Spring til hovedindhold (Tryk Enter)

Når hjernen har 27 faner åbne – mange tanker på én gang ved ADHD

Når hjernen har 27 faner åbne – mange tanker på én gang ved ADHD

Du sidder stille. Måske ligger du endda på sofaen og forsøger at slappe af. Men inde i hovedet er der alt andet end stille.

Du tænker på, hvad I skal have til aftensmad.

Så kommer du i tanke om en mail, du mangler at svare på.

Det minder dig om en samtale fra i går.

Pludselig får du en idé til et nyt projekt.

Og midt i det hele spiller omkvædet fra en sang, du hørte tidligere på dagen.

Du har egentlig bare sat dig for at holde pause.

Men hjernen har tilsyneladende andre planer.

For mange mennesker med ADHD er det genkendeligt at opleve, at tankerne konstant er i bevægelse. Nogle beskriver det som at have mange tanker samtidig. Andre som en radio, der skifter kanal, eller en browser med 27 åbne faner, og du aner ikke, hvor musikken kommer fra.

Men hvad sker der egentlig? Og hvorfor kan det både være inspirerende og udmattende?

Når hyperaktiviteten foregår inde i hovedet

Når vi taler om hyperaktivitet ved ADHD, tænker mange på fysisk uro.

Et barn, der løber rundt.

En person, der vipper med benet.

Eller én, der har svært ved at sidde stille.

Men rastløshed behøver ikke være synlig.

Nogle mennesker oplever først og fremmest en indre uro, hvor tankerne bevæger sig hurtigt fra det ene emne til det næste.

Man kan altså se fuldstændig rolig ud – og samtidig opleve en konstant strøm af tanker, idéer og associationer.

Denne oplevelse kaldes ofte mental rastløshed.

Det er ikke alle mennesker med ADHD, der oplever den. Og mange tanker er heller ikke i sig selv et tegn på ADHD.

Men forskning peger på, at overdreven tankevandring og hurtige, myldrende tanker forekommer hos en del voksne med ADHD.

Tænker hjernen virkelig på flere ting samtidig?

Mange beskriver oplevelsen som parallel processing – altså at flere tankeprocesser foregår på én gang.

Det er en god beskrivelse af, hvordan det kan føles.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at hjernen behandler flere komplekse opgaver parallelt.

Vores bevidste opmærksomhed har begrænset kapacitet. Når vi forsøger at forholde os til flere krævende ting, vil opmærksomheden ofte skifte mellem dem.

Og disse skift kan ske så hurtigt, at det føles, som om tankerne foregår samtidig.

Andre gange kan en tanke blive ved med at fylde i baggrunden, mens vi forsøger at koncentrere os om noget andet.

Man kan eksempelvis sidde og læse en bog, mens tankerne bliver ved med at vende tilbage til en samtale fra tidligere på dagen.

Resultatet kan være, at man læser den samme side tre gange uden rigtigt at få fat i indholdet.

Det er altså ikke nødvendigvis et spørgsmål om at have en hjerne, der kan mere på én gang.

Nogle gange handler det om, at det er svært at bestemme, hvilken tanke der skal have opmærksomheden.

Mind wandering – når tankerne går deres egne veje

Et af de begreber, forskere bruger om dette, er mind wandering eller tankevandring.

Det sker, når opmærksomheden bevæger sig væk fra det, vi egentlig er i gang med, og over på indre tanker.

Forestil dig, at du sidder til et møde.

En kollega fortæller om næste måneds plan.

Et enkelt ord minder dig om en ferie.

Du begynder at tænke på, hvor I skal rejse hen næste sommer.

Det får dig til at tænke på flybilletter.

Og pludselig opdager du, at du ikke har hørt de sidste fem minutter af mødet.

Du var ikke nødvendigvis uinteresseret.

Men din opmærksomhed blev fanget af en indre tankekæde.

Tankevandring er almindeligt og sker for alle mennesker. Den kan både være spontan og bevidst.

Men forskning har fundet en sammenhæng mellem ADHD og hyppigere spontan tankevandring, som kan gøre det sværere at fastholde opmærksomheden på en opgave.

Racing thoughts – når tankerne myldrer

En anden oplevelse er racing thoughts – hurtige eller myldrende tanker.

Her kan tankerne komme i et tempo, der føles svært at følge med i.

Den ene tanke afløser hurtigt den næste.

Nogle gange er tankerne forbundne, som en lang kæde af associationer.

Andre gange springer de mellem helt forskellige emner.

Det kan føles spændende og kreativt, hvis tankerne er positive og inspirerende.

Men det kan også være udmattende.

Særligt hvis man ikke kan få tankerne til at falde til ro, når man har brug for hvile.

Det er vigtigt at understrege, at hurtige tanker ikke kun forekommer ved ADHD. De kan også optræde ved blandt andet stress, angst og andre psykiske tilstande.

Og en markant, ny ændring i tankernes hastighed – især sammen med meget lidt søvn og usædvanligt højt energiniveau – bør ikke automatisk forklares med ADHD.

Når én tanke bliver til ti

Noget af det, der kan gøre tankemylder særligt genkendeligt, er den måde, tanker skaber nye associationer på.

Forestil dig denne tankekæde:

"Jeg skal huske at købe mælk."

Det minder dig om, at I snart skal have gæster.

Så kommer du i tanke om, at du mangler at svare på invitationen til en fødselsdag.

Fødselsdagen minder dig om en gave, du så på nettet.

Og pludselig er du i gang med at undersøge, om du kan lære at lave keramik.

Ti minutter senere står du med telefonen i hånden.

Du har fundet tre keramikkurser.

Men du har stadig ikke skrevet mælk på indkøbslisten.

Det kan virke komisk.

Men hvis det sker mange gange om dagen, kan det også være frustrerende.

Hver ny association kan flytte opmærksomheden længere væk fra den oprindelige intention.

Hvorfor bliver det særligt tydeligt, når vi skal sove?

Måske kender du oplevelsen af at være træt hele aftenen. Det gør jeg i hvert fald.

Du glæder dig til at komme i seng.

Men så snart du lægger hovedet på puden, vågner tankerne til live.

Nu skal du pludselig gennemgå dagens samtaler.

Planlægge morgendagen.

Overveje, om du fik sagt noget forkert.

Tænke på en opgave, du har glemt.

Og måske får du pludselig en idé, der er så god, at du absolut ikke må glemme den.

Så du begynder selvfølgelig lige at undersøge den nærmere.

Og vupti! Nu har du fået en ny hobby, som du bare MÅ købe ind til, så du kan komme i gang allerede i morgen.

Eller også er du blevet ekspert i den rødbrune kolibris cirkulære trækrute og har undersøgt, hvornår du kan rejse til Alaska for at opleve fuglen og studere dens ynglevaner.

Klokken er nu 01.37.

Du skulle egentlig bare sove.

Og tænker du nu: "Camilla, har du nu også prøvet det?"

Ja, det har jeg!

Og vil du vide noget om den rødbrune kolibris livscyklus, så spørger du bare.

For dét kan jeg stadig huske, selvom det er flere år siden.

Men min madpakke i morgen?

Den glemmer jeg sikkert.

Når der bliver stille omkring os

Når omgivelserne bliver stille, er der færre ydre indtryk, der konkurrerer om opmærksomheden.

For nogle kan det gøre de indre tanker mere fremtrædende.

Samtidig kan bekymringer, stress og vanskeligheder med at slippe dagens aktiviteter bidrage til, at tankerne fortsætter.

Det er dog forskelligt, hvad der holder den enkelte vågen.

For nogle handler det mest om tankemylder.

For andre spiller døgnrytme, søvnvaner eller andre forhold en større rolle.

Det, der virker for mig

Mit bedste trick til at få skruet lidt ned for tankemylderet er at høre lydbog.

For tiden foretrækker jeg lange bogserier som Arnulf-sagaen. Der er nemlig rigtig mange, lange bøger, og det betyder, at der går lang tid, før jeg skal forholde mig til en ny forfatter, en ny skrivestil og et helt nyt persongalleri.

Og så bruger jeg Paint by Numbers på telefonen.

Ja, jeg ved det godt. Skærmbrug inden sengetid er ikke ligefrem det første, man finder på listen over gode søvnvaner.

Men for mig fungerer kombinationen af lydbog og en enkel, gentagende aktivitet som en måde at give tankerne noget konkret at samle sig om.

Jeg bruger blålysfilter og skruer helt ned for lysstyrken for at begrænse lyspåvirkningen.

Det er ikke nødvendigvis den rigtige løsning for alle, og skærmbrug kan også forstyrre søvnen. Men indtil jeg finder en anden strategi, der fungerer bedre for mig, er det den løsning, jeg bruger.

Og nogle gange handler regulering netop om at finde ud af, hvad der fungerer for ens eget nervesystem.

Er der også styrker ved en hjerne med mange tanker?

Det er vigtigt ikke kun at fokusere på udfordringerne.

Hurtige associationer og mange idéer kan også opleves som en ressource.

Nogle beskriver, at de hurtigt får øje på forbindelser mellem ting, som andre ikke umiddelbart ser.

Andre oplever, at én idé hurtigt fører til fem nye.

Det kan være værdifuldt ved brainstorming, kreativ problemløsning og opgaver, hvor det er en fordel at tænke i flere retninger.

Men vi skal passe på med at gøre det til en generel ADHD-superkraft.

Ikke alle med ADHD oplever øget kreativitet, og mange tanker er ikke automatisk det samme som gode idéer eller en særlig evne til problemløsning.

Det interessante er snarere, at den samme oplevelse kan være både hjælpsom og belastende afhængigt af situationen.

En strøm af idéer kan være fantastisk, når man udvikler et nyt projekt.

Men mindre fantastisk, når man forsøger at falde i søvn.

6 strategier, der kan skabe mere plads i hovedet

Målet er ikke nødvendigvis at få hjernen til at holde helt op med at tænke.

Det handler om at få bedre mulighed for at styre, hvor opmærksomheden skal være – og hvornår.

1. Få tankerne ud af hovedet

Hvis du hele tiden forsøger at huske idéer, opgaver og ting, du skal gøre senere, kan det skabe ekstra mental belastning.

