Camilla Mellergaard Olsen
Out of sight, out of mind – hvorfor glemmer vi ting, når vi ikke kan se dem?
Du lægger noget i en skuffe for at få ryddet op. Og pludselig går der tre måneder, før du kommer i tanke om, at du ejer det. Eller du læser en besked, tænker "den svarer jeg lige på senere" – og glemmer alt om den.
Kender du det?
For mange mennesker med ADHD er det en velkendt udfordring, at ting, opgaver og intentioner lettere glider ud af opmærksomheden, når de ikke længere er synlige.
Det bliver ofte beskrevet med det engelske udtryk "out of sight, out of mind" – ude af syne, ude af sind.
Men hvorfor sker det egentlig?
Og hvordan indretter man en hverdag, hvor man gerne vil have orden omkring sig, men samtidig har brug for at kunne se tingene for at huske dem?
Når tingene forsvinder – uden egentlig at være væk
Forestil dig, at du kommer hjem fra arbejde.
Du skal lige have sat en vask over, svare på en besked og tage noget kød op fra fryseren.
Du sætter vasken i gang.
Så bipper telefonen.
Du læser beskeden, men beslutter at svare senere.
Og da aftenen kommer, har du fuldstændig glemt både beskeden, vasketøjet og kødet.
Det er først næste morgen, da du åbner vaskemaskinen, at du kommer i tanke om vasketøjet.
Beskeden dukker måske først op igen, når afsenderen skriver:
"Nåede du at se min besked?"
Og kødet ligger stadig i fryseren.
Det interessante er, at du ikke nødvendigvis havde glemt, hvordan man vasker tøj, eller at personen havde skrevet til dig.
Du fik bare ikke hentet intentionerne frem igen på det tidspunkt, hvor du skulle handle på dem.
Hvorfor kan det være særligt svært ved ADHD?
ADHD kan blandt andet påvirke opmærksomhed, arbejdshukommelse, planlægning og evnen til at holde styr på fremtidige opgaver.
I den forrige artikel skrev vi om arbejdshukommelsen – hjernens mentale skrivebord, hvor vi midlertidigt holder information aktiv.
Men vi har også en anden hukommelsesfunktion, der spiller en vigtig rolle her.
Den hedder prospektiv hukommelse.
Det er evnen til at huske noget, vi har besluttet os for at gøre senere.
For eksempel:
- At huske at tage vasketøjet ud, når maskinen er færdig.
- At svare på en besked, når man får tid.
- At huske en aftale i næste uge.
- At tage mad op fra fryseren til aftensmaden.
Det kræver ikke kun, at informationen bliver gemt i hukommelsen.
Den skal også dukke op igen på det rigtige tidspunkt.
Og netop dét kan være vanskeligt, især når opmærksomheden hele tiden bliver optaget af nye ting.
Hvorfor hjælper det, når vi kan se tingene?
Vores omgivelser er fulde af signaler, der minder os om, hvad vi skal gøre.
En vasketøjskurv kan minde os om at vaske tøj.
En taske ved hoveddøren kan minde os om, at den skal med.
En seddel på køleskabet kan minde os om en aftale.
Når vi ser noget, der er forbundet med en opgave, kan det hjælpe hjernen med at hente intentionen frem igen.
Det kaldes et cue – et signal eller en påmindelse.
Hvis signalet forsvinder, skal vi i højere grad selv huske at aktivere intentionen.
Og hvis vi samtidig bliver distraherede af andre ting, kan det være svært.
Det er en af forklaringerne på, hvorfor synlige påmindelser kan være så hjælpsomme for mennesker med ADHD.
Det handler ikke nødvendigvis om, at hukommelsen har mistet informationen.
Nogle gange mangler der bare et signal, der får os til at huske den igen.
Men er det ikke manglende objektpermanens?
Måske har du hørt, at mennesker med ADHD mangler objektpermanens.
Det er en forklaring, der ofte dukker op på sociale medier.
Men den er ikke helt korrekt.
Objektpermanens er den forståelse, at ting fortsat eksisterer, selvom vi ikke kan se dem. Det er en evne, som udvikles tidligt i barndommen.
