jeg, at du gør det bedste, du kan, og du skal huske give dig selv en high-five, når det rent faktisk lykkes.
Kilder
Mette, C. (2023). Time Perception in Adult ADHD: Findings from a Decade—A Review. International Journal of Environmental Research and Public Health.
Metcalfe, K.B., McFeaters, C.D. & Voyer, D. (2024). Time-Perception Deficits in Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: A Systematic Review and Meta-Analysis.
CHADD – Children and Adults with Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: materialer om tidsstyring, eksekutive funktioner og ADHD.