Prøv at have en notesbog eller en digital note, hvor du hurtigt kan skrive tankerne ned.

Det behøver ikke være pænt eller organiseret.

Formålet er bare at gemme tanken et sted, så du ikke skal blive ved med at holde fast i den.

Du kan sortere og prioritere senere.

2. Giv tankemylderet et tidspunkt

Hvis der konstant dukker idéer op, kan det hjælpe at afsætte tid til at samle dem.

Det kan være ti minutter om eftermiddagen, hvor du gennemgår dine noter.

På den måde behøver hver ny idé ikke blive undersøgt med det samme.

Du kan i stedet sige til dig selv:

"Den er skrevet ned. Jeg vender tilbage til den senere."

Det virker ikke for alle, men kan gøre det lettere at slippe tanken midlertidigt.

3. Brug kroppen som anker

For nogle kan en konkret, sanselig aktivitet hjælpe med at samle opmærksomheden.

Det kan være at gå en tur, strikke, tegne eller bruge en fidget.

Små, gentagne bevægelser kan give kroppen noget forudsigeligt at arbejde med.

En antistressbold, fidgetring eller et andet taktilt redskab kan derfor være en støtte for nogle.

For andre vil det være mere hjælpsomt at bevæge hele kroppen.

Det vigtigste er at finde noget, der ikke skaber endnu flere krav eller forstyrrelser.

4. Skab én tydelig opgave ad gangen

Hvis du forsøger at holde styr på fem ting samtidig, kan det være svært at vide, hvad du skal rette opmærksomheden mod.

Prøv at skrive den aktuelle opgave ned, så den er synlig.

Ikke hele dagens liste.

Bare det, du arbejder med lige nu.

Når nye tanker dukker op, kan du skrive dem på en separat liste og vende tilbage til den oprindelige opgave.

Det kan hjælpe med at begrænse, hvor mange gange du skal starte forfra.

5. Skab en overgang til ro

Hvis tankerne især myldrer om aftenen, kan det være en hjælp at skabe en tydelig overgang mellem dagens aktiviteter og sengetid.

Det kan for eksempel være at dæmpe lyset, lægge dagens løse tanker i en notesbog eller lave en rolig, genkendelig aktivitet.

For nogle virker en lydbog eller anden rolig lyd godt, fordi opmærksomheden får noget konkret at følge.

For andre fungerer stilhed bedre.

Det handler om at finde en rutine, der støtter netop dit behov.

6. Accepter, at tanker godt må dukke op

Jo mere vi forsøger at tvinge os selv til ikke at tænke på noget, desto mere opmærksomhed kan vi nogle gange komme til at give tanken.

Prøv i stedet at registrere, at tanken er dukket op, uden nødvendigvis at handle på den.

"Nå, der kom endnu en idé."

Skriv den eventuelt ned.

Og vend tilbage til det, du var i gang med.

Målet er ikke at kontrollere hver eneste tanke.

Det er at få større frihed til at vælge, hvilke tanker der skal have din opmærksomhed.

Når børn har mange tanker

Hos børn kan mental rastløshed være sværere at få øje på.

Et barn kan sidde stille i klasselokalet og se ud, som om det lytter.

Men inde i hovedet kan tankerne være et helt andet sted.

Det kan også være barnet, der stiller mange spørgsmål, springer mellem emner eller bliver ved med at tale, fordi den ene tanke fører til den næste.

Her kan det hjælpe at give barnet mulighed for at samle idéer op undervejs.

Det kan være gennem tegninger, små noter, en idébog eller korte pauser, hvor barnet får mulighed for at fortælle, hvad det tænker på.

Samtidig er det vigtigt at være nysgerrig.

Et barn, der ikke har hørt en besked, har ikke nødvendigvis valgt ikke at lytte.

Og et barn, der stiller mange spørgsmål, forsøger måske at følge med i en strøm af tanker, som det endnu ikke har lært at organisere.

Målet er ikke en tom hjerne

Der er ikke noget galt med at have mange tanker.

Og det er heller ikke nødvendigvis et problem, at tankerne bevæger sig hurtigt.

Det bliver først en udfordring, når tankerne står i vejen for det, man gerne vil.

Når man mister tråden i en samtale.

Når man ikke kan koncentrere sig om en opgave.

Eller når kroppen er træt, men hovedet ikke kan finde hvile.

For nogle handler støtten om at skabe mere struktur.

For andre om at få tankerne ned på papir, bruge kroppen eller mindske belastningen omkring sig.

Og nogle gange handler det ganske enkelt om at forstå, hvorfor hjernen føles så travl.

For man kan godt sidde helt stille – og samtidig have brug for en pause fra alt det, der foregår indeni.


Hos Vicca.dk finder du blandt andet fidgets, antistressbolde, tyngdeprodukter og redskaber til struktur og hverdag, som kan støtte nogle børn og voksne i at finde passende sanseinput og skabe mere overskuelige rammer omkring opmærksomhed og regulering.

De vigtigste forskningskilder bag artiklen er:

Relaterede blogindlæg

  • Camilla Mellergaard Olsen

    Når hjernen har 27 faner åbne – mange tanker på én gang ved ADHD

    Når hjernen har 27 faner åbne – mange tanker på én gang ved ADHD

    Du sidder stille. Måske ligger du endda på sofaen og forsøger at slappe af. Men inde i hovedet er der alt andet end stille.

    Du tænker på, hvad I skal have til aftensmad.

    Så kommer du i tanke om en mail, du mangler at svare på.

    Det minder dig om en samtale fra i går.

    Pludselig får du en idé til et nyt projekt.

    Og midt i det hele spiller omkvædet fra en sang, du hørte tidligere på dagen.

    Du har egentlig bare sat dig for at holde pause.

    Men hjernen har tilsyneladende andre planer.

    For mange mennesker med ADHD er det genkendeligt at opleve, at tankerne konstant er i bevægelse. Nogle beskriver det som at have mange tanker samtidig. Andre som en radio, der skifter kanal, eller en browser med 27 åbne faner, og du aner ikke, hvor musikken kommer fra.

    Men hvad sker der egentlig? Og hvorfor kan det både være inspirerende og udmattende?

    Når hyperaktiviteten foregår inde i hovedet

    Når vi taler om hyperaktivitet ved ADHD, tænker mange på fysisk uro.

    Et barn, der løber rundt.

    En person, der vipper med benet.

    Eller én, der har svært ved at sidde stille.

    Men rastløshed behøver ikke være synlig.

    Nogle mennesker oplever først og fremmest en indre uro, hvor tankerne bevæger sig hurtigt fra det ene emne til det næste.

    Man kan altså se fuldstændig rolig ud – og samtidig opleve en konstant strøm af tanker, idéer og associationer.

    Denne oplevelse kaldes ofte mental rastløshed.

    Det er ikke alle mennesker med ADHD, der oplever den. Og mange tanker er heller ikke i sig selv et tegn på ADHD.

    Men forskning peger på, at overdreven tankevandring og hurtige, myldrende tanker forekommer hos en del voksne med ADHD.

    Tænker hjernen virkelig på flere ting samtidig?

    Mange beskriver oplevelsen som parallel processing – altså at flere tankeprocesser foregår på én gang.

    Det er en god beskrivelse af, hvordan det kan føles.

    Men det betyder ikke nødvendigvis, at hjernen behandler flere komplekse opgaver parallelt.

    Vores bevidste opmærksomhed har begrænset kapacitet. Når vi forsøger at forholde os til flere krævende ting, vil opmærksomheden ofte skifte mellem dem.

    Og disse skift kan ske så hurtigt, at det føles, som om tankerne foregår samtidig.

    Andre gange kan en tanke blive ved med at fylde i baggrunden, mens vi forsøger at koncentrere os om noget andet.

    Man kan eksempelvis sidde og læse en bog, mens tankerne bliver ved med at vende tilbage til en samtale fra tidligere på dagen.

    Resultatet kan være, at man læser den samme side tre gange uden rigtigt at få fat i indholdet.

    Det er altså ikke nødvendigvis et spørgsmål om at have en hjerne, der kan mere på én gang.

    Nogle gange handler det om, at det er svært at bestemme, hvilken tanke der skal have opmærksomheden.

    Mind wandering – når tankerne går deres egne veje

    Et af de begreber, forskere bruger om dette, er mind wandering eller tankevandring.

    Det sker, når opmærksomheden bevæger sig væk fra det, vi egentlig er i gang med, og over på indre tanker.

    Forestil dig, at du sidder til et møde.

    En kollega fortæller om næste måneds plan.

    Et enkelt ord minder dig om en ferie.

    Du begynder at tænke på, hvor I skal rejse hen næste sommer.

    Det får dig til at tænke på flybilletter.

    Og pludselig opdager du, at du ikke har hørt de sidste fem minutter af mødet.

    Du var ikke nødvendigvis uinteresseret.

    Men din opmærksomhed blev fanget af en indre tankekæde.

    Tankevandring er almindeligt og sker for alle mennesker. Den kan både være spontan og bevidst.

    Men forskning har fundet en sammenhæng mellem ADHD og hyppigere spontan tankevandring, som kan gøre det sværere at fastholde opmærksomheden på en opgave.

    Racing thoughts – når tankerne myldrer

    En anden oplevelse er racing thoughts – hurtige eller myldrende tanker.

    Her kan tankerne komme i et tempo, der føles svært at følge med i.

    Den ene tanke afløser hurtigt den næste.

    Nogle gange er tankerne forbundne, som en lang kæde af associationer.

    Andre gange springer de mellem helt forskellige emner.

    Det kan føles spændende og kreativt, hvis tankerne er positive og inspirerende.

    Men det kan også være udmattende.

    Særligt hvis man ikke kan få tankerne til at falde til ro, når man har brug for hvile.

    Det er vigtigt at understrege, at hurtige tanker ikke kun forekommer ved ADHD. De kan også optræde ved blandt andet stress, angst og andre psykiske tilstande.

    Og en markant, ny ændring i tankernes hastighed – især sammen med meget lidt søvn og usædvanligt højt energiniveau – bør ikke automatisk forklares med ADHD.