Mennesker med ADHD ved naturligvis godt, at deres jakke stadig eksisterer, selvom den ligger i et skab.
Udfordringen handler snarere om, at jakken ikke nødvendigvis bliver aktiveret i opmærksomheden, hvis der ikke er noget, der minder dem om den.
Det er derfor mere præcist at tale om samspillet mellem opmærksomhed, arbejdshukommelse, prospektiv hukommelse og eksekutive funktioner.
"Out of sight, out of mind" er altså en genkendelig beskrivelse af oplevelsen – ikke en selvstændig diagnose eller en præcis neurologisk forklaring.
Når oprydning bliver et paradoks
Her opstår en interessant udfordring.
For mange mennesker giver det ro at have ryddelige omgivelser.
Men hvis man har ADHD, kan det samtidig være svært at huske de ting, der bliver gemt væk.
Det kan skabe et paradoks:
Man har brug for orden for at kunne koncentrere sig – men man har brug for synlighed for at kunne huske.
Forestil dig et skrivebord fyldt med papirer.
Du bliver træt af rodet og beslutter at rydde op.
Alle papirerne bliver lagt pænt i en skuffe.
Nu ser skrivebordet fantastisk ud.
Men to uger senere opdager du, at du aldrig fik fulgt op på de tre vigtigste papirer.
De lå jo i skuffen.
Løsningen er derfor ikke nødvendigvis at lade alle ting ligge fremme.
Men heller ikke at gemme alting væk.
Det handler om at finde en måde at skabe visuelt overblik uden visuel overbelastning.
Når det også påvirker relationer
"Out of sight, out of mind" bliver nogle gange også brugt til at beskrive relationer.
Man holder af sine venner og sin familie, men får ikke altid taget initiativ til at skrive, ringe eller lave aftaler.
Ikke nødvendigvis fordi relationen er mindre vigtig.
Men fordi kontakten ikke automatisk bliver aktiveret i en hverdag fyldt med andre opgaver og indtryk.
Det kan desværre føre til misforståelser.
Den ene person kan opleve manglende kontakt som manglende interesse.
Den anden kan opleve, at der pludselig er gået flere måneder, selvom relationen stadig føles vigtig.
Der kan være mange grunde til, at vi ikke får holdt kontakten, så det er ikke noget, man alene kan forklare med ADHD.
Men for nogle kan påmindelser, tilbagevendende aftaler eller faste rutiner omkring kontakt være en reel hjælp.
6 strategier til en mere synlig og overskuelig hverdag
Heldigvis findes der flere måder at indrette hverdagen på, så vi ikke behøver stole på, at hjernen selv husker at hente alt frem.
1. Brug gennemsigtige beholdere
Hvis tingene forsvinder fra opmærksomheden, når de bliver gemt væk, kan gennemsigtige beholdere være en hjælp.
Det kan være til legetøj, hobbyartikler, kontorartikler eller madvarer.
Så kan du bevare ordenen, samtidig med at indholdet er synligt.
Et alternativ er kasser med tydelige etiketter eller billeder af indholdet.
2. Gør vigtige opgaver synlige – ikke alle opgaver
En lang liste med 27 opgaver kan hurtigt blive endnu en ting, man holder op med at lægge mærke til.
Prøv i stedet at fremhæve de to eller tre vigtigste opgaver.
Det kan være på en lille tavle, en tjekliste eller en seddel på skrivebordet.
Når opgaverne er løst, kan de fjernes eller krydses af.
Pointen er at gøre det vigtigste tydeligt, uden at skabe mere visuel støj.
3. Placér påmindelser dér, hvor handlingen skal ske
En påmindelse fungerer bedst, når du møder den på det relevante tidspunkt.
Hvis du skal huske noget på vej ud ad døren, kan det hjælpe at placere en seddel ved nøglerne.
Hvis du skal huske at tage noget med i bilen, kan det være en hjælp at lægge det sammen med tasken.
Hvis barnet skal huske madpakken, kan et billede af madpakken sidde på tjeklisten ved hoveddøren.