    Når én tanke bliver til ti

    Noget af det, der kan gøre tankemylder særligt genkendeligt, er den måde, tanker skaber nye associationer på.

    Forestil dig denne tankekæde:

    "Jeg skal huske at købe mælk."

    Det minder dig om, at I snart skal have gæster.

    Så kommer du i tanke om, at du mangler at svare på invitationen til en fødselsdag.

    Fødselsdagen minder dig om en gave, du så på nettet.

    Og pludselig er du i gang med at undersøge, om du kan lære at lave keramik.

    Ti minutter senere står du med telefonen i hånden.

    Du har fundet tre keramikkurser.

    Men du har stadig ikke skrevet mælk på indkøbslisten.

    Det kan virke komisk.

    Men hvis det sker mange gange om dagen, kan det også være frustrerende.

    Hver ny association kan flytte opmærksomheden længere væk fra den oprindelige intention.

    Hvorfor bliver det særligt tydeligt, når vi skal sove?

    Måske kender du oplevelsen af at være træt hele aftenen. Det gør jeg i hvert fald.

    Du glæder dig til at komme i seng.

    Men så snart du lægger hovedet på puden, vågner tankerne til live.

    Nu skal du pludselig gennemgå dagens samtaler.

    Planlægge morgendagen.

    Overveje, om du fik sagt noget forkert.

    Tænke på en opgave, du har glemt.

    Og måske får du pludselig en idé, der er så god, at du absolut ikke må glemme den.

    Så du begynder selvfølgelig lige at undersøge den nærmere.

    Og vupti! Nu har du fået en ny hobby, som du bare MÅ købe ind til, så du kan komme i gang allerede i morgen.

    Eller også er du blevet ekspert i den rødbrune kolibris cirkulære trækrute og har undersøgt, hvornår du kan rejse til Alaska for at opleve fuglen og studere dens ynglevaner.

    Klokken er nu 01.37.

    Du skulle egentlig bare sove.

    Og tænker du nu: "Camilla, har du nu også prøvet det?"

    Ja, det har jeg!

    Og vil du vide noget om den rødbrune kolibris livscyklus, så spørger du bare.

    For dét kan jeg stadig huske, selvom det er flere år siden.

    Men min madpakke i morgen?

    Den glemmer jeg sikkert.

    Når der bliver stille omkring os

    Når omgivelserne bliver stille, er der færre ydre indtryk, der konkurrerer om opmærksomheden.

    For nogle kan det gøre de indre tanker mere fremtrædende.

    Samtidig kan bekymringer, stress og vanskeligheder med at slippe dagens aktiviteter bidrage til, at tankerne fortsætter.

    Det er dog forskelligt, hvad der holder den enkelte vågen.

    For nogle handler det mest om tankemylder.

    For andre spiller døgnrytme, søvnvaner eller andre forhold en større rolle.

    Det, der virker for mig

    Mit bedste trick til at få skruet lidt ned for tankemylderet er at høre lydbog.

    For tiden foretrækker jeg lange bogserier som Arnulf-sagaen. Der er nemlig rigtig mange, lange bøger, og det betyder, at der går lang tid, før jeg skal forholde mig til en ny forfatter, en ny skrivestil og et helt nyt persongalleri.

    Og så bruger jeg Paint by Numbers på telefonen.

    Ja, jeg ved det godt. Skærmbrug inden sengetid er ikke ligefrem det første, man finder på listen over gode søvnvaner.

    Men for mig fungerer kombinationen af lydbog og en enkel, gentagende aktivitet som en måde at give tankerne noget konkret at samle sig om.

    Jeg bruger blålysfilter og skruer helt ned for lysstyrken for at begrænse lyspåvirkningen.

    Det er ikke nødvendigvis den rigtige løsning for alle, og skærmbrug kan også forstyrre søvnen. Men indtil jeg finder en anden strategi, der fungerer bedre for mig, er det den løsning, jeg bruger.

    Og nogle gange handler regulering netop om at finde ud af, hvad der fungerer for ens eget nervesystem.

    Er der også styrker ved en hjerne med mange tanker?

    Det er vigtigt ikke kun at fokusere på udfordringerne.

    Hurtige associationer og mange idéer kan også opleves som en ressource.

    Nogle beskriver, at de hurtigt får øje på forbindelser mellem ting, som andre ikke umiddelbart ser.

    Andre oplever, at én idé hurtigt fører til fem nye.

    Det kan være værdifuldt ved brainstorming, kreativ problemløsning og opgaver, hvor det er en fordel at tænke i flere retninger.

    Men vi skal passe på med at gøre det til en generel ADHD-superkraft.

    Ikke alle med ADHD oplever øget kreativitet, og mange tanker er ikke automatisk det samme som gode idéer eller en særlig evne til problemløsning.

    Det interessante er snarere, at den samme oplevelse kan være både hjælpsom og belastende afhængigt af situationen.

    En strøm af idéer kan være fantastisk, når man udvikler et nyt projekt.

    Men mindre fantastisk, når man forsøger at falde i søvn.

    6 strategier, der kan skabe mere plads i hovedet

    Målet er ikke nødvendigvis at få hjernen til at holde helt op med at tænke.

    Det handler om at få bedre mulighed for at styre, hvor opmærksomheden skal være – og hvornår.

    1. Få tankerne ud af hovedet

    Hvis du hele tiden forsøger at huske idéer, opgaver og ting, du skal gøre senere, kan det skabe ekstra mental belastning.

    Prøv at have en notesbog eller en digital note, hvor du hurtigt kan skrive tankerne ned.

    Det behøver ikke være pænt eller organiseret.

    Formålet er bare at gemme tanken et sted, så du ikke skal blive ved med at holde fast i den.

    Du kan sortere og prioritere senere.

    2. Giv tankemylderet et tidspunkt

    Hvis der konstant dukker idéer op, kan det hjælpe at afsætte tid til at samle dem.

    Det kan være ti minutter om eftermiddagen, hvor du gennemgår dine noter.

    På den måde behøver hver ny idé ikke blive undersøgt med det samme.

    Du kan i stedet sige til dig selv:

    "Den er skrevet ned. Jeg vender tilbage til den senere."

    Det virker ikke for alle, men kan gøre det lettere at slippe tanken midlertidigt.

    3. Brug kroppen som anker

    For nogle kan en konkret, sanselig aktivitet hjælpe med at samle opmærksomheden.

    Det kan være at gå en tur, strikke, tegne eller bruge en fidget.

    Små, gentagne bevægelser kan give kroppen noget forudsigeligt at arbejde med.

    En antistressbold, fidgetring eller et andet taktilt redskab kan derfor være en støtte for nogle.

    For andre vil det være mere hjælpsomt at bevæge hele kroppen.

    Det vigtigste er at finde noget, der ikke skaber endnu flere krav eller forstyrrelser.

    4. Skab én tydelig opgave ad gangen

    Hvis du forsøger at holde styr på fem ting samtidig, kan det være svært at vide, hvad du skal rette opmærksomheden mod.

    Prøv at skrive den aktuelle opgave ned, så den er synlig.

    Ikke hele dagens liste.

    Bare det, du arbejder med lige nu.

    Når nye tanker dukker op, kan du skrive dem på en separat liste og vende tilbage til den oprindelige opgave.

    Det kan hjælpe med at begrænse, hvor mange gange du skal starte forfra.

    5. Skab en overgang til ro

    Hvis tankerne især myldrer om aftenen, kan det være en hjælp at skabe en tydelig overgang mellem dagens aktiviteter og sengetid.

    Det kan for eksempel være at dæmpe lyset, lægge dagens løse tanker i en notesbog eller lave en rolig, genkendelig aktivitet.

    For nogle virker en lydbog eller anden rolig lyd godt, fordi opmærksomheden får noget konkret at følge.

    For andre fungerer stilhed bedre.

    Det handler om at finde en rutine, der støtter netop dit behov.

    6. Accepter, at tanker godt må dukke op

    Jo mere vi forsøger at tvinge os selv til ikke at tænke på noget, desto mere opmærksomhed kan vi nogle gange komme til at give tanken.

    Prøv i stedet at registrere, at tanken er dukket op, uden nødvendigvis at handle på den.

    "Nå, der kom endnu en idé."

    Skriv den eventuelt ned.

    Og vend tilbage til det, du var i gang med.

    Målet er ikke at kontrollere hver eneste tanke.

    Det er at få større frihed til at vælge, hvilke tanker der skal have din opmærksomhed.

    Når børn har mange tanker

    Hos børn kan mental rastløshed være sværere at få øje på.

    Et barn kan sidde stille i klasselokalet og se ud, som om det lytter.

    Men inde i hovedet kan tankerne være et helt andet sted.

    Det kan også være barnet, der stiller mange spørgsmål, springer mellem emner eller bliver ved med at tale, fordi den ene tanke fører til den næste.

    Her kan det hjælpe at give barnet mulighed for at samle idéer op undervejs.

    Det kan være gennem tegninger, små noter, en idébog eller korte pauser, hvor barnet får mulighed for at fortælle, hvad det tænker på.

    Samtidig er det vigtigt at være nysgerrig.

    Et barn, der ikke har hørt en besked, har ikke nødvendigvis valgt ikke at lytte.

    Og et barn, der stiller mange spørgsmål, forsøger måske at følge med i en strøm af tanker, som det endnu ikke har lært at organisere.

    Målet er ikke en tom hjerne

    Der er ikke noget galt med at have mange tanker.

    Og det er heller ikke nødvendigvis et problem, at tankerne bevæger sig hurtigt.

    Det bliver først en udfordring, når tankerne står i vejen for det, man gerne vil.

    Når man mister tråden i en samtale.

    Når man ikke kan koncentrere sig om en opgave.

    Eller når kroppen er træt, men hovedet ikke kan finde hvile.

    For nogle handler støtten om at skabe mere struktur.

    For andre om at få tankerne ned på papir, bruge kroppen eller mindske belastningen omkring sig.

    Og nogle gange handler det ganske enkelt om at forstå, hvorfor hjernen føles så travl.

    For man kan godt sidde helt stille – og samtidig have brug for en pause fra alt det, der foregår indeni.


    Hos Vicca.dk finder du blandt andet fidgets, antistressbolde, tyngdeprodukter og redskaber til struktur og hverdag, som kan støtte nogle børn og voksne i at finde passende sanseinput og skabe mere overskuelige rammer omkring opmærksomhed og regulering.

    De vigtigste forskningskilder bag artiklen er:

    Læs mere
  • En voksen kvinde sidder i sofaen og kigger på en vasketøjskurv, der tydeligvis trænger til at blive tømt. Hun ser tænksom og lidt frustreret ud, mens hun holder telefonen i hånden. Vasketøjet er lige foran hende, men hun får ikke taget hul på opgaven.

    Camilla Mellergaard Olsen

    Task initiation og ADHD – når det sværeste er at komme i gang

    Du ved godt, at du skal gøre det. Du har faktisk også tid. Og det er ikke engang sikkert, at opgaven er særlig vanskelig. Alligevel bliver du siddende. Fem minutter bliver til en halv time, og pludselig er der gået to timer. Hvorfor er det nogle gange så svært bare at komme i gang?

    For mange mennesker med ADHD er det en velkendt oplevelse.

    Man kan sagtens gennemføre komplicerede opgaver, fordybe sig i noget i timevis eller tage ansvar for store projekter.

    Men at tømme opvaskemaskinen, svare på en mail eller bestille en tid hos tandlægen?

    Det kan føles næsten uoverstigeligt.

    Det handler ikke nødvendigvis om dovenskab eller manglende motivation.

    Det kan handle om en eksekutiv funktion, der kaldes task initiation – eller igangsætningsevne på dansk.

    Hvad er task initiation?

    Task initiation er evnen til at omsætte en intention til handling.

    Det lyder måske enkelt.

    Du beslutter dig for at gøre noget, og så gør du det.

    Men mellem beslutningen og handlingen foregår der faktisk flere mentale processer.

    Hjernen skal blandt andet kunne:

    • Fastholde, hvad du har besluttet dig for.

    • Afslutte eller slippe det, du allerede er i gang med.

    • Finde ud af, hvor du skal begynde.

    • Prioritere opgaven frem for andre muligheder.

    • Igangsætte den første handling.

    Det er processer, der blandt andet involverer vores eksekutive funktioner.

    Og når nogle af disse funktioner er udfordrede, kan afstanden mellem tanke og handling blive overraskende stor.

    Når du gerne vil – men ikke kommer i gang

    Forestil dig, at du sidder i sofaen.

    Du ved, at køkkenet trænger til en oprydning.

    Du har egentlig besluttet dig for at gøre det.

    Du tænker på det flere gange.

    Men du bliver siddende.

    Måske tager du telefonen frem. Måske begynder du at undersøge noget fuldstændig irrelevant. Måske sidder du bare og tænker på alle de ting, du burde gøre.

    Og imens bliver du mere og mere irriteret på dig selv.

    "Hvorfor rejser jeg mig ikke bare?"

    Det kan være svært at forklare – både for andre og for dig selv.

    For udefra kan det ligne, at du har valgt ikke at gøre noget.

    Men indefra kan oplevelsen være en helt anden.

    Du forsøger at komme i gang, men overgangen fra intention til handling fungerer ikke, som du ønsker.

    Nogle beskriver oplevelsen som at sidde fast eller være handlingslammet.

    Det er ikke en egentlig lammelse, men det kan være en meget frustrerende oplevelse.

    Hvorfor kan det være særligt svært ved ADHD?

    ADHD kan påvirke flere af de funktioner, der hjælper os med at organisere og igangsætte handlinger.

    Det betyder blandt andet, at opgaver ikke nødvendigvis bliver lettere at starte, bare fordi de er vigtige.

    En opgave kan være både nødvendig og overskuelig – men stadig vanskelig at komme i gang med.

    Samtidig kan opgavens karakter have betydning.

    Noget, der er spændende, nyt, udfordrende eller giver en hurtig belønning, kan være lettere at engagere sig i.

    Omvendt kan rutineprægede, uklare eller kedelige opgaver kræve mere bevidst indsats at starte.

    Det kan skabe et paradoks:

    Du kan bruge tre timer på at undersøge et spændende emne uden at opdage, at tiden går.

    Men at bruge fem minutter på at bestille en tid hos tandlægen kan føles næsten umuligt.

    Det betyder ikke, at tandlægetiden er uvigtig.

    Det betyder heller ikke, at du kun gider det, der er sjovt.

    Det betyder, at evnen til at igangsætte en handling ikke altid følger opgavens betydning eller sværhedsgrad.

    Hvorfor hjælper en deadline nogle gange?

    Måske kender du også det, at en opgave kan ligge på din liste i flere uger.

    Du tænker på den hver dag.

    Du ved, at du burde gå i gang.

    Men først når deadline nærmer sig, kommer der pludselig handling.

    Nu kan du arbejde koncentreret og effektivt.

    Opgaven, der har været umulig at starte, bliver pludselig gennemført på rekordtid.

    En mulig forklaring er, at tidsfristen gør opgaven mere presserende og konkret. Konsekvensen af ikke at handle bliver tydeligere, og der opstår en umiddelbar grund til at prioritere opgaven.

    Det kan hjælpe med igangsætningen.

    Men det er ikke nødvendigvis en hensigtsmæssig strategi på længere sigt.

    Hvis man kun kan komme i gang, når presset er stort nok, kan hverdagen blive præget af stress, dårlig samvittighed og arbejde i sidste øjeblik.

    Målet er derfor ikke at skabe mere pres.

    Det er at finde måder at gøre opgaver lettere at starte, før presset bliver nødvendigt.

    Når opgaven er større i hovedet end i virkeligheden

    En anden udfordring er, at opgaver sjældent kun består af én handling.

    Tag for eksempel opgaven:

    "Jeg skal rydde op i køkkenet."

    Det lyder som én opgave.

    Men i virkeligheden kan den indeholde mange små beslutninger:

    Hvor begynder jeg?

    Skal jeg tage opvasken først?

    Skal jeg rydde køkkenbordet?

    Hvor skal alle tingene hen?

    Skal jeg også tørre overfladerne af?

    Hvad gør jeg med den bunke papirer, der ligger ved siden af kaffemaskinen?

    Pludselig er opgaven blevet til en lang række valg.

    Og hvis det er svært at prioritere, planlægge og skabe overblik, kan selve beslutningen om, hvor man skal starte, blive en barriere.

    Det er derfor ikke altid opgaven i sig selv, der er svær.

    Nogle gange er det alle de beslutninger, der skal træffes, før opgaven overhovedet kan begynde.

    Når følelser også spænder ben

    Igangsætningsvanskeligheder handler ikke kun om opmærksomhed og planlægning.

    Følelser kan også spille en rolle.

    Måske er du usikker på, hvordan opgaven skal løses.

    Måske er du bange for at gøre noget forkert.

    Måske er opgaven forbundet med tidligere nederlag.

    Eller måske føles den bare så kedelig og ubehagelig, at du får lyst til at undgå den.

    Når du udsætter opgaven, kan det give en kortvarig lettelse.

    Men opgaven forsvinder ikke.

    Og jo længere tid der går, desto mere kan dårlig samvittighed og bekymring fylde.

    Dermed kan der opstå en ond cirkel:

    Opgaven føles svær at starte.

    Du udsætter den.

    Du får dårlig samvittighed.

    Opgaven kommer til at fylde endnu mere.

    Og næste gang bliver det måske endnu sværere at begynde.

    Det er en af grundene til, at mere pres og selvkritik ikke altid hjælper.

    Nogle gange gør det faktisk tærsklen for at komme i gang endnu højere.

    7 strategier, der kan gøre det lettere at komme i gang

    Heldigvis findes der forskellige måder at støtte igangsætningen på.

    Det handler ikke om at finde én strategi, der fungerer for alle.

    Men om at undersøge, hvad der gør det lettere at tage det første skridt.

    1. Gør den første handling så lille som muligt

    I stedet for at tænke:

    "Jeg skal rydde op i hele køkkenet."

    Så prøv:

    "Jeg skal sætte én tallerken i opvaskemaskinen."

    Eller i stedet for:

    "Jeg skal skrive den rapport."

    Så begynd med:

    "Jeg skal åbne dokumentet."

    Det kan virke næsten latterligt småt.

    Men formålet er ikke at snyde dig selv til at gennemføre hele opgaven.

    Formålet er at gøre det lettere at komme fra tanke til handling.

    Nogle gange følger resten af opgaven med, når først man er begyndt.

    Andre gange bliver det kun til det første skridt.

    Og det er også et skridt.

    2. Gør startpunktet konkret

    En opgave som "få styr på økonomien" kan være svær at begynde på.

    Den er uklar.

    Hvad betyder det egentlig?

    Prøv i stedet at formulere den første konkrete handling:

    "Find den seneste elregning."

    Eller:

    "Åbn netbanken."

    Jo mere tydeligt det er, hvad du fysisk skal gøre, desto mindre skal hjernen beslutte, før den kan begynde.

    3. Fjern de små forhindringer

    Nogle gange er det de praktiske detaljer, der gør en opgave svær at starte.

    Du skal finde computeren.

    Huske adgangskoden.

    Lede efter papirerne.

    Finde opladeren.

    Og først derefter kan du begynde på selve opgaven.

    Hvis du ved, at noget er svært at komme i gang med, kan du forsøge at gøre startpunktet lettere på forhånd.

    Læg træningstøjet frem.

    Find materialerne til opgaven.

    Sørg for, at det, du skal bruge, ligger klar.

    Det kan reducere antallet af beslutninger og handlinger mellem intentionen og opgaven.

    4. Brug en kort tidsramme

    Prøv at sætte en timer på fem minutter.

    Beslut dig for kun at arbejde med opgaven, indtil timeren ringer.

    Det kan gøre opgaven mere overskuelig, fordi du ikke længere skal forholde dig til hele projektet.

    Du skal kun forholde dig til fem minutter.