Det handler om at koble signalet til den situation, hvor handlingen skal udføres.
4. Brug påmindelser, der kommer til dig
Nogle opgaver kan ikke løses, bare fordi vi ser dem.
Hvis vasketøjet først er færdigt om en time, er det ikke nok at huske det nu.
Derfor kan alarmer, telefonpåmindelser og timere være en god støtte.
Sæt gerne påmindelsen med det samme, mens intentionen stadig er aktiv.
Så skal du ikke bruge energi på at huske, at du senere skal huske noget.
5. Skab faste pladser til hverdagens vigtigste ting
Nøgler, telefon, pung, skoletaske og andre vigtige ting kan med fordel have faste pladser.
Gerne steder, der er lette at se og bruge.
Det kan være en knage, en bakke ved døren eller en bestemt hylde.
Når tingene har en fast plads, bliver det lettere både at finde dem og huske dem.
Og hvis systemet skal fungere i hverdagen, skal det helst være nemmere at lægge tingene på plads end at lægge dem et tilfældigt sted.
6. Skab en balance mellem synlighed og ro
Det er ikke alle, der har gavn af at kunne se alt hele tiden.
For meget visuel information kan også være distraherende eller overvældende.
Derfor kan det være en hjælp at arbejde med afgrænsede områder.
Eksempelvis:
- Én tavle til aktuelle opgaver.
- Én fast plads til ting, der skal med ud ad døren.
- Én overskuelig tjekliste til morgenrutinen.
- Tydeligt mærkede kasser til ting, der ikke bruges hver dag.
Målet er ikke maksimal synlighed.
Målet er at gøre de rigtige ting synlige på de rigtige tidspunkter.
Når børn har brug for synlige påmindelser
Børn har generelt brug for mere hjælp til at huske og organisere hverdagen end voksne, fordi deres eksekutive funktioner stadig udvikles.
For nogle børn med ADHD kan behovet være særligt stort.
Det kan for eksempel være barnet, der igen og igen glemmer gymnastiktøjet, madpakken eller at sætte skoene på plads.
Eller barnet, der får besked på at rydde op på værelset, men hurtigt bliver optaget af noget helt andet.
Her kan visuelle dagsplaner, piktogrammer og tjeklister være gode redskaber.
Ikke fordi barnet nødvendigvis skal mindes om alle detaljer hele tiden.
Men fordi informationen bliver tilgængelig, når barnet har brug for den.
Samtidig er det vigtigt, at den visuelle støtte er overskuelig.
En plan med 30 billeder kan være lige så vanskelig at bruge som en lang mundtlig besked.
Start gerne med få trin, og tilpas mængden efter barnet.
Det handler om at gøre hverdagen lettere at huske
"Out of sight, out of mind" kan være frustrerende.
Særligt når man ved, at noget er vigtigt, men alligevel bliver ved med at glemme det.
Men løsningen behøver ikke være at forsøge at holde endnu flere informationer aktive i hovedet.
Nogle gange er det mere effektivt at indrette omgivelserne, så de hjælper hukommelsen på vej.
Med tydelige pladser, visuelle påmindelser, rutiner og små systemer kan vi flytte noget af arbejdet fra hjernen og ud i omgivelserne.
For det handler ikke om at have alle sine ting stående fremme.
Det handler om, at det vigtige ikke skal forsvinde fra opmærksomheden, bare fordi det forsvinder fra synsfeltet.
Hos Vicca.dk finder du blandt andet piktogrammer, tjeklister, visuelle dagsplaner og andre redskaber, der kan hjælpe med at skabe struktur og overblik i hverdagen.
Se vores produkter til struktur og hverdag →
Kilder:
-
CHADD: Remembering the Future – How ADHD Affects Prospective Memory. Gennemgår blandt andet betydningen af synlige signaler og eksterne påmindelser.
-
NIMH: Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder. Beskriver sammenhængen mellem ADHD, opmærksomhed, organisering og glemsomhed.
-
NHS: Strategies and Support. Praktiske strategier til organisering og struktur.