    Hvis du får lyst til at fortsætte, kan du gøre det.

    Hvis ikke, har du stadig fået begyndt.

    Det er vigtigt, at timeren fungerer som en hjælp og ikke som endnu et krav.

    5. Lån lidt igangsætning fra en anden

    For nogle er det lettere at komme i gang, når der er et andet menneske til stede.

    Det kan være en kollega, der sidder og arbejder ved siden af dig.

    En ven, du taler med, mens du ordner praktiske opgaver.

    Eller en voksen, der hjælper et barn med at begynde på lektierne.

    Denne strategi kaldes ofte body doubling.

    Den anden person behøver ikke nødvendigvis hjælpe med selve opgaven.

    Nogle gange er det nok, at man ikke skal starte helt alene.

    For andre fungerer det bedst, hvis den anden person hjælper med at skabe struktur og holde fokus på det første skridt.

    6. Knyt opgaven til noget, der allerede sker

    I stedet for at beslutte, at du skal gøre noget "senere", kan det hjælpe at knytte opgaven til en eksisterende rutine.

    For eksempel:

    "Når jeg har sat kaffemaskinen i gang, lægger jeg madpakken i tasken."

    Eller:

    "Når jeg kommer hjem og har hængt jakken op, sætter jeg vasketøjet over."

    På den måde får opgaven et mere konkret startpunkt.

    Det kan gøre det lettere at huske og igangsætte handlingen.

    7. Gør det lettere at begynde sammen med barnet

    Børn kan have brug for betydelig støtte til at komme i gang.

    Særligt hvis opgaven virker kedelig, uoverskuelig eller kræver mange forskellige trin.

    En besked som:

    "Gå ind og ryd op på dit værelse."

    kan virke enkel for den voksne.

    Men for barnet kan det være svært overhovedet at finde ud af, hvor det skal begynde.

    Prøv i stedet:

    "Vi starter med at lægge alle bøgerne på hylden."

    Gå eventuelt med barnet og hjælp med den første bog.

    Når den del er færdig, kan næste skridt komme.

    En visuel tjekliste kan også gøre det lettere at se, hvad der skal ske.

    For nogle børn er det netop den voksnes nærvær og hjælp til at komme i gang, der gør forskellen.

    Hvad med belønninger?

    Belønninger kan være en hjælp for nogle børn og voksne.

    Det kan være en lille pause, en kop kaffe, en aktivitet, man glæder sig til, eller noget andet positivt, når en delopgave er færdig.

    Men belønninger løser ikke nødvendigvis problemet, hvis man slet ikke kan komme i gang.

    Hvis startpunktet er uklart, kan det stadig være svært, selvom der venter noget rart bagefter.

    Derfor giver det ofte mening først at gøre opgaven overskuelig og let at begynde på.

    Belønning kan være et supplement.

    Ikke en erstatning for den støtte, der er nødvendig for at kunne starte.

    Men skal man ikke bare tage sig sammen?

    Når en person igen og igen har svært ved at komme i gang, kan omgivelserne hurtigt tolke det som dovenskab, modstand eller manglende interesse.

    Men det er vigtigt at skelne mellem ikke at ville og at have svært ved at omsætte en intention til handling.

    Det betyder ikke, at alle udsatte opgaver skyldes ADHD eller eksekutive vanskeligheder.

    Træthed, stress, angst, depression, overbelastning og mange andre forhold kan også påvirke vores evne til at handle.

    Men når igangsætning er en tilbagevendende udfordring, giver det mening at undersøge, hvad der står i vejen.

    Er opgaven uklar?

    Er der for mange beslutninger?

    Er det svært at slippe den nuværende aktivitet?

    Er der følelser forbundet med opgaven?

    Eller mangler der ganske enkelt et tydeligt første skridt?

    Nogle gange er den bedste hjælp ikke at sige:

    "Nu må du altså komme i gang!"

    Men i stedet at spørge:

    "Hvad er det første lille skridt – og hvordan kan vi gøre det lettere at tage?"


    Hos Vicca.dk finder du blandt andet visuelle timere, tjeklister, piktogrammer og andre redskaber, der kan hjælpe med at skabe tydelige startpunkter og mere overskuelige opgaver i hverdagen.

    Se produkter til struktur og hverdag →

    Relevante kilder til artiklen:

    Læs mere
  • Camilla Mellergaard Olsen

    Out of sight, out of mind – hvorfor glemmer vi ting, når vi ikke kan se dem?

    Du lægger noget i en skuffe for at få ryddet op. Og pludselig går der tre måneder, før du kommer i tanke om, at du ejer det. Eller du læser en besked, tænker "den svarer jeg lige på senere" – og glemmer alt om den.

    Kender du det?

    For mange mennesker med ADHD er det en velkendt udfordring, at ting, opgaver og intentioner lettere glider ud af opmærksomheden, når de ikke længere er synlige.

    Det bliver ofte beskrevet med det engelske udtryk "out of sight, out of mind" – ude af syne, ude af sind.

    Men hvorfor sker det egentlig?

    Og hvordan indretter man en hverdag, hvor man gerne vil have orden omkring sig, men samtidig har brug for at kunne se tingene for at huske dem?

    Når tingene forsvinder – uden egentlig at være væk

    Forestil dig, at du kommer hjem fra arbejde.

    Du skal lige have sat en vask over, svare på en besked og tage noget kød op fra fryseren.

    Du sætter vasken i gang.

    Så bipper telefonen.

    Du læser beskeden, men beslutter at svare senere.

    Og da aftenen kommer, har du fuldstændig glemt både beskeden, vasketøjet og kødet.

    Det er først næste morgen, da du åbner vaskemaskinen, at du kommer i tanke om vasketøjet.

    Beskeden dukker måske først op igen, når afsenderen skriver:

    "Nåede du at se min besked?"

    Og kødet ligger stadig i fryseren.

    Det interessante er, at du ikke nødvendigvis havde glemt, hvordan man vasker tøj, eller at personen havde skrevet til dig.

    Du fik bare ikke hentet intentionerne frem igen på det tidspunkt, hvor du skulle handle på dem.

    Hvorfor kan det være særligt svært ved ADHD?

    ADHD kan blandt andet påvirke opmærksomhed, arbejdshukommelse, planlægning og evnen til at holde styr på fremtidige opgaver.

    I den forrige artikel skrev vi om arbejdshukommelsen – hjernens mentale skrivebord, hvor vi midlertidigt holder information aktiv.

    Men vi har også en anden hukommelsesfunktion, der spiller en vigtig rolle her.

    Den hedder prospektiv hukommelse.

    Det er evnen til at huske noget, vi har besluttet os for at gøre senere.

    For eksempel:

    • At huske at tage vasketøjet ud, når maskinen er færdig.
    • At svare på en besked, når man får tid.
    • At huske en aftale i næste uge.
    • At tage mad op fra fryseren til aftensmaden.

    Det kræver ikke kun, at informationen bliver gemt i hukommelsen.

    Den skal også dukke op igen på det rigtige tidspunkt.

    Og netop dét kan være vanskeligt, især når opmærksomheden hele tiden bliver optaget af nye ting.

    Hvorfor hjælper det, når vi kan se tingene?

    Vores omgivelser er fulde af signaler, der minder os om, hvad vi skal gøre.

    En vasketøjskurv kan minde os om at vaske tøj.

    En taske ved hoveddøren kan minde os om, at den skal med.

    En seddel på køleskabet kan minde os om en aftale.

    Når vi ser noget, der er forbundet med en opgave, kan det hjælpe hjernen med at hente intentionen frem igen.

    Det kaldes et cue – et signal eller en påmindelse.

    Hvis signalet forsvinder, skal vi i højere grad selv huske at aktivere intentionen.

    Og hvis vi samtidig bliver distraherede af andre ting, kan det være svært.

    Det er en af forklaringerne på, hvorfor synlige påmindelser kan være så hjælpsomme for mennesker med ADHD.

    Det handler ikke nødvendigvis om, at hukommelsen har mistet informationen.

    Nogle gange mangler der bare et signal, der får os til at huske den igen.

    Men er det ikke manglende objektpermanens?

    Måske har du hørt, at mennesker med ADHD mangler objektpermanens.

    Det er en forklaring, der ofte dukker op på sociale medier.

    Men den er ikke helt korrekt.

    Objektpermanens er den forståelse, at ting fortsat eksisterer, selvom vi ikke kan se dem. Det er en evne, som udvikles tidligt i barndommen.

    Mennesker med ADHD ved naturligvis godt, at deres jakke stadig eksisterer, selvom den ligger i et skab.

    Udfordringen handler snarere om, at jakken ikke nødvendigvis bliver aktiveret i opmærksomheden, hvis der ikke er noget, der minder dem om den.

    Det er derfor mere præcist at tale om samspillet mellem opmærksomhed, arbejdshukommelse, prospektiv hukommelse og eksekutive funktioner.

    "Out of sight, out of mind" er altså en genkendelig beskrivelse af oplevelsen – ikke en selvstændig diagnose eller en præcis neurologisk forklaring.

    Når oprydning bliver et paradoks

    Her opstår en interessant udfordring.

    For mange mennesker giver det ro at have ryddelige omgivelser.

    Men hvis man har ADHD, kan det samtidig være svært at huske de ting, der bliver gemt væk.

    Det kan skabe et paradoks:

    Man har brug for orden for at kunne koncentrere sig – men man har brug for synlighed for at kunne huske.

    Forestil dig et skrivebord fyldt med papirer.

    Du bliver træt af rodet og beslutter at rydde op.

    Alle papirerne bliver lagt pænt i en skuffe.

    Nu ser skrivebordet fantastisk ud.

    Men to uger senere opdager du, at du aldrig fik fulgt op på de tre vigtigste papirer.

    De lå jo i skuffen.

    Løsningen er derfor ikke nødvendigvis at lade alle ting ligge fremme.

    Men heller ikke at gemme alting væk.

    Det handler om at finde en måde at skabe visuelt overblik uden visuel overbelastning.

    Når det også påvirker relationer

    "Out of sight, out of mind" bliver nogle gange også brugt til at beskrive relationer.

    Man holder af sine venner og sin familie, men får ikke altid taget initiativ til at skrive, ringe eller lave aftaler.

    Ikke nødvendigvis fordi relationen er mindre vigtig.

    Men fordi kontakten ikke automatisk bliver aktiveret i en hverdag fyldt med andre opgaver og indtryk.

    Det kan desværre føre til misforståelser.

    Den ene person kan opleve manglende kontakt som manglende interesse.

    Den anden kan opleve, at der pludselig er gået flere måneder, selvom relationen stadig føles vigtig.

    Der kan være mange grunde til, at vi ikke får holdt kontakten, så det er ikke noget, man alene kan forklare med ADHD.

    Men for nogle kan påmindelser, tilbagevendende aftaler eller faste rutiner omkring kontakt være en reel hjælp.

    6 strategier til en mere synlig og overskuelig hverdag

    Heldigvis findes der flere måder at indrette hverdagen på, så vi ikke behøver stole på, at hjernen selv husker at hente alt frem.

    1. Brug gennemsigtige beholdere

    Hvis tingene forsvinder fra opmærksomheden, når de bliver gemt væk, kan gennemsigtige beholdere være en hjælp.

    Det kan være til legetøj, hobbyartikler, kontorartikler eller madvarer.

    Så kan du bevare ordenen, samtidig med at indholdet er synligt.

    Et alternativ er kasser med tydelige etiketter eller billeder af indholdet.

    2. Gør vigtige opgaver synlige – ikke alle opgaver

    En lang liste med 27 opgaver kan hurtigt blive endnu en ting, man holder op med at lægge mærke til.

    Prøv i stedet at fremhæve de to eller tre vigtigste opgaver.

    Det kan være på en lille tavle, en tjekliste eller en seddel på skrivebordet.

    Når opgaverne er løst, kan de fjernes eller krydses af.

    Pointen er at gøre det vigtigste tydeligt, uden at skabe mere visuel støj.

    3. Placér påmindelser dér, hvor handlingen skal ske

    En påmindelse fungerer bedst, når du møder den på det relevante tidspunkt.

    Hvis du skal huske noget på vej ud ad døren, kan det hjælpe at placere en seddel ved nøglerne.

    Hvis du skal huske at tage noget med i bilen, kan det være en hjælp at lægge det sammen med tasken.

    Hvis barnet skal huske madpakken, kan et billede af madpakken sidde på tjeklisten ved hoveddøren.

    Det handler om at koble signalet til den situation, hvor handlingen skal udføres.

    4. Brug påmindelser, der kommer til dig

    Nogle opgaver kan ikke løses, bare fordi vi ser dem.

    Hvis vasketøjet først er færdigt om en time, er det ikke nok at huske det nu.

    Derfor kan alarmer, telefonpåmindelser og timere være en god støtte.

    Sæt gerne påmindelsen med det samme, mens intentionen stadig er aktiv.

    Så skal du ikke bruge energi på at huske, at du senere skal huske noget.

    5. Skab faste pladser til hverdagens vigtigste ting

    Nøgler, telefon, pung, skoletaske og andre vigtige ting kan med fordel have faste pladser.

    Gerne steder, der er lette at se og bruge.

    Det kan være en knage, en bakke ved døren eller en bestemt hylde.

    Når tingene har en fast plads, bliver det lettere både at finde dem og huske dem.

    Og hvis systemet skal fungere i hverdagen, skal det helst være nemmere at lægge tingene på plads end at lægge dem et tilfældigt sted.

    6. Skab en balance mellem synlighed og ro

    Det er ikke alle, der har gavn af at kunne se alt hele tiden.

    For meget visuel information kan også være distraherende eller overvældende.

    Derfor kan det være en hjælp at arbejde med afgrænsede områder.

    Eksempelvis:

    • Én tavle til aktuelle opgaver.
    • Én fast plads til ting, der skal med ud ad døren.
    • Én overskuelig tjekliste til morgenrutinen.
    • Tydeligt mærkede kasser til ting, der ikke bruges hver dag.

    Målet er ikke maksimal synlighed.

    Målet er at gøre de rigtige ting synlige på de rigtige tidspunkter.

    Når børn har brug for synlige påmindelser

    Børn har generelt brug for mere hjælp til at huske og organisere hverdagen end voksne, fordi deres eksekutive funktioner stadig udvikles.

    For nogle børn med ADHD kan behovet være særligt stort.

    Det kan for eksempel være barnet, der igen og igen glemmer gymnastiktøjet, madpakken eller at sætte skoene på plads.

    Eller barnet, der får besked på at rydde op på værelset, men hurtigt bliver optaget af noget helt andet.

    Her kan visuelle dagsplaner, piktogrammer og tjeklister være gode redskaber.

    Ikke fordi barnet nødvendigvis skal mindes om alle detaljer hele tiden.

    Men fordi informationen bliver tilgængelig, når barnet har brug for den.

    Samtidig er det vigtigt, at den visuelle støtte er overskuelig.

    En plan med 30 billeder kan være lige så vanskelig at bruge som en lang mundtlig besked.

    Start gerne med få trin, og tilpas mængden efter barnet.

    Det handler om at gøre hverdagen lettere at huske

    "Out of sight, out of mind" kan være frustrerende.

    Særligt når man ved, at noget er vigtigt, men alligevel bliver ved med at glemme det.

    Men løsningen behøver ikke være at forsøge at holde endnu flere informationer aktive i hovedet.

    Nogle gange er det mere effektivt at indrette omgivelserne, så de hjælper hukommelsen på vej.

    Med tydelige pladser, visuelle påmindelser, rutiner og små systemer kan vi flytte noget af arbejdet fra hjernen og ud i omgivelserne.

    For det handler ikke om at have alle sine ting stående fremme.

    Det handler om, at det vigtige ikke skal forsvinde fra opmærksomheden, bare fordi det forsvinder fra synsfeltet.


    Hos Vicca.dk finder du blandt andet piktogrammer, tjeklister, visuelle dagsplaner og andre redskaber, der kan hjælpe med at skabe struktur og overblik i hverdagen.

    Se vores produkter til struktur og hverdag →

    Kilder:

    Læs mere
  • Kvinde står med vasketøjskurv i armene i en døråbning og ser tænksom ud

    Camilla Mellergaard Olsen

    Arbejdshukommelse og ADHD – Hvad var det nu, jeg skulle herinde?

    Kender du det, at du går målrettet ind i et rum, stopper op og tænker: Hvad var det nu, jeg skulle herinde? Eller at du åbner telefonen for at gøre noget bestemt, men ender med at glemme formålet? Så har du oplevet, hvor hurtigt arbejdshukommelsen kan slippe en tanke.

    For nogle sker det en gang imellem. For andre er det en tilbagevendende del af hverdagen.

    Især mennesker med ADHD kan opleve, at det er svært at fastholde information, mens de er i gang med noget andet.

    Men hvorfor sker det egentlig? Og hvad kan man gøre for at gøre hverdagen lidt lettere?

    Hvad er arbejdshukommelse?

    Arbejdshukommelsen er hjernens midlertidige arbejdsplads.

    Den hjælper os med at holde information aktiv i kort tid, mens vi bruger den til at løse en opgave.

    Forestil dig, at du laver mad.

    Du skal huske, at kartoflerne koger, at grøntsagerne skal skæres, og at ovnen skal tændes, samtidig med at du følger en opskrift.

    Eller forestil dig, at du får en besked:

    "Gå ind på værelset, hent din taske, tag din trøje på, og husk at slukke lyset."

    For at udføre beskeden skal du kunne holde flere informationer aktive, mens du handler på dem.

    Det er arbejdshukommelsen, der hjælper dig med det.

    Men arbejdshukommelsen har begrænset kapacitet. Den kan kun håndtere en vis mængde information ad gangen, og nye indtryk kan forstyrre det, vi forsøger at fastholde.

    Hvorfor kan arbejdshukommelsen være udfordret ved ADHD?

    Arbejdshukommelse er en del af hjernens eksekutive funktioner – de mentale processer, der blandt andet hjælper os med at planlægge, organisere, fastholde opmærksomheden og gennemføre opgaver.

    Hos mange mennesker med ADHD er nogle af disse funktioner udfordrede.

    Det betyder ikke nødvendigvis, at man har en dårlig hukommelse generelt.

    Man kan sagtens huske detaljer fra en samtale for flere år siden, fakta om en særlig interesse eller præcis, hvad der skete i en film.

    Men samtidig glemme, hvorfor man åbnede køleskabet for 30 sekunder siden.

    Forskellen er blandt andet, at langtidshukommelsen og arbejdshukommelsen har forskellige funktioner.

    Når arbejdshukommelsen er udfordret, kan det være svært at holde fast i en intention, mens opmærksomheden skal bruges på noget andet.

    Og ved ADHD kan opmærksomheden lettere blive fanget af nye indtryk, tanker eller aktiviteter.

    Det kan være nok til, at den oprindelige tanke glider i baggrunden.

    Hvorfor glemmer vi, hvad vi skulle, når vi går ind i et rum?

    Forestil dig, at du sidder i sofaen og kommer i tanke om, at du skal hente din telefonoplader.

    Du rejser dig, går ind i soveværelset og stopper.

    Hvad skulle du?

    Du ved, at der var en grund til, at du gik derind. Men selve tanken er væk.

    Det er faktisk et fænomen, forskere har undersøgt.

    Det kaldes doorway effect eller døråbningseffekten.

    En mulig forklaring er, at hjernen løbende organiserer vores oplevelser i forskellige begivenheder eller situationer.

    Når vi bevæger os fra ét rum til et andet, ændrer konteksten sig. Hjernen skal forholde sig til de nye omgivelser, og det kan under nogle omstændigheder gøre det sværere at hente den oprindelige intention frem igen.

    Det er ikke nødvendigvis døren i sig selv, der får os til at glemme. Effekten afhænger blandt andet af, hvad vi har i hovedet, og hvor belastet vores arbejdshukommelse er.

    Det er altså et almindeligt menneskeligt fænomen.

    Men hvis man i forvejen har svært ved at fastholde information, kan den slags afbrydelser opleves endnu mere generende.

    Når arbejdshukommelsen driller i hverdagen

    Det er langt fra kun døråbninger, der kan skabe problemer.

    En udfordret arbejdshukommelse kan vise sig på mange måder.

    Du mister tråden midt i en samtale

    Du er i gang med at fortælle noget, men bliver afbrudt af et spørgsmål. Da du skal fortsætte, kan du ikke længere huske, hvad du ville sige.

    Du starter på noget – og ender med noget helt andet

    Du går ud i køkkenet for at tømme opvaskemaskinen, opdager noget på køkkenbordet og begynder at rydde op. Undervejs finder du noget, der skal på plads i et andet rum.

    Pludselig er du i gang med tre forskellige opgaver, mens opvaskemaskinen stadig står åben.

    Du glemmer mundtlige beskeder

    Du får tre ting, du skal gøre. Men når du er færdig med den første, er de to andre forsvundet.

    Du skal læse den samme tekst flere gange

    Du læser en sætning, men når du når til slutningen, har du mistet begyndelsen. Derfor skal du læse den igen for at samle meningen.

    Du glemmer, hvad du ville skrive

    Du åbner en mail eller en besked med en helt bestemt tanke i hovedet. Men inden du får den formuleret, dukker noget andet op, og den oprindelige idé er væk.

    Fælles for situationerne er, at information skal holdes aktiv, mens hjernen samtidig håndterer andre ting.

    Når autopiloten tager over

    Du har husket tasken, mobilen og bilnøglerne. Du er kommet ud ad døren og er på vej til arbejde.
    Men da du stiger ud af bilen, opdager du, at du stadig har futsko på!
    Du vidste selvfølgelig godt, at du skulle have kondisko på. Men et sted mellem morgenkaffen, madpakkerne og jagten på bilnøglerne forsvandt intentionen om at skifte sko.

    Når hverdagens rutiner kører på autopilot, kan en lille afbrydelse være nok til, at et vigtigt trin bliver sprunget over – uden at vi opdager det.

    Den her har jeg i hvert fald prøvet nogle gange efterhånden. Og man kan være sikker på, at børnene synes, man er max pinlig, når mor står ovre på skolen stadig iført futsko.

    Arbejdshukommelsen påvirkes også af belastning

    Selvom arbejdshukommelsen har sine begrænsninger, fungerer den ikke nødvendigvis lige godt hele tiden.

    Træthed, stress, mange samtidige krav og forstyrrelser kan gøre det sværere at fastholde information.

    Det kan forklare, hvorfor noget, der fungerer fint på en rolig formiddag, pludselig føles næsten umuligt sidst på dagen.

    Forestil dig arbejdshukommelsen som et skrivebord.

    Hvis der kun ligger én opgave, er der god plads.

    Men når skrivebordet allerede er fyldt med aftaler, bekymringer, lyde, beskeder og ting, du forsøger at huske, bliver det sværere at finde plads til endnu en information.

    Her kan det være en stor hjælp, at få noget af informationen væk fra det mentale skrivebord og ned på det fysiske skrivebord.

    6 strategier, der kan aflaste arbejdshukommelsen

    1. Få tankerne ud af hovedet

    Brug noter, huskelister, påmindelser eller en kalender.

    Det kan lyde banalt, men pointen er vigtig:

    Du behøver ikke bruge mental energi på at huske noget, som du kan få hjælp til at huske.

    Skriv gerne ting ned med det samme. Hvis du venter, til du har tid, kan tanken allerede være væk.

    2. Gør information synlig

    Visuelle påmindelser kan være meget mere effektive end noget, der skal huskes inde i hovedet.

    Det kan være:

    • En tjekliste ved hoveddøren
    • En dagsplan på køleskabet
    • En note på computerskærmen
    • En kurv til de ting, der skal med næste dag

    Jo mindre du skal lede efter informationen, desto lettere bliver den at bruge.

    3. Del beskeder og opgaver op

    I stedet for at give et barn fem beskeder på én gang kan det være en hjælp at give én eller to ad gangen.

    Det samme gælder voksne.

    En lang opgaveliste kan blive uoverskuelig, mens ét konkret næste skridt er lettere at holde fast i.

    4. Giv intentionen et anker

    Hvis du skal ind i et andet rum for at hente noget, kan du prøve at sige det højt:

    "Jeg skal hente opladeren."

    Du kan også forestille dig genstanden, mens du går.

    Det er ikke nogen garanti mod at glemme, men det kan hjælpe med at fastholde opmærksomheden på formålet.

    Og hvis du alligevel glemmer det, kan du prøve at gå tilbage og tænke over, hvad du var i gang med lige inden.

    5. Skab faste pladser og rutiner

    Nøgler, pung, telefon, taske og andre vigtige ting kan med fordel have faste pladser.

    Det reducerer antallet af små beslutninger og ting, der skal huskes.

    Det samme gælder tilbagevendende rutiner.

    Når rækkefølgen bliver genkendelig, behøver du ikke planlægge alle trin helt forfra hver gang.

    6. Reducer forstyrrelser, når noget skal huskes

    Hvis du skal følge en vigtig besked eller gennemføre en opgave med flere trin, kan det hjælpe at begrænse forstyrrelser undervejs.

    Læg telefonen væk, luk unødvendige faner, eller find et roligere sted.

    Det handler ikke om, at der altid skal være helt stille.

    Men om at give arbejdshukommelsen bedre betingelser for at holde fast i det vigtige.

    Når børn har brug for hjælp til at huske

    Børns arbejdshukommelse er stadig under udvikling.

    Derfor er det helt naturligt, at børn ikke altid kan huske flere beskeder, holde styr på deres ting eller gennemføre længere opgaver uden støtte.

    For børn med ADHD kan behovet for hjælp være større.

    Hvis barnet igen og igen glemmer, hvad det skulle, kan det være fristende at sige:

    "Nu har jeg sagt det tre gange!"

    Men gentagelser alene er ikke altid løsningen.

    Det kan være mere hjælpsomt at gøre beskeden kortere, vise den med billeder eller være sammen med barnet om det første skridt.

    Et barn, der har svært ved at huske alle dele af en opgave, kan have brug for, at opgaven bliver mere overskuelig, ved at man hjælper med at dele opgaven og i mindre dele og prioritere dem i en bestemt rækkefølge.

    Det handler ikke om at huske alting

    Arbejdshukommelsen er en vigtig del af vores hverdag, men den er ikke ubegrænset.

    Og den behøver heller ikke klare alting alene.

    Vi bruger allerede masser af hjælpemidler til at aflaste hukommelsen: kalendere, indkøbslister, alarmer, noter og rutiner.

    For nogle er det en praktisk bekvemmelighed.

    For andre er det en afgørende støtte til at få hverdagen til at fungere.

    Målet er ikke at blive bedre til at huske alt uden hjælp.

    Målet er at skabe en hverdag, hvor man ikke behøver det.

    Og næste gang du står i et rum uden at kunne huske hvorfor, kan du måske sende arbejdshukommelsen en venlig tanke.

    Den havde sandsynligvis bare lidt for meget på skrivebordet.

    Hos Vicca.dk finder du blandt andet visuelle dagsplaner, piktogrammer, tjeklister og andre redskaber, der kan hjælpe med at gøre hverdagens opgaver mere overskuelige.

    Se vores udvalg af produkter til struktur og hverdag →

    Faglige kilder

    Læs mere
  • Camilla Mellergaard Olsen

    Tidsblindhed og ADHD – når tiden bare… forsvinder

    Kender du det her:

    Du skal ud ad døren om 20 minutter.

    Det er jo masser af tid.

    Du kan sagtens nå at svare på den mail, lægge lidt vasketøj sammen og lige undersøge den ene ting, du kom i tanke om. 

    Og så kigger du på uret igen.

    Det er tre minutter siden, du skulle være kørt.

    For det kender jeg i hvert fald alt til.

    Velkommen til tidsblindhed.

    Hvad er tidsblindhed?

    “Tidsblindhed” er ikke en diagnose eller et officielt symptom i sig selv. Det er et hverdagsbegreb, der bruges om vanskeligheder med at registrere, vurdere og arbejde med tid.

    Det kan blandt andet være svært at mærke:

    • hvor lang tid der er gået
    • hvor lang tid en opgave vil tage
    • hvor meget tid der er tilbage
    • hvornår man skal begynde på noget for at nå det
    • hvordan en fremtidig deadline egentlig skal omsættes til handling nu

    Forskning viser, at mennesker med ADHD som gruppe kan have udfordringer med forskellige aspekter af tidsopfattelse og tidsstyring. Det er dog ikke ens hos alle, og forskningen peger også på, at “tidsopfattelse” dækker over flere forskellige funktioner.

    Så tidsblindhed betyder ikke, at mennesker med ADHD slet ikke kan forstå et ur.

    Problemet er nærmere, at at vide, hvad klokken er, og at kunne mærke tiden i praksis ikke altid er det samme.

    “Det tager kun fem minutter”

    Tidsblindhed kan vise sig på ret forskellige måder.

    Måske undervurderer du konsekvent, hvor lang tid det tager at gøre dig klar.

    Måske tænker du, at en opgave tager 20 minutter, hvorefter du opdager, at der er gået halvanden time.

    Eller måske sker det modsatte: En kedelig opgave på ti minutter føles som noget, der kræver en ledig weekend og mental forberedelse.

    For nogle bliver tiden meget opdelt i:

    NU

    og

    IKKE NU

    En aftale i morgen? Ikke nu.

    En deadline fredag? Ikke nu.

    Deadline om 37 minutter?

    Meget, meget nu.

    Hvorfor ses det ofte ved ADHD?

    ADHD påvirker meget mere end bare opmærksomheden.

    Det kan også påvirke de eksekutive funktioner – de mentale processer, vi blandt andet bruger til at planlægge, prioritere, organisere, holde information aktivt i hukommelsen og styre vores handlinger over tid.

    Forskning i ADHD og tidsopfattelse peger på forskelle indenfor blandt andet tidsestimering og tidsstyring, selvom resultaterne varierer mellem studier og mellem mennesker med ADHD.

    Det betyder i praksis, at opgaven:

    “Vær klar til at køre kl. 7.45”

    egentlig består af en masse små tidsmæssige beregninger:

    • Hvornår skal jeg stå op?
    • Hvor lang tid tager badet?
    • Hvornår skal børnene have tøj på?
    • Hvor lang tid tager morgenmad?
    • Hvor er nøglerne?
    • Hvorfor leder jeg efter min telefon, mens jeg holder den i hånden?
    • Og hvornår skal vi faktisk begynde at tage sko på?

    Det er langt mere komplekst end bare at kunne aflæse klokken.

    Tidsoptimisme hører ofte med

    Tidsblindhed kan også have en lidt optimistisk makker:

    “Det kan jeg sagtens nå.”

    Og det kan føles fuldstændig realistisk i øjeblikket.

    Man tager måske udgangspunkt i den bedste tænkelige version af opgaven:

    “Det tager ti minutter at køre derhen.”

    Men glemmer:

    at finde jakken
    at hente noget i bilen
    at bakke ud
    trafikken
    parkering
    og de fire minutter, man bruger på at gå fra bilen.

    Ti minutter blev på mystisk vis til 24.

    Igen.

    Måske kender du også til dette scenarie, hvor du får påtaget dig alt for mange opgaver, fordi du i virkeligheden ikke havde nogen som helst idé om, hvor lang tid det ville tage i virkeligheden:

    Der var den opgave, som chefen lige spurgte dig om, og den kan du da også godt lige sige ja til. 
    Og også en plads i klasserådet, for der manglede jo frivillige, og så meget tid bruger man vel heller ikke på det.
    Og så var der også lige det der udvalg, man også godt kunne være med i, for det kan da vel heller ikke kræve så meget tid at arrangere den fest.

    Det er i hvert fald én af de ting jeg virkelig øver mig i: At sige nej til opgaver, og lade være med at række hånden op, når der bliver spurgt: Er der nogle frivillige, der melder sig?" 

    For jeg har mere end ti gange fået sagt ja til alt for meget fordi jeg på ingen måde kan regne ud, hvor meget tid, der skal afsættes til sådan noget, og jeg vil jo bare rigtig gerne hjælpe dem alle sammen.

    Det er ikke det samme som at være ligeglad

    Det kan være vigtigt at sige højt.

    Når nogen ofte kommer for sent, glemmer deadlines eller undervurderer, hvor lang tid noget tager, kan det udefra ligne manglende respekt eller dårlig planlægning.

    Men hos en person med ADHD kan tidsstyring være noget, der kræver betydeligt mere aktiv støtte og bevidst strategi.

    Man kan altså sagtens ville komme til tiden og stadig have svært ved at få alle handlingerne frem mod tidspunktet til at gå op.

    Hvad kan hjælpe?

    En af de mest effektive grundidéer er at gøre tiden mindre abstrakt.

    Gør tiden synlig

    Brug fx:

    • visuelle timere
    • nedtællinger
    • ure, der er lette at se
    • kalenderpåmindelser
    • alarmer

    En alarm behøver heller ikke kun sige:

    “Du skal afsted nu.”

    Ofte er det mere nyttigt med:

    “Nu skal du begynde at gøre dig klar.”

    CHADD anbefaler blandt andet timere, alarmer, planlægningsværktøjer og opdeling af større opgaver som hjælp til tidsstyring ved ADHD.

    Find ud af, hvor lang tid ting faktisk tager

    Vi er ikke altid særlig gode til at gætte.

    Prøv fx at tage tid på:

    • morgenrutinen
    • badet
    • skolevejen
    • at pakke tasken
    • at gøre sig klar til at gå

    På den måde bliver det meget mere konkret og dermed langt lettere at planlægge.

    Del tiden op

    “Jeg skal skrive opgaven inden fredag” er meget abstrakt.

    “Mandag kl. 16 skriver jeg overskrifterne” er betydeligt mere konkret.

    Jo længere ude i fremtiden noget ligger, desto mere kan det hjælpe at give opgaven små, synlige startpunkter undervejs.

    Læg buffertid ind

    Hvis du ved, at der ofte dukker en “jeg skal bare lige…” op på vej ud ad døren, så er buffertid ikke spildtid.

    Det er en del af planen.

    Og så er der den vigtigste strategi

    Lad være med at bruge al energien på at slå dig selv oveni hovedet.

    • Planlægning er nyttig.
    • Selverkendelse er nyttig.
    • En timer er nyttig.

    Men tanken:

    “Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen?”

    har sjældent fået nogen hurtigere ud ad døren eller på magisk vis løst deres udfordring med tidsblindhed.

    Hvis tidsblindhed er noget, du genkender så vid, at du ikke er alene, og at det er ok, at du er nød til at bruge timere, alarmer og tjeklister.

    Det handler om at arbejde med den hjerne, du faktisk har, fremfor den tidsfornemmelse, du synes, du burde have.

    Og måske næste gang du tænker:

    “Jeg har 15 minutter. Jeg kan sagtens lige…”

    …så sæt en alarm først.

    Bare for en sikkerheds skyld.

    Og fremfor alt, så ved jeg, at du gør det bedste, du kan, og du skal huske give dig selv en high-five, når det rent faktisk lykkes.

    Kilder

    Mette, C. (2023). Time Perception in Adult ADHD: Findings from a Decade—A Review. International Journal of Environmental Research and Public Health.

    Metcalfe, K.B., McFeaters, C.D. & Voyer, D. (2024). Time-Perception Deficits in Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: A Systematic Review and Meta-Analysis.

    CHADD – Children and Adults with Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: materialer om tidsstyring, eksekutive funktioner og ADHD.

    Læs mere
  • Camilla Mellergaard Olsen

    🦷 Påvirker bideredskaber tænder og tandstilling?

    Mange forældre (og fagpersoner) spørger med god grund:
    Kan bideredskaber skade tænderne eller påvirke tandstillingen?

    Det korte svar er:
    👉 Som udgangspunkt nej – men det afhænger af, hvordan de bruges.

    Her får du et nuanceret overblik, så du kan føle dig tryg i dit valg.

    🧠 Hvorfor tygger nogle børn i ting?

    Når børn tygger i ærmer, blyanter, legetøj eller fingre, handler det ofte ikke om vane – men om et behov.

    Det kan fx være:

    • Sansestimulering omkring munden (oral stimulering)
    • Hjælp til koncentration og fokus
    • Regulering af uro, stress eller overstimulering

    Bideredskaber er udviklet netop til dette – som et trygt og mere hensigtsmæssigt alternativ til de ting, børn ellers finder.

    🦷 Hvad med tænderne?

    En sund tandemalje er et meget hårdt og slidstærkt væv – faktisk kroppens hårdeste.

    Bideredskaber er typisk lavet i fødevaregodkendt silikone, som er et relativt blødt og fleksibelt materiale sammenlignet med fx:

    • Blyanter
    • Hårdt plastik
    • Negle

    👉 Det betyder, at bideredskaber generelt er mere skånsomme for tænderne end mange af de alternativer, børn ellers tygger i.

    🔍 Slid vs. tandstilling – der er en vigtig forskel

    Når man taler om påvirkning af tænder, er det vigtigt at skelne mellem to ting:

    1. Slid på tænderne (abrasion)

    Her handler det om, hvorvidt materialet slider på emaljen.
    👉 Her er silikone et skånsomt valg.

    2. Påvirkning af tandstilling (ortodontisk påvirkning)

    Her handler det om tryk over tid – fx på fortænderne.

    Det er denne type påvirkning, man kender fra:

    • Sut
    • Tommelfinger

    ⏱️ Hvornår kan tandstillingen påvirkes?

    Forskning viser, at ændringer i tandstilling typisk kræver:

    • Mange timers daglig påvirkning
    • Over længere tid (måneder til år)
    • Ofte i samme position (fx fortil)

    👉 Det er altså vedvarende, ensidigt tryk, der er afgørende.

    🔄 Hvordan bruges bideredskaber i praksis?

    For langt de fleste børn gælder, at de:

    • Bruger bideredskabet i korte intervaller
    • Flytter det rundt i munden
    • Kombinerer tygning med sansning (læber/tunge)

    👉 Det giver en mere varieret belastning end fx en sut, der ofte ligger samme sted i længere tid.

    ⚖️ Hvad med børn med stort tyggebehov?

    Der findes børn, som har et meget stort behov for at tygge.

    Her er alternativet ofte, at de tygger i:

    • Tøj og ærmer
    • Blyanter og legetøj
    • Negle eller fingre

    👉 I de tilfælde kan bideredskaber ses som et mere skånsomt og hygiejnisk alternativ.

    👶 Alder og sikkerhed

    • Bidesmykker anbefales ikke til børn under 5 år (pga. snor om halsen)
    • Mindre børn bør bruge håndholdte bideredskaber
    • Brug bør altid ske under voksen opsyn

    🧑‍⚕️ Hvad siger forskningen?

    Der findes i dag meget begrænset specifik forskning på bideredskaber og deres påvirkning af tandstilling.

    Derfor tager vi udgangspunkt i viden fra:

    • Sut og tommelfinger
    • Generel tand- og bidudvikling

    👉 Og kombinerer det med erfaring fra praksis.

    💛 Vores faglige vurdering

    Hos Vicca.dk ser vi bideredskaber som:

    ✔ Et regulerende redskab, ikke noget barnet bruger konstant
    ✔ Et mere skånsomt alternativ til uhensigtsmæssige tyggevaner
    ✔ Noget, der ofte bruges i perioder – og derefter udfases igen

    🌿 Konklusion

    Bideredskaber:

    • Er generelt skånsomme for tænderne
    • Medfører ikke samme risiko som sut/tommelfinger, når de bruges varieret
    • Bør anvendes med opmærksomhed på varighed og behov

    👉 Det vigtigste er ikke at fjerne behovet – men at møde det på en tryg og hensigtsmæssig måde.

    Hvis du er i tvivl om, hvad der passer til dit barn, er du altid velkommen til at kontakte os – vi hjælper gerne 💜

    Læs mere
body] -